Nyheder fra gl. site

Apple Music bliver hurtigere på Mac-computeren

Der er lige rullet en ny version af macOS ud – i beta altså, macOS 12.2, og selvom det primært er en mindre opdatering, så er der godt nyt til alle der bruger Apple Music direkte fra Mac’en. Det er internetmediet 9to5Mac der kan fortælle, at den nye version af OS’et til Mac-computere får en helt ny Apple Music-app, denne gang som en fuld native-applikation. 9to5Mac skriver at det nye OS bruger AppKit, det framework der bruges for at give applikationer et ensartet og rigtigt ‘mac’-udseende. Dermed bliver der også sagt endegyldigt farvel til alle rester af iTunes, som stadig var at finde i Apple Music. Det skulle blandt andet betyde, at søgeresultater bliver vist hurtigere i Music-appen, fordi der ikke skal bruges tid på at loade en webside, som før. Udover den hurtigere Music-app, skulle macOS 12.2 også gøre det hurtigere og mere glat at scrolle i Safari – på de nye 14, og 16″ laptops altså, for de understøtter jo opdateringshastigheder på skærmen i op til 120Hz.
Nyheder fra gl. site

Macs får måske Face ID i næste OS

Eksisterende modeller af Mac-computere har godt nok ikke et TrueDepth-kamera, men koden i macOS Big Sur tyder på, at fremtidige modeller får sådan et installeret. I dag kan du allerede låse din iPhone op med ansigtet via Face ID, men på din Mac skal du bruge kode eller lade dit Apple Watch låse op for dig – eller måske bruge Touch ID til at låse op med – hvis det er en mulighed for dig. Men Face ID har indtil videre ikke været muligt, hvilket internetmagasinet 9to5Mac mener snart kan blive en mulighed. Udover referencer til TrueDepth, fortæller 9to5Mac også, at de har fundet referencer til FaceDetect og BioCapture – alt samme noget der kunne tyde på at kommende Mac-computere kommer til at bruge Face ID.
Nyheder fra gl. site

Tusindvis af websites spreder malware til Mac

MacOS er længe blevet betragtet som et mere sikkert system, men der findes også cyberkriminelle, som prøver at tjene på Mac-brugerne. Ifølge tal fra Kaspersky er Shlayer, som var den mest udbredte macOS-trussel i 2019, et godt eksempel på dette. Shlayer er specialudviklet til at installere adware, dvs. programmer, som spammer brugerne med ulovlige reklamer og registrerer deres browsersøgninger for så at manipulere søgeresultaterne til at vise endnu flere reklamer. I perioden fra januar til november 2019 stod Shlayer for næsten en tredjedel (29,28 %) af alle de macOS-angreb, der blev registreret af Kasperskys sikkerhedsprodukter. Dermed indtager Shlayers adware næsten samtlige pladser på top10-listen over macOS-trusler. Shlayers inficerende algoritme har stort set ikke ændret sig, siden den blev opdaget, og den spreder sig med uformindsket styrke. Det gør den til en særligt relevant trussel, som macOS-brugere bør beskytte sig imod. Malware/adware Andel af angrebne brugere HEUR:Trojan-Downloader.OSX.Shlayer.a 29,28 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.q 13,46 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Spc.a 10,20 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.p 8,29 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.j 7,98 % not-a-virus:AdWare.OSX.Geonei.ap 7,54 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Geonei.as 7,47 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.t 6,49 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.o 6,32 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.x 6,19 % Top 10 macOS-trusler målt på andel af angrebne brugere af Kasperskys macOS-produkter i perioden fra januar til november 2019 Der er gode penge at tjene for de cyberkriminelle, så der findes mere end 1.000 ”partnersider”, som hjælper med at sprede Shlayers malware. Brugerne kommer uforvarende til at downloade en trojansk hest, der inficerer deres enhed, når de fx vil opdatere deres Adobe Flash-player eller tjekke en reference på Wikipedia. For hver installation modtager den partner, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Spillekonsoller får et Sound Blaster-boost

Creative Technology lancerer nu ​​Sound Blaster G3, en bærbar gaming-USB DAC Amp, der er den seneste tilføjelse til Sound Blaster-familien, der blev grundlagt for 30 år siden. Sound Blaster G3 er designet og bygget med spillekonsoller i tankerne og er den første Sound Blaster, der fungerer direkte på PS4 og Nintendo Switch via et driverfrit plug-and-play-format. Den er også kompatibel med PC og Mac. Med sin lille størrelse og en vægt på kun 32 gram, kan den prale af både den berømte Sound Blaster-lydsignatur, on-the-go-tilpasning og andre smarte spilfunktioner til en attraktiv pris. Sound Blaster Signature Med Creatives fokus på innovation og årtiers ekspertise i ryggen, er Sound Blaster G3 mere end udstyret til at møde de fleste spilentusiasters lydbehov. Med hi-definition 24-bit lyd med 100dB DNR har den kapacitet til hovedtelefoner i studiokvalitet på op til 300 ohm impedans. Tilsluttet en pc eller Mac kan den håndtere 7.1 channel input og tilbyde op til 7.1 surroundsound såvel som den ikoniske Sound Blaster Acoustic Engine. Brugere kan se frem til en forbedret lydoplevelse, når de spiller, der langt overgår den indbyggede standard på pc, Mac eller spilkonsoller. Footsteps Enhancer giver fordele Sound Blaster G3 er også udstyret med den nyeste GameVoice Mix-funktion, der er specielt designet til at gøre in-game chat nem og problemfri. Denne funktion giver brugerne mulighed for frit at justere spillyd og chatvolumen med et hjul, der scrolles på, for at opnå den perfekte balance uden at forstyrre gameplayet. Dertil kommer, at brugerne får en fordel med …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Om få dage lanceres Apple Arcade i Danmark

Fra d. 19. september er Apple Arcade klar i App Store, hvis du har iOS 13 på din iPhone, hvilket giver dig en ny måde at spille på uden begrænsninger. Med et Apple Arcade-abonnement til 39 kroner om måneden får du ubegrænset adgang til hele kataloget med over 100 nye, eksklusive spil, som alle kan spilles på både iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Apple TV. Apple Arcade lanceres med en gratis prøveperiode på en måned, og brugerne kommer ikke til at finde spillene på nogen anden mobil platform eller abonnementstjeneste. Apple Arcade-spil kan alle spilles offline, og et enkelt abonnement giver adgang til op til seks familiemedlemmer med Familiedeling. Kataloget vil bestå af mere end 100 spil i de kommende uger, efterhånden som nye titler bliver præsenteret, og der vil komme flere spil hver måned. Apple Arcade vil være tilgængelig den 30. september på iPadOS og tvOS 13 og til oktober på macOS Catalina. Nye og eksklusive spil Der vil være noget for alle spilentusiaster – lige fra action- og eventyrspil til puslespil og spil til festen. Nogle af de titler, der lanceres på Apple Arcade, inkluderer: “Ballistic Baseball” fra Gameloft, som er et actionfyldt arkade baseballspil, der gengiver den intense kamp mellem kasteren og batteren i live mand-mod-mand multiplayer-kampe. “ChuChu Rocket! Universe” eksploderer, når Sega placerer de elskede ChuChus i et univers af underlige og vidunderlige planeter med over 100 helt utrolige puslespil. I “Exit the Gungeon” fra Devolver skal spillere undslippe et kollapsende helvedes fangehul, mens farlige …. (læs mere her)