Nyheder fra gl. site

Apple Music bliver hurtigere på Mac-computeren

Der er lige rullet en ny version af macOS ud – i beta altså, macOS 12.2, og selvom det primært er en mindre opdatering, så er der godt nyt til alle der bruger Apple Music direkte fra Mac’en. Det er internetmediet 9to5Mac der kan fortælle, at den nye version af OS’et til Mac-computere får en helt ny Apple Music-app, denne gang som en fuld native-applikation. 9to5Mac skriver at det nye OS bruger AppKit, det framework der bruges for at give applikationer et ensartet og rigtigt ‘mac’-udseende. Dermed bliver der også sagt endegyldigt farvel til alle rester af iTunes, som stadig var at finde i Apple Music. Det skulle blandt andet betyde, at søgeresultater bliver vist hurtigere i Music-appen, fordi der ikke skal bruges tid på at loade en webside, som før. Udover den hurtigere Music-app, skulle macOS 12.2 også gøre det hurtigere og mere glat at scrolle i Safari – på de nye 14, og 16″ laptops altså, for de understøtter jo opdateringshastigheder på skærmen i op til 120Hz.
Nyheder fra gl. site

Ny malware rammer MacOS-brugere

Analytikere hos Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har identificeret en ny malware-stamme kaldet XLoader, der stjæler information fra MacOS-brugere. Der er tale om en variant af den velkendte “Formbook”-malwarefamilie, der primært var målrettet Windows-brugere, og som forsvandt fra handlen på det mørke net tilbage i 2018. Formbook dukkede i 2020 op igen som XLoader, og til Check Point Researchs overraskelse er den nye malware nu også målrettet Mac-brugere. For beskedne 49 dollars – eller ca. 300 kr. – kan hackere købe en XLoader-licens, som giver dem mulighed for at indsamle brugernes loginoplysninger, skærmbilleder og tastemønstre samt køre ondsindede filer. Ofrene narres til at downloade malwarestammen via falske e-mails, der indeholder ondsindede Microsoft Office-dokumenter. Siden december 2020 har hackere i 69 lande anskaffet sig malwaren, og MacOS-brugere, der tidligere har følt sig skærmet mod malware, kan altså ikke længere vide sig sikre. Apple har i 2018 estimeret, at der på verdensplan er over 100 mio. Mac-computere i brug. Indtil videre har ca. halvdelen af XLoader-angrebene fundet sted i USA, men med 69 registrerede lande er det nok kun et spørgsmål om tid, før malwaren gør sit indtog i Danmark. Mange danske virksomheder bruger MacOS-platformen og har måske – fejlagtigt – den opfattelse, at Apples platforme er langt sikrere end andre gængse platforme. Der er fortsat forskel på omfanget af Windows-malware versus MacOS-malware, men sandheden er, at den bliver mindre hver dag i takt med, at MacOS-malware bliver farligere og mere omfangsrigt. Niels Zimmer Poulsen, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Windows 10 kan snart geninstalleres fra skyen

Windows 10 kan være en udfordring at geninstallere, hvis harddisken går ned. Normalt ligger den på en separat partition, men hvis harddisken går ned, kan det være vanskeligt at geninstallere. Microsoft arbejder heldigvis med en ny funktion, som de kalder for ’cloud download’, og som i stil med macOS, gør det muligt at hente operativsystemet fra skyen, hvis det ikke er muligt at installere den fra computerens harddisk. Indtil videre kan du ikke selv teste funktionen, men det siges at den vil dukke op når du genstarter en maskine i fejlsikker tilstand – når den altså er færdig. Microsoft er ikke helt ukendt med funktionen, de har nemlig brugt den i deres Surface-serie, hvor enhederne kan gendannes fra skyen, ved at hente en kopi af Windows 10 ned og installere den. The Verge skriver, at dette nok vil blive en af nøglefunktionerne i Microsofts kommende Windows Lite og Windows Core OS. Det viser sig nemlig, at Microsoft er på vej med en operation af Windows der minder om Chrome, og den er nødt til at kunne genskabe enheden fra skyen.
Nyheder fra gl. site

Huawei hævder at deres nye OS, HongMeng OS, er hurtigere end Android og MacOS

Efter den amerikanske regering satte Huawei på deres blacklist, har kineserne arbejdet hårdt på at udvikle deres eget operativsystem. Ja faktisk har de arbejdet med flere forskellige versioner. Et af dem, HongMeng OS, skulle være ret langt fremme i udviklingen, og Ren Zhengfa har lige været ude i et interview og sige, at HongMeng OS er langt mere end blot en erstatning for Android. Faktisk så skulle det kunne bruges som forbindelse mellem flere forskellige enheder, herunder netværk switches, routere, data centre, smart home-enheder, autonome enheder og langt mere. Samtidig skulle det også kunne bruges i computere. Ren Zhengfa hævder samtidig at HongMeng OS nok vil blive hurtigere end både Googles Android og macOS. Rygter forlyder samtidig at Huaweis kommende smartphone, Mate 30 Pro, vil komme i en version der kører HongMeng OS.
Nyheder fra gl. site

Smugkig på nyt Catalina, det nye macOS

En af de ting vi kommer til at se i det nye macOS Catalina er nye seperate versioner af Apple Music, Apple Podcast og Apple TV. Derved er rygterne blevet bekræftede om, at Apple nu endelig erstatter den bedagede iTunes med tre helt nye apps, og planen er – eller løftet fra Apple – at de skal forenkle og forbedre, hvordan Mac-brugerne finder og afspiller deres favoritmusik, -serier, -film og -podcasts. Når det kommer til den nye Apple TV-app, så samler den forskellige måder du kan finde og se film og serie på. Samtidig får Apple TV-app’en tv-kanaler, personlige anbefalinger og mulighed for at søge, købe eller leje over 100.00 film og serie fra iTunes, nå ja – der er også kommet understøttelse af Dolby Atmos. Lidt inspireret af Netflix så er der også kommet en ’Se nu-fane’ med en ’Kø’, hvor du kan holde styr på, hvad du er ved at se, og se videre på en hvilken som helst skærm. Til efteråret får vi så også glæde af den nye abonnementstjeneste, Apple TV+ i Apple TV-app’en. En af de meget spændende nyheder i Catalina er Sidecar, som er en funktion der gør, at brugere med en iPad kan bruge denne som en udvidet skærm til deres Mac, eller som en tegnetablet på tværs af de Mac-apps der understøtter den funktion. Det fede her er, at når du kombinerer iPad med en Apple Pencil, så kan du tegne, skitsere eller skrive i ethvert Mac-program, der understøtter stylus-input. Catalina introducerer …. (læs mere her)