Nyheder fra gl. site

Ny skærm med Thunderbolt 4 lover højere hastigheder

Den kæmpe store skærm har en opløsning på 5.210 x 2.160, og så har den som sagt en Thunderbolt 4-dockingport. Med den kan der klares dataoverførsler med en hastighed på 40 Gbps med en bidirektional båndbredde, og så er den bagudkompatibel med tidligere Thunderbolt-kabelforbindelser, usb og DisplayPort. Skærmen er udviklet til det professionelle marked og er derfor udstyret med ethernetforbindelse og så understøtter den 90w strømforsyning til tilsluttede enheder. Skærmen har et 5MP indbygget webcam med støjreducerende mikrofon, der skulle være med til at gøre onlinemøder bedre, eller om ikke andet sikre en bedre lydkvalitet til samme. Skærmen er, ifølge MMD der står bag Philips monitorer, TUV Rheinland Eyesafe RPF 50-certificeret, hvilket skulle betyde at det indbyggede blåt lysfilter altid er tændt. Foden er en Ergo-basefod, der både kan vippe og dreje, så det er lettere at indstille skærmen til eget brug. Skærmen har også en MultiClient Integrated KVM-switch, der er beregnet til at håndtere en dobbelt pc-opsætning, fra et enkelt tastatur og mus. Endelig så lover MMD at PowerSensor-funktionen i skærmen skulle kunne spare brugerne op til 80% af energiomkostningerne ved at reducere skærmens lysstyrke, når den ikke er i brug. Skærmen er dog ikke billig – den koster omkring 13.000 kroner.
Nyheder fra gl. site

Superhurtig gamerskærm fra LG

LG har lige sendt to nye OLED-gamerskærme på gaden, begge i deres UltraGear-serie. De nye 27GR95QE- og 45GR95QE-modeller er henholdsvis 27 og 45 tommer og er målrettet gameren, der både vil have fede og nøjagtige farver, god kontrast, høj opdateringshastighed og lav inputforsinkelse – eller lag som det ofte kaldes. De nye 27GR95QE- og 45GR95QE-modeller har en responstid på 0,03 millisekunder (grå til grå), hvilket skulle gøre hver enkelt frame skarpere, end det er muligt at opnå med andre paneltyper. Responstiden er kombineret med en opdateringshastighed på 240 Hz og LGs latensminimerende hardwarearkitektur samt Dynamic Action Sync-funktionen, som skulle minimere inputforsinkelse – tiden fra skærmen modtager signalet, til den vises på skærmpanelet. Generelt er de to nye modeller specifikationsmæssige identiske, hvad angår panelstørrelsen og dens design. Hvor 27GR95QE er en 27-tommer fladskærm med QHD-opløsning (2.560 × 1.440 pixels), er 45GR95QE i stedet en 45-tommer buet fladskærm med en radius på 800R og en opløsning på 3.440 × 1.440 pixels. Da hver OLED-pixel er sin egen lyskilde, opnås næsten uendelig kontrast i den sædvanlige rækkefølge, 1.500.000: 1. Selv farvegengivelse i verdensklasse er en paradeplads for OLED, hvorfor UltraGear 27GR95QE og 45GR95QE kommer med en gengivelse af 98,5 procent af DCI-P3-farverummet. Med indbyggede 10-bit paneler understøtter den nye skærmduo også HDR10-materiale med en maksimal lysstyrke på op til 1.000 cd/m2. For konventionelt SDR-materiale er lysstyrken op til 200 cd/m2, og paneloverfladen er udstyret med et lavt reflekterende filter, specielt udviklet til gamingskærme. Både 27GR95QE og 45GR95QE understøtter også adaptiv billedsynkronisering i form af NVIDIA G-Sync Compatible …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerer flad mini-LED-skærm til gameren

