Headsets og højttalere

Ny soundbar lover 3D lyd og diskret design

Den nye soundbar har fået navnet Harman Kardon Citation MultiBeam 1100, og er udstyret med en kombination af teknologierne Dolby Atmos og MultiBeam, og Harman Kardon lover at den både har en fantastisk lyd og et gennemført design der skulle passe ind i alle hjem. Højttalere skulle fungere både til film, musik og spil, og kommer med 11 drivere, hvor lyden også vinkles opad, og derved skaber et 3D lydbillede, som kendes fra Dolby Atmos. Harman Kardon skriver selv at den giver adgang til over 300 online musiktjenester igennem AirPlay, Alexa Multi-Room Music, Chromecast built-in og HDMI eArc-forbindelse. Herudover har den indbygget PureVoice-teknologi, der skulle sikre krystalklar tale, uanset hvilken lydstyrke du afspiller ved. Den kommer med automatisk rumkalibrering, og kan – naturligvis – parres med andre højttalere i Citation-serien. Prisen bliver på omkring 7.000 kroner når den rammer markedet i løbet af maj.
Nyheder fra gl. site

JBL’s alt-i-en soundbar er nu på markedet

Det er store ord JBL bruger, når det skal beskrive deres nye soundbar. De lover blandt andet en alt-i-en-fornemmelse, hvor en kraftfuld indbygget subwoofer betyder, at der ikke er behov for separate højttalere eller kabler. ‘Bar 5.0 MultiBeam lader dig føle magien, hvad enten du ser film, spiller eller streamer musik’, skriver de i pressemeddelelsen. JBL fortæller, at deres MultiBeam-teknologi sikrer at brugeren kan få den lydoplevelsen de kender fra biografen. Det skulle skyldes, at Virtual Dolby Atmos forvandler ethvert rum til din egen 3D hjemmebiograf ved at gengive den overliggende surroundsound fra Dolby Atmos-film og serier. Bar 5.0 MultiBeam er samtidig kompakt, elegant og designet med fokus på brugervenlighed. Soundbaren skulle let kunne integreres med din nuværende lydopsætning og er som den første soundbar kompatibel med alle multirumssystemer og musiktjenester. Den er kompatibel med Alexa Multi-Room Music (MRM), Apple Airplay 2, Chromecast built-in og Bluetooth og det skulle sikre, at tilføjelsen af JBL’s nye soundbar er plug and play. JBL Bar 5.0 MultiBeam er også kompatibel med alle iOS- og Android-enheder. JBL Bar 5.0 MultiBeam fås nu i sort på JBL.com og hos udvalgte forhandlere til 2.999 kroner.
Nyheder fra gl. site

JBLs nye Bar 5.0 MultiBeam Soundbar sikrer 3D surround sound i huset

BL Bar 5.0 MultiBeaMTM, den seneste tilføjelse til JBLs Bar-serie, lover at levere en utrolig rummelig 3D-surround sound oplevelse takket være Virtual Dolby Atmos (surround sound teknologi), og JBLs MultiBeam teknologi, som tilsammen skaber den ultimative biografoplevelse i hjemmet. Denne kompakte alt-i-en soundbar har et enkelt design og tilbyder en unik lydoplevelse både til film, musikstreaming og gaming. Udstyret med fire passive radiatorer til dyb og kraftig bas producerer Bar 5.0 klar, forhøjet og rumfyldende JBL 3D Surround Sound uden behov for en ekstra subwoofer. Bar 5.0 benytter HARMANs MultiBeam-teknologi, der giver brugerne mulighed for at høre og føle surround sound uden behov for yderligere højttalere, hvilket skaber en fordybende lydoplevelse. Derudover tillader Virtual Dolby Atmos, at Bar 5.0 gengiver lydhøjdedimensionerne fra en film eller et tv-show, hvilket gør ethvert rum udstyret med en Bar 5.0 til en personlig hjemmebiograf med 3D-lyd. Denne alt-i-én soundbar er designet med fokus på brugervenlighed. Bar 5.0 integreres let og fungerer med alle trådløse multirum-systemer og musiktjenester. Brugere kan streame musik trådløst via Alexa Multi-Room Music (MRM), Apple Airplay 2 og Chromecast built-inTM samt Bluetooth. JBL Bar 5.0 MultiBeam er også kompatibel med alle iOS- og Android-enheder. JBL Bar 5.0 MultiBeam vil være tilgængelig i sort på JBL.com og udvalgte forhandlere i foråret 2021 til en pris på 2.999 kroner.