Nyheder fra gl. site

Motorolas nyeste smartphones får 5G, ny hardware og spændende kamera

De mobiler vi har set fra Motorola gennem de sidste par år, har typisk været ganske fine mobiler, der dog også hører til i lavprisområdet. Men med den nye Edge-serie af mobiler, har it-kæmpen nu sendt deres smartphones op i samme niveau som flere andre high-end mobiler, ikke mindst på prisen. Den store model, Motorola Edge+ er en 5G mobil, og Lenovo selv siger at den har det mest avancerede chipsæt på markedet, nemlig Qualcomm Snapdragon 865. Dette chipsæt lover 25% hurtigere ydelsen end tidligere generationer, og sammen med 5G skulle det give lynhurtig netsurf. Den er udstyret med 12GB Micron DDR5-hukommelse, og den indbyggede 5G-antenne kan både forbinde sig til mmWave og sub-6GHz-frekvenser, så den passer til 5G-nettet i det meste af verden. Den understøtter naturligvis også WiFi 6, men alt andet ville også være underligt. Så er der skærmen som Motorola er meget stolte over. På Edge + ligger den næsten 90 grader rundt om begge sider på mobilen, og det skulle give en fed skærmoplevelse på den 6,7” store skærm, der for resten understøtter HDR10+ og 90Hz skærmopdatering. Motorola har også lært noget af Samsung, for de bruger kanterne på skærmen til at give oplysninger om batteriniveau, opkald, alarmer og notifikationer. Der skulle også være lagt nogle meget højt spillende højttalere i mobilen, hvilket skulle give en god lyd når du spiller og lytter til musik uden headset. Spændende kamera Et af de steder, hvor producenterne af smartphones virkelig kæmper, er på kameradelen. Og her har Motorola …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny Moto g8 satser på stort batteri og tredobbelt kamerasystem

Det betyder blandt andet, at moto g8 power lite (jeps, stavet med kun små bogstaver), har fået et batteri på 5.000 mAh, hvilket burde være nok til omkring tre dages almindelig brug uden ekstra opladning. Motorola selv skriver om mobilen, at det giver strøm nok til at streame musik i 100 timer, eller se film i 19 timer. Det andet element der har fået stort fokus er kamerasystemet. Moto g8 power lite har nu fået tre objektiver, hvor hovedkameraet er på 16MP, beregnet til at tage ultrahurtige billeder. Der er også et Macro Vision-kamera der er designet til at komme meget tæt på motivet. Motorola skriver selv at det bringer dig fire gange tættere på end med en normal linse, men ikke noget om, hvilken linse det måtte dreje sig om. Skærmen er en 6,5” Max Vision-skærm, processoren er en octa-core processor og der er 4GB hukommelse i den. Herudover er der et 64GB indbygget lager, og det kan du opgradere til 256GB via microSD-kort. Endnu er der ikke oplyst nærmere om, hvornår mobilen kommer til salg i Danmark, ej heller hvad prisen bliver. Men moto-serien plejer jo ikke just at være dyre, så mon ikke den kommer til at ligge omkring 2.000 kroner?
Nyheder fra gl. site

Moto G8, billig smartphone spækket med teknologi

Motorola er ikke blandt de første, når det kommer til ny teknologi. Men de er billige, og de kommer altid med på vognen. Det viser de helt tydeligt med den nye G8, der virkelig tyder på at være en spændende mobiltelefon. Og prisen er faktisk imponerende lav, lige under 1.500 kroner for en mobil der ikke lader noget tilbage at ønske. Moto G8 har, som alle andre nye smartphone, et AI-baseret kamerasystem, der gør at du kan tage billeder ved lav belysning. Den har et 16MP-hurtigfokuserende hovedkamera, kan tage panoramabilleder og har ultravidvinkellinse. Det indbyggede Macro Vision-kamera gør, at du kan tage billeder 5x-tættere på end tidligere modeller, og så har Motorola udstyret deres nyeste model med et 4.000 mAh-batteri, som de lover kan køre i 40 timer på en enkelt opladning. Skærmen er på 6,4” og af typen HD+ Max Vision-skærm, og så skulle den være udstyret med et par store højttalere. Den er udstyret med 4GB RAM, en ottekernet Snapdragon 665 processor og et 64GB internt lager, der kan udvides til 512GB med et eksternt SD-kort. Og som jeg skrev tidligere, så ligger prisen på 1.499 kroner, og den skulle være på vej til forretningerne lige nu.
Nyheder fra gl. site

