Nyheder

Nu kan MobilePay bruges til identifikation over telefonen

Når kunder ringer til tele- og forsikringsselskaber, bliver de traditionelt bedt om at oplyse personlige data for at bekræfte deres identitet. Denne metode udgør i dag en stigende sikkerhedsrisiko på grund af lækkede personoplysninger og fremkomsten af kunstig intelligens, som kan bruges til at klone stemmer. For at imødegå den trussel lancerer den danske identitetsvirksomhed Idura nu en ny softwareløsning. Den gør det muligt for virksomheder at verificere kunders identitet direkte via MobilePay eller MitID under et igangværende telefonopkald. Notifikation direkte på telefonen Vælger kunden at bruge MobilePay, sender virksomheden en notifikation til telefonen, hvorefter godkendelsen sker i appen. MobilePay benyttes i forvejen af omkring 4.700.000 danskere. Hver dag bruger tusindvis af danskere MobilePay, fordi det er en enkel og nem måde at betale. Vi har valgt at stille Mobilepay til rådighed for Sikker Samtale, fordi MobilePay er en tryg måde at identificere sig på.Sikkerheden er høj i MobilePay og det er umuligt for kriminelle at foregive at være en MobilePay-bruger uden at have kontrol over både telefonen og brugeren. Derfor giver det god mening, at MobilePay også kan bruges til at bekræfte sin identitet, når man taler med en virksomhed. Jeanette Hertzumfra, landechef, MobilePay. MitID uden notifikationer Det er også muligt at benytte MitID, hvilket vil fungere som den foretrukne metode i situationer med forhøjede sikkerhedskrav, eksempelvis ved lånegodkendelser. I modsætning til MobilePay benytter MitID af sikkerhedsmæssige årsager ikke push-notifikationer. Det er et bevidst valg for at forhindre, at brugere uforvarende godkender en anmodning uden for en relevant samtale. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Din smartphone ændrer måden du shopper på

Jeg hører til typen der stadig har kontanter på mig – ikke mange, men dog lidt. Men jeg hører til en uddøende race, der som dinosaurerne forsvinder når noget bedre og smartere kommer på gaden. Selv Dankortet, som jeg så ofte svinger, er ved at måtte vige pladsen for den nye betalingsplatform – din smartphone. Og den er blevet populær er den. Det er anslået at der er flere der har, hvad de kalder, en digital enhed (også kaldet en smartphone) end der er folk der ejer en tandbørste. Og ifølge Pet Research Center er tablets og smartphones den mest populære måde at handle på online. Så – hvad er det lige der sker og hvad kan vi forvente os af fremtiden? Adobe, der blandt andet analyserer webhandel, har samlet seks tendenser om, hvad vi kommer til at se rent shoppingsmæssigt i fremtiden. PWA’er, mobile webapps på steroider, giver øjeblikkelig tilfredsstillelse. De såkaldte PWA’er gør, at aktive websteder kan synkronisere i baggrunden, mens mobilen bruges til noget andet, eller når der ikke er nogen netværksforbindelse. Med denne teknologi kan websider indlæses på splitsekunder, og i forbindelse med shopping betyder det hurtigere transaktioner og færre efterladte indkøbsvogne. Indtil videre har dette været en luksus kun anvendt af store virksomheder som Starbucks og Tinder, men Adobe forudser, at i 2020 vil teknologien være mainstream. Augmented reality bliver snart en almindelig del af shopping på mobilen. Vi kender det i forvejen fra spillet Pokémon GO, og de forskellige digitale enheder bliver mere og …. (læs mere her)