Nye nyheder

Marshall klar med nye forstærkere til guitarspilleren

Marshall er kendt for deres produkter til guitarspillere, og nu har de så lige lanceret tre nye forstærker-serier, Modified-serien, Studio 900 og Overdrive Pedals. Ifølge Marshall selv er alle tre inspireret af deres tidligere produkter og forstærkere i rock’n’roll-segmentet. Alle tre skulle komme med unikke funktioner og forbedringer for at imødekomme guitaristernes krav, men stadig holde fast i deres historie. I en pressemeddelelse fortæller Marshall at Modified-serien, der indeholder produkterne JCM800 Modified og 1959 Modified, markerer et nyt kapitel for dem. Det er nemlig første gang at de introducerer fabriksmodificerede versioner af to af deres mest kendte forstærkere. De fortæller at Modified-serien bygger videre på fleksibiliteten fra to af de mest kendte produkter, og 1959 får nu mulighed for at levere kraftfuld og overstyret lyd for slet ikke at tale om meget renere lyd. JCM800 skulle fremover kunne give tungere distorsion uden at gå på kompromis med, hvordan forstærkere håndterer dynamik i afspilningen. Studio 900, der indeholder produkterne Studio 900 Head og Studio 900 Combo, skulle videreføre den kendte JCM900-lyd i et mindre og mere praktisk design. Den har fået funktioner som kanaler der kan udskiftes, bedre fjedre reverb og tre niveauer for dæmpning. Mashall selv mener at den er oplagt til hjemmestudiet, mindre lokaler eller steder hvor en meget præcis volumenkontrol og fleksibilitet er påkrævet. Endelig er der så Overdrive Pedals, der som navnet antyder, er en række fodpedalforstærkere, der stadig lover at levere den kendte Marshall-lyd i en portabel form. De er bygget af analoge kredse, true-bypass og …. (læs mere her)