Editors choice

TEST: moto g84 5G er en spændende smartphone til en meget rimelig pris

Midt i en tid, hvor topmodellerne forsøger at overgå hinanden i specifikationer – og pris – er det bare skønt at se en smartphone som moto g84 5G fra Motorola (der jo ejes af Lenovo). Motorola er kendt for at lave mobiler fyldt til randen af spændende teknologi og samtidig sende dem på gaden til en meget lav pris. Det gælder også for den nye smartphone moto g84 5G, der kan erhverves for omkring 2.000 kroner, men som trods alt har adskillige meget spændende teknologier indbygget. Men samtidig er der en anden ting der gør denne smartphone ret spændende, noget som jeg ikke plejer at lægge så meget vægt på i mine anmeldelser, men som jeg faktisk synes denne mobile fortjener. Den nye smartphone har nemlig ikke glas, aluminium eller plast på bagsiden. I stedet har Motorola valgt at beklæde den med, hvad de kalder, vegansk læder. Og ja – jeg ved godt at det er et syntetisk materiale, men det føles næsten som læder, og det giver mobilen en fed følelse når du holder på den. Ikke den der superglatte overflade der gør at man er bange for at tabe mobilen, eller lægge den fra sig på bordet af frygt for at den skal skøjte hen over bordpladen. Samtidig har Motorola valgt at levere disse mobiler i en række spændende farver, og den klart mest interessante er den Pantone-godkednte Viva Magenta, en meget flot rød farve. Samtidig har de gjort mobilen imponerende tynd, dimensionerne er på sølle 160 x …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Razr 40 – en skøn foldbar smartphone

Foldbare smartphones er ikke længere noget nyt, og Motorola var blandt de første der lancerede en såkaldt clamshell-version, deres Razr-model. For dem af os der gamle nok til at huske det, så var Razr også navnet på de klaptelefoner Motorola lancerede tilbage i starten af 2000-tallet, telefoner jeg var helt vild med. Den nyeste model, Razr 40, har fået et løft på utrolig mange områder, ikke mindst på designsiden, og den er på mange måder et fortrinligt valg, hvis du gerne vil have en smartphone der kan ligge i lommen, og stadig fungere som en stor smartphone – hvis du folder den ud altså. Lad os lige starte med designet. Motorola har ændret på hængslet så mobilen nu er lige høj fortil som bagtil når den er foldet sammen, sølle 15,8mm. Det er med til at give mobilen et meget elegant design, og hertil kommer at den er beklædt med et kunstlæder (der af uvisse årsager også bliver kaldt for vegansk læder). Det er også med til fremhæve mobilen, og den ligger ikke og glider rundt på bordet. Jeg er ret glad for den beklædning. Razr 40 har to skærme, en lille 1,5″ skærm, der bruges når den er klappet sammen, og så er der den 6,9″ store pOLED-skærm (og ja – det lille ‘p’ er ikke en trykfejl), der dukker op når du folder skærmen ud. Den lille skærm har en række spændende funktioner, der er en række forskellige widgets der kan bruges på den lille skærm, så du …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny smartphone fra Motorola kan tages med i vandet

Motorola er kendt for at mobiler med masser af spændende teknologiske løsninger og en relativ lav pris. Den nye Motorola Edge 40 neo er ingen undtagelse. Med en pris på omkring 3.o00 kroner er det absolut ikke en dyr smartphone, men den er stadig udstyret med en masse spændende teknologi, ikke mindst en 50MP Ultrapixel sensor. Mobilen i sig selv er en slank smartphone med en krop der kun er 7,76mm tyk og med buede kanter, hvilket giver mobilen et flot udseende. Men den er stadig designet til at være holdbar – Motorola har faktisk sikret den en IP68-undervandsbeskyttet, så den kan både udsættes for snavs og støv og nedsænkes i vand. Mobilen er, som jeg nævnte før, udstyret med en 50MP Ultra Pixel-sensor, der har en såkaldt instant all-pixel fokusteknologi og en 16x hurtigere ydeevne i svagt lys. Motorola fortæller at mobilen er udstyret med avancerede kamerafunktioner der lover at give helt nye og spændende muligheder. Den har fået forbedret nattesyn, så den skulle være oplagt til at tage nattebilleder med, og uanset hvor mørk natten er, skulle den levere skarpe og levende billeder op til 16x hurtigere end før. Sensoren på 50MP bruger op til 40% større pixels end den forrige generation, og derved skulle den lukke mere lys ind, forbedre billedkvaliteten og skabe levende billeder, uanset om det er dag eller nat, skriver Motorola. Kameraet er udstyret med en optisk billedstabiliseringssystem og har også et 13MP ultravidvinkelsobjektiv med Macro Vision samt et 32MP selfie-kamera med quad-pixel-teknologi. Batteriet …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Razr 40 – foldbare smartphone fra Motorola nu i Danmark

Den nye foldbare smartphone har samme design som vi kender fra Razr, og samme type skræm og dråbehængsel. Men den har nu fået en mindre ekstern skærm, der dog lover at have alle de funktioner, der kan forventes fra en avanceret smartphone. Designet kombinerer Gorilla Glass og kunstlæder (hvad Motorola selv kalder for vegansk læder…). Det skulle gøre den let at holde om, og så fortæller Motorola at den kommer i en række spændende friske farver. Mobilen kommer med et hovedkamera på 64MP der har optisk billedstabilisering, og et 13MP ultravidvinkelkamera og Macro Vision-kamera. Endelig er der et 32MP frontkamera der kan bruges til f.eks. videoopkald og -møder. Når mobilen er lukket har mobilen fået nye muligheder på den eksterne skærm med f.eks.:
Nyheder fra gl. site

Ny motorola edge 40 pro får opdateret design og bedre ydeevne

Den nye edge 40 pro har fået buede kanter for at opnå både bedre komfort og bedre symmetri. Skærmen er kantløs, og Motorola for tæller at der er en fingeraftryksafvisende belægning på fronten og antirefleks på bagsiden. Den nye smartphone er beskyttet af Corning Gorilla Glass Vuctus, hvilket skulle give bedre beskyttelse mod ridser, skarpe genstande og fald. Den har fået en tynd, præcisionsskåret aluminiumsramme, og kamerahuset er har fået et nyt, firkantet, design, som dog stadig skulle passe ind i mobilens overordnede design. Motorola edge 40 pro har fået IP68-certificering, hvilket betyder at den kan ligge på 1,5 meters dybde (i ferskvand) i op til 30 minutter, så skulle du tabe den ned i håndvasken – eller lignende – så burde den overleve. Skærmen er en 6,67″ FHD+ pOLED-skærm med en opdateringshastighed på 165Hz, så gameren skulle føle sig godt betjent her. Det er den nye processor, Snapdragon 8 Gen 2, der driver mobilen, og det skulle give 35% bedre cpu-ydelse, 25% bedre gpu-ydelse og 40€ større strømeffektivitet end forgængeren fra producenten. edge 40 pro er udstyret med LPDDR5X RAM og UFS 4.0, hvilket skulle være den meste avancerede generation af hukommelse og lagring. Herudover hat den 256GB indbygget lagerplads, hvilket burde være nok til de fleste. Den er udstyret med et højopløseligt triple-kamerasystem. Hovedkameraet er på 50MP og udstyret med optisk billedstabilisering, og så har den et 50MP ultravidvinkels-kamera med Macro Vision og et 12MP 2x teleportrætkamera. På forsiden har Motorola forsynet denne smartphone med et 60MP-kamera, der …. (læs mere her)