TEST: Vildt fedt headset fra Sennheiser
Sennheiser står bag nogle af de fedeste headsets jeg har testet, og derfor var jeg da også ret spændt på at teste det nye over-ear-headset, Momentum 4 Wireless. Noget af det første der slog mig var, at selvom headsettet hører til blandt de større af slagsen, så er det alligevel ikke et ’stort’ headset, eller det virker ikke stort når du bruger det. Det er virkelig flot og elegant og det sidder skønt på hovedet. Naturligvis skal du være klar til at smide lige omkring 2.500 kroner efter det, men et headset af denne kvalitet er prisen værd. Nuvel – lad mig komme tilbage til starten. Sennheiser har helt tydelig haft fokus netop på at sikre, at headsettet signalerer elegance. Det er designet med flotte runde kanter og Sennheiser har brugt materialer der både er flotte og yderst komfortable. Designet fortjener stor ros – headsettet ser virkelig godt ud. Når det så kommer til komforten, så lader Momentum 4 Wireless heller ikke noget tilbage at ønske. Det sidder vildt godt på hovedet, selv jeg har det på i længere tid ad gangen. Komforten hører til blandt noget af det bedste jeg længe har oplevet, og det gælder også selvom jeg har mine skærmbriller på. Jeg oplever ofte, at en brillestang kan være årsag til, at et headset ikke er specielt komfortabelt at have på i længere tid ad gangen. Presset på netop brillestangen giver problemer, for headsettet skal presse relativ hårdt for at sikre at den passive støjreduktion virker optimalt. …. (læs mere her)