Trådløs opladning til skrivebordet

Sandberg har netop lanceret en ny og anderledes oplader. Sandberg Wireless Charger Mousepad er både en musemåtte og en trådløs oplader til kontoret

Sandberg Wireless Charger Mousepad Sandberg Wireless Charger Mousepad. Foto: Sandberg

De fleste, der sidder foran computeren som en del af deres arbejde, har sikkert deres mobiltelefon liggende lige ved hånden det meste af tiden. For den er nu engang en meget stor del af vores liv, og vi vil for alt i verden ikke gå glip af noget – uanset om det drejer sig om arbejde eller privatliv. Derfor ender musen tit ved siden af musemåtten, så mobilen er lige ved hånden. Og så er det nærliggende at lade den op, når nu det er arbejdsgiveren, der betaler strømmen. Sandbergs nye musemåtte har en indbygget QI lader, så folk med kompatible mobiltelefoner bare kan lægge mobilen til opladning direkte på musemåtten. På den måde slipper man for at bakse rundt med kabler, hver gang man går til eller fra skrivebordet – og vi ved alle sammen, at mobilen ryger med, selv om man bare lige skal hente kaffe.

Hurtig opladning af mobil

Normalt er trådløs opladning en af de langsomste måder at lade mobilen på, da QI laderne normalt ikke leverer strøm lige så hurtigt som dedikerede hurtigladere til stikkontakten. Men her har Sandberg været ekstra smarte. De har udstyret Sandberg Wireless Charger Mousepad med en Fast Charge funktion, så mobilen lader hurtigere op. Den smarte musemåtte er i handlen og koster 299 kr.

Sandberg Wireless Charger Mousepad

Sandberg Wireless Charger Mousepad. Foto: Sandberg

Læs også:

Blues trådløse high-end-høretelefoner lanceres i D... Som de første høretelefoner nogensinde kombinerer Satellite ægte audiofil lyd med den trådløse oplevelse. Takket være en indbygget forstærker med to s...
Komfort og spilleglæde Indrømmet – jeg bruger mange timer i en stol foran min computerskærm. Det er trods alt mit arbejde. Men også rigtig mange e-gamere bruger utallige tim...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1863 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?