Nyheder fra gl. site

Alt for mange opladere har problemer

Resultaterne er netop gjort op efter kontrol af 40 usb-opladere i 2020, og blandt dem var det kun hver fjerde, der var helt i orden. For fem produkter var det tilstrækkeligt med vejledning til fabrikanten eller importøren, mens der var 24 produkter, hvor salget blev stoppet eller produktet tilbagekaldt fra forbrugerne eller hvor fabrikanten eller importøren skulle udbedre fejl. Vi konstaterede i ni tilfælde, at der var så alvorlige fejl ved usb-opladerne, at vi måtte give påbud om at få produkterne kaldt tilbage fra forbrugerne, mens yderligere én forhandler frivilligt kaldte sit produkt tilbage. Derudover var der syv produkter, hvor vi krævede salget stoppet, og en forhandler valgte selv at stoppe salget. Det er alt for mange produkter med alvorlige fejl, når det drejer sig om et produkt, som stort set alle danskere har i hjemmet og som kan være skyld i både stød og brand, siger . Christian Thorhauge, vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen Flere undersøgelser Sikkerhedsstyrelsen undersøger hvert år et udvalg af de usb-opladere, der er på markedet i Danmark. I 2019 blev der kontrolleret 37 opladere, og blandt dem var der seks produkter, der blev krævet tilbagekaldt fra forbrugerne og to produkter, hvor forhandlerne valgte frivillig tilbagekaldelse. Der var kun otte produkter helt uden fejl og mangler. Kig efter afsenderen Det kan være vanskeligt for en forbruger at gennemskue, om en usb-oplader er i orden. Men erfaringen fra Sikkerhedsstyrelsens kontrol er, at man skal se efter opladere, der er korrekt CE-mærkede og har kontaktoplysninger på fabrikanten og evt. importøren. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny hurtigopladning på vej

Chipfirmaet Qualcomm har lige præsenteret deres Quick Charge 5, der er nyeste standard i deres hurtigopladningsteknologi. Den kommer med 100W og lover derved lynhurtige hastigheder når din smartphone skal oplades. Qualcomm lover blandt andet at den kan oplade en enhed fra 0 til 50% på 5 minutter og fuld opladning på lige under 15 minutter. Det er efterhånden et par års siden vi så introduktionen af Quick Charge 4, og Quick Charge 4+, og den nyeste version er en markant opdatering, og et stort teknologisk spring for chipfirmaet. I følge Qualcomm selv er Quick Charge 5 op til 70% mere effektiv end den gamle version, og op til 4 gange så hurtig til opladning, mens den stadig holder en temperatur der ligger 10 grader under den gamle version. Quick Charge 5 er også bagud kompatibel, og derved vil gamle enheder også virke med Quick Charge 5-baseret hardware, selvom du naturligvis ikke får de høje opladningshastigheder som hvis du har en Quick Charge 5-enhed der skal oplades. Fordi Qualcomm er en af de største leverandører processorer og modems til smartphones, og derfor kan vi nok forvente at der dukker Quick Charge 5-enheder op i Q3 i år.
Editors choice

Power til dit udstyr

Om det er legetøj til dine børn eller legetøj (mener naturligvis nødvendige gadgets) til dig selv, så kræver de strøm. Og hvis du er bare nogenlunde så glemsom som mig, så står du altid i den situation, at du mangler batterier. Personligt ender jeg altid med at stå i den lokale Brugs for at købe batterier til en eller anden gadget. Ikke alene betyder det, at jeg ofte betaler for meget for batterier, men også at jeg køber batterier der ikke nødvendigvis er de bedste, hverken når det kommer til batterilevetid eller miljø. Men nu har Panasonic sendt deres nye Evolta-serie på markedet, og de kalder dem for deres kraftigste batterier, og blandt dem er der så en underkategori, Evolta Neo, som er de kraftigste af dem alle. Evolta Neo er produceret med nogle specielle sølvforbindelser, der stabiliserer det i tilfælde af overophedning, samt en opbygning der minimerer risikoen for lækage med 30% Hele Evolta-serien er designet til at holde på energien, og Panasonic lover faktisk at de kan holde på energien i op til 10 år. I samme omgang testede jeg også Panasonics Eneloop, som er en usb-oplader, CC87, samt genopladelige batterier. Eneloop-serien er en Panasonics bæredygtige og miljøvenlige batteriserie. Når du køber dem, er de opladet ved hjælp af solenergi, og de kan oplades op til 2.100 gange, hvilket er det dobbelte af traditionelle batterier. Panasonic lover også, at de ikke aflader ret meget når de ikke bruges – i modsætning til almindelige genopladelige batterier – faktisk lover …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Risikabelt at oplade smartphone i lufthavnen

Det kan virke som en sand oase – sådan en offentlig opladningsstation i lufthavnen. Og hvem har ikke siddet og ventet på flyet og kunne konstatere at smartphonen er ved at løbe tør for strøm. Men det er ikke nødvendigvis en god ide at koble mobilen sammen med de opladningsstationer du blandt andet finder i lufthavnen., Business Insider skriver at den offentlige anklager i Los Angeles lige har været ude med en advarsel om at man bør undgå disse opladningsstationer. Det er nemlig muligt for hackere og cyberkriminelle at kompromittere disse stationer med malware, og når brugerne så kobler deres smartphones til, ja gæt selv… Den malware kan eventuelt bruges til at få adgang til data, passwords, videoer, telefonnumre og meget mere. Nu har Apple godt nok allerede tilbage i 2013 fikset en sårbarhed der tillod netop det, at hente informationer ud via lightningkablet, men den offentlige anklager i Los Angeles mener stadig at det er bedre at være på den sikre side, og hvem kan også sige om der ikke er opstået nye sårbarheder? Og så findes der jo også andre mobiler på markedet end iPhones. Anbefalingen er da også at du har din egen oplader med dig, en oplader der kan sættes ind i et almindeligt strømstik, eller måske bruge en powerbank. Der findes også kabler der kun kan oplade, og som forhindrer at der bliver sendt data gennem kablet, men det er godt nok en dyr løsning at gå efter disse specielle kabler. Du kan også købet …. (læs mere her)
Sandberg Wireless Charger Mousepad
Nyheder fra gl. site

Trådløs opladning til skrivebordet

De fleste, der sidder foran computeren som en del af deres arbejde, har sikkert deres mobiltelefon liggende lige ved hånden det meste af tiden. For den er nu engang en meget stor del af vores liv, og vi vil for alt i verden ikke gå glip af noget – uanset om det drejer sig om arbejde eller privatliv. Derfor ender musen tit ved siden af musemåtten, så mobilen er lige ved hånden. Og så er det nærliggende at lade den op, når nu det er arbejdsgiveren, der betaler strømmen. Sandbergs nye musemåtte har en indbygget QI lader, så folk med kompatible mobiltelefoner bare kan lægge mobilen til opladning direkte på musemåtten. På den måde slipper man for at bakse rundt med kabler, hver gang man går til eller fra skrivebordet – og vi ved alle sammen, at mobilen ryger med, selv om man bare lige skal hente kaffe. Hurtig opladning af mobil Normalt er trådløs opladning en af de langsomste måder at lade mobilen på, da QI laderne normalt ikke leverer strøm lige så hurtigt som dedikerede hurtigladere til stikkontakten. Men her har Sandberg været ekstra smarte. De har udstyret Sandberg Wireless Charger Mousepad med en Fast Charge funktion, så mobilen lader hurtigere op. Den smarte musemåtte er i handlen og koster 299 kr.