Nyheder

Masser af nye Nokia-smartphones på vej

De tre nye mobiler fra HMD, der står bag Nokia mobilerne, er udstyret med Android Oreo, satser på et eksklusivt design og høj ydeevne – samtidig med at de skal holde prisen helt nede. Om det så kommer til at holde, vil kun fremtiden vise – og naturligvis vores test af dem. HMD har lige lanceret næste generation af modellerne Nokia 2, Nokia 3 og Nokia 5. Mobiltelefonerne vil være tilgængelige på det nordiske marked i tredje kvartal af 2018 – den officielle salgsdato for den nye Nokia 3.1 er den 2. juli med en vejledende udsalgspris på 1.249 kr. inkl. moms. Nokia 3.1 og 5.1 er certificerede i henhold til Googles Android One-program og er forberedt til den kommende udgave af operativsystemet, Android P. Med adgang til de seneste tjenester fra Google, herunder Google Assistent, fortsætter de nye produkter med at følge ambitionen om at levere en ren, sikker og opdateret Android-oplevelse i alle prisklasser. Juho Sarvikas, Chief Product Officer, HMD Global, fortæller i en pressemeddelelse: ” Hver mindste detalje af en Nokia-smartphone er skabt ud fra kundernes behov. Vi har forbedret ydeevnen på samtlige telefoner med opgraderede processorer og større skærme, så man kan få en premiumoplevelse uden en premiumpris. Uanset hvilket budget man har, kan man finde en Nokia-smartphone, der matcher.” Nokia 5.1 – en tidløs klassiker Forgængerens klassiske design er blevet yderligere forfinet for at skabe en diskret og kompakt smartphone. Skallen er designet i ét stykke aluminium i en 33-trinsproces. Nokia 5.1 er 2 millimeter …. (læs mere her)