Nyheder

Ny stemmesoftware til Blue-mikrofoner

Blue Microphones har lige lanceret deres nye avancerede Blue VO!CE-software til deres populære serie af usb-mikrofoner; Yeti, Yeti Nano og Yeti X. Softwaren er gratis tilgængelig via Logitech G HUB. Blue VO!CE er spækket med forskellige lyd- og stemmeeffekter, HD lydsamples og stemmemodulationsfunktioner, som giver gamere, podcastere, musikere og andre content creators endnu flere muligheder for at skræddersy deres lyd, og dermed forstærke kreativiteten i det indhold, de skaber. Softwaren er gratis og fungerer til alle Yeti-mikrofoner, både Yeti, Yeti Nano og Yeti X. Den kan også installeres på de mikrofoner, man allerede måtte have, og åbner dermed for en ny række værktøjer og effekter for eksisterende brugere. Gamere kan fx transformere deres stemme ved hjælp af stemmemodulationseffekter som DJ Robot, Electrobeast eller Ethereal, eller forbedre deres streams med HD lyd-samples som fx lyden af et luftangreb. Ved hjælp af G HUB kan spillere også opsætte tastaturgenveje på deres Logitech G-tastatur, mus eller headset for let at fyre lydbidder af midt i streamen.  For podcastere er det med Blue VO!CE blevet lettere at opnå professionel lydkvalitet og skabe en mere dyb og altomfavnende lydoplevelse. Blue VO!CE indeholder nemlig forbedrede filtre skabt af Blues team af lydspecialister, så man nemt kan få fx radiostemme, sprød lyd eller en mere moderne lyd. Man kan også selv udvikle lige det filter, der passer til ens stemme, opsætning og omgivelser. Det gør man blandt andet ved hjælp af effekter som stemme EQ, støjreduktion, de-esser, de-popper, kompressor og limiter. Er det musik man indspiller med sin …. (læs mere her)