Windows 10 kan snart geninstalleres fra skyen

Microsoft er på vej med ny macOS-lignende funktion, der gør det muligt at geninstallere operativsystemet

Foto: Microsoft.

Windows 10 kan være en udfordring at geninstallere, hvis harddisken går ned. Normalt ligger den på en separat partition, men hvis harddisken går ned, kan det være vanskeligt at geninstallere. Microsoft arbejder heldigvis med en ny funktion, som de kalder for ’cloud download’, og som i stil med macOS, gør det muligt at hente operativsystemet fra skyen, hvis det ikke er muligt at installere den fra computerens harddisk.

Indtil videre kan du ikke selv teste funktionen, men det siges at den vil dukke op når du genstarter en maskine i fejlsikker tilstand – når den altså er færdig.

Microsoft er ikke helt ukendt med funktionen, de har nemlig brugt den i deres Surface-serie, hvor enhederne kan gendannes fra skyen, ved at hente en kopi af Windows 10 ned og installere den.

The Verge skriver, at dette nok vil blive en af nøglefunktionerne i Microsofts kommende Windows Lite og Windows Core OS. Det viser sig nemlig, at Microsoft er på vej med en operation af Windows der minder om Chrome, og den er nødt til at kunne genskabe enheden fra skyen.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3703 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?