Apple Music bliver hurtigere på Mac-computeren

Når macOS 12.2 ruller ud, bliver Apple Music hurtigere - særligt på de helt nye Mac-computere

Der er lige rullet en ny version af macOS ud – i beta altså, macOS 12.2, og selvom det primært er en mindre opdatering, så er der godt nyt til alle der bruger Apple Music direkte fra Mac’en.

Det er internetmediet 9to5Mac der kan fortælle, at den nye version af OS’et til Mac-computere får en helt ny Apple Music-app, denne gang som en fuld native-applikation.

9to5Mac skriver at det nye OS bruger AppKit, det framework der bruges for at give applikationer et ensartet og rigtigt ‘mac’-udseende. Dermed bliver der også sagt endegyldigt farvel til alle rester af iTunes, som stadig var at finde i Apple Music.

Det skulle blandt andet betyde, at søgeresultater bliver vist hurtigere i Music-appen, fordi der ikke skal bruges tid på at loade en webside, som før.

Udover den hurtigere Music-app, skulle macOS 12.2 også gøre det hurtigere og mere glat at scrolle i Safari – på de nye 14, og 16″ laptops altså, for de understøtter jo opdateringshastigheder på skærmen i op til 120Hz.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3703 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?