Siri og Google Assistant kan hackes med ultrasoniske lydbølger

Teknologien handler ganske kort om, at ved at sende stemmekommandoer til smartphones med fx Google Assistent og Apples Siri. Denne type angreb giver angriberne mulighed for at overtage kontrollen over mobilerne, når de modtager disse kommandoer, der i øvrigt ikke kan høres af det menneskelige øre. Hackerne behøver heller ikke være lige ved siden af mobilen. Faktisk så viser forskerne, at det er muligt at være så langt væk som 10 meter, det eneste krav er at mobilen, eller tabletten, ligger på f.eks. et bord, så der er noget de ultrasoniske bølger kan rejse igennem. Angrebet, der i øvrigt har fået navnet SurfingAttack, kan udføres med en helt traditionel PZT-transducer, der ikke koster meget mere end 30 kroner i en elektronikbutik. Forskerne har testet deres angrebsteknik på 17 forskellige modeller fra Apple, Google, Samsung, Motorola, Xiaomi og Huawei. 13 af modellerne kørte Android med Google Assistent og fire iPhones havde Apple Siri. Det skræmmende er så, at forskerne faktisk lykkedes med at kontrollere 15 ud af de 17 mobiler, men på Huawei Mate 9 og Samsung Galaxy Note 10+ lykkedes det ikke. Forskerne mener at det materiale som mobilerne er konstrueret af, dæmper de ultrasoniske signaler. Men resultatet var faktisk ret skræmmende, for på de 15 mobiler kunne de aktivere Siri/Google Assistent og få dem til at låse enhederne op, hijacke sms to-faktor-godkendelseskoderne, tage selfier og få mobilerne til at ringe op til tilfældige telefonnumre uden brugerne vidste det. De kunne skjule angrebene for brugerne ved at skrue ned for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Motorola lancerer moto g8 power, endnu en billig og veludstyret smartphone

Moto g8 power er udstyret med et batteri på 5,000mAh, som er designet til at kunne holde din telefon i live i mere end to dage på en enkelt opladning.1 Du får mere frihed og mere ud af din telefon med det industriledende batteri, som let lader dig streame musik i 188 timer eller se dine yndlingsserier i 21 timer. Tag nærbilleder, billeder på afstand eller det midt imellem med det AI-drevne quad-kamerasystem i moto g8 power. Tag lynhurtige snapshots med det hurtigskydende hovedkamera på 16MP med phase detection autofokus eller indfang betagende landskabsbilleder med vidvinkellinsen der får fire gange mere med i billedet sammenlignet med en standardlinse. Zoom ind på det der betyder mest med en telelinse med høj opløsning, som indfanger detaljer i det fjerne imens den fantastiske billedkvalitet bevares. Eller tag helt utrolige nærbilleder med det dedikerede Macro Vision-kamera og kom fem gange nærmere dit motiv. Til de Instagram-værdige selfies, som skinner i enhver belysning, har du det frontvendte selfie-kamera med Quad Pixel-teknologi2, som giver skarpe og levende billeder. Moto g8 power er skabt til at bringe dit yndlingsindhold til live med sine kraftige dual stereo-højttalere drevet af intelligent Dolby audio for en krystalklar lydoplevelse. Dine yndlingsfilm, serier og spil vil også komme til deres ret på den imponerende 6,4 tommer Max Vision-skærm. Med en Qualcomm Snapdragon 665 octa-core processor og 4GB RAM har moto g8 power alle de kræfter, som den behøver. Du kan browse på nettet, se film og serier, arbejde eller spille – helt …. (læs mere her)