Den nye gamerskærm er, ifølge Samsung, designet til at levere livagtig billedkvalitet, et tilpasseligt high-performance visningsmiljø og personlige funktioner til optimal gaming og underholdning. Det er ikke nogen lille skærm vi har med at gøre her. Odyssey Neo G7 er på 43″ og leverer en 4K-opløsning på 3.840 x 2.160. Den har VESA Display og HDR 10+-certificering. Den gør brug af Samsungs Quantum Matrix Technology, hvilket skulle betyde at brugerne kan få bedre kontrast og dermed en dybere sort. Det igen skulle så give bedre farver og flere detaljer, selv når det er mørke billeder der skal vises frem. Samsung lover også, at skærmen reducerer lysreflektioner på skærmen, hvilket igen skulle minimere distraktioner for gameren. Tilslutningsmuligheder til skærmen er både DisplayPort og HDMI, eller HDMI 2.1. Men skærmen understøtter også WiFi/Bluetooth til forbindelse, så du kan streame spil direkte fra din mobiltelefon, eller tilslutte en controller og game direkte fra skyen ned på skærmen. Den har fået en opdateringshastighed på 144Hz og en responstid på 1ms, hvilket skulle give skærmen en hurtig og jævn respons, hvilket igen skulle muliggøre meget præcise musebevægelser. Samsung fortæller i pressemeddelelsen, at de forventer at brugerne i stigende grad vil gøre deres gamingoplevelser personlige, og derfor har de udstyret Odyssey Neo G7 med en række funktioner. Det er blandt andet muligt at justere skærmstørrelse, position og forholdet for at opnå optimal gaming-opsætning. Med Flex Move Screen kan brugeren justere skærmstørrelsen mellem 43 og 20″, så det passer til det spil de har gang i. Det …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Stor buet skærm beskytter dit privatliv

Min foretrukne skærmstørrelse og -format er 34″ buet skærm, og derfor var jeg ret spændt på at teste den nye Philips 34E1C5600HE. Den har en række fede funktioner og et rigtig godt design. Der er ingen tvivl om, at denne skærm er designet som professionel skærm. Den har indbygget et 5MP webcam, og der kan tilsluttes to forskellige enheder, f.eks. din private laptop og din arbejdscomputer, på en gang. Det giver – i min verden – en række fede fordele. Du slipper for at have flere skærmen stående på hjemmekontoret, og du kan skifte over mellem din private computer og din arbejdscomputer, let og elegant. I mit tilfælde blev den brugt til at skifte mellem en Windows-baseret laptop, og en MacBook Pro, og det gik let og elegant. Jeg var vildt med den funktion. Som jeg også så med den AOC-skærm jeg lige har testet, så er der også her en række muligheder for tilslutning, blandt andet usb-c og hdmi. Personligt foretrækker jeg hdmi – men den anden mulighed er der, og det er jeg ret glad for. Da skærmen først var installeret, brugte jeg lidt tid på den interne menu, som jeg kunne tilgå via en lille ‘joystick’ på bagsiden af skærmen. Nogle gange sidder disse betjeningsknapper uheldige steder, så man let kommer til at ramme dem, hvis man lige skal justere på, eller flytte skærmen. Men ikke her – justeringsknappen er placeret så du ikke lige rammer den ved et tilfælde, men så den stadig er let at …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Elegant design på fed skærm

En skærm på 27″ er ikke en speciel stor skærm længere. Men den nye AOC 27V5CE formår alligevel at imponere her på redaktionen. Ikke mindst fordi den har et superelegant design, og en meget rimelig pris. Men lad mig lige starte med designet. Skærmen har, hvad der kendes som et 3-siders kantløst design, hvilket betyder at rammen i toppen og på siderne er minimal. Kanten i bunden af skærmener dog langt fra lille – den fylder helt som vanligt på de fleste skærme. Men det kantløse design betyder også, at du let kan sætte flere skærme ved siden af hinanden og på den måde få et flot skærmsetup. Herudover har AOC udstyret skærmen med en flot og elegant fod, der er med til at understrege det samlede flotte design. Jeg synes at skærmen er flot og elegant, og den pyntede virkelig på mit skrivebord under testen. Desværre kan denne skærm kun justeres ved at vippe den på foden, der er ingen mulighed for at justere højden – hvilket jeg godt kan savne. Herudover har AOC udstyret skærmen med en indbygget 4-ports 3.2 usb-hub og et 65 watt usb-c-stik. Den lille finte giver en række spændende funktioner med skærmen. Du kan blandt andet både overføre videosignalet og strømmen til skærmen via usb-c-forbindelsen, eller du kan oplade enheder via standard usb-portene på skærmens bagsiden. Det er også værd at nævne at AOC har udstyret skærmfoden med mulighed for kabelhåndtering, og det er med til at mindske kabelrodet på skrivebordet. Flot billedkvalitet Når …. (læs mere her)