Gold

TEST: Music Frame leverer fed lyd – og pynter samtid

Vi er efterhånden vænnet godt og grundigt til at alle dimser i hjemmet skal være digitale, men Samsung går – delvist – den modsatte vej med deres Music Frame. For godt nok er det en digital højttaler du kan streame musik til, men den er også en helt traditionel billedramme, hvor du kan placere dit eget, fysiske, billede i. Samtidig er den designet så det er let at skifte billederne ud, så du er ikke bundet til et og samme billede. Jeg kan godt lide ideen om en billedramme der kan dublere som højttaler, ikke mindst fordi den analoge billedramme ikke bruger strøm når den bare skal vise billeder. Designet skal Samsung også roses for. Højttaleren ser rigtig godt ud, både når den hænger på væggen eller når den stilles på bordet i den medfølgende holder. Den er rimelig diskret og forsiden – hvor du kan sætte dine billeder ind, kan let tages og sættes på igen. Selve højttaleren er let at installere. Den sluttes til strøm med en diskret ledning og ret lille strømforsyning, og herefter kan du streame direkte til den via bluetooth. Men du kan også vælge at installere app’en SmartThings fra Samsung. Den giver dig en række spændende muligheder, som klart gør det værd at bruge app’en. Det kræver godt nok, at du opretter en Samsung-konto, men lige i dette tilfælde kan jeg godt se ideen i det, ikke mindst hvis du i forvejen er en del af Samsungs økosystem. Music Frame dukker fint op i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kan billedrammen spille musik

Den elektroniske billedramme er ikke for alvor blevet en succes i det meste af verden. Så nu forsøger Samsung at gøre en analog billedramme med indbygget højttalere populær i stedet. Navnet er Music Frame, og i modsætning til deres produkt, The Frame, så er Music Frame helt analog, det vil sige at du sætter et fysisk billede ind i rammen. Så du får altså ikke en billedramme der hele tiden skifter motiv, men i stedet en højttaler der kan pynte lidt mere i huset. Samsung fortæller i en pressemeddelelse at højttaleren her og nu kommer i sort, men at den senere skulle dukke op med hvide rammer også – rammer der kan skiftes ud. Music Frame kommer både med mulighed for at blive fastgjort på væggen og der er også et stativ så den kan stå på et bord. Samtidig er Music Frame i stand til at koble sig sammen med flere Music Frames, så du kan spille musik i flere rum i huset. Højttaleren har en dobbelt 3-vægshøjttaler og en waveguide der skulle få musikken til at brede sig godt ud i rummet. Den har også funktionen SpaceFit Sound Pro, der er en funktion der skulle hjælpe med at finjustere lyden efter akustikken. Endelig understøtter Music Frame Dolby Atmos, og kan – ikke overraskende – fungere sammen med Samsungs tv.