Gold

TEST: Sennheiser Accentum Plus – fedt headset, super lyd

Lige så længe jeg kan huske har jeg været vild med Sennheisers over-ear-headsets, lige fra deres MB-serie. Nu har jeg så haft deres nyeste, Accentum Plus, til test, og det viser virkelig tænder. Headsettet leverer en fed lyd – muligvis noget af det bedste jeg længe har oplevet. Accentum Plus er et over-ear-headset, og selvom in-ear-headsets er kommet rigtig langt rent kvalitetsmæssigt, så er og blive over-ear-headsets generelt bare bedre til at gengive den gode musik. Designet af headsettet er lige som jeg foretrækker det, diskret og funktionelt. Der er kun en fysisk knap, tænd/sluk og så er den højre ørekop berøringsfølsom, så du blandt andet kan skrue op og ned for lyden, samt skippe et nummer frem og tilbage, bare ved at lade fingeren glide op og ned, eller frem og tilbage. Skøn lille detalje, som jeg længe har været vild med i Sennheisers headsets. På komfort siden er headsettet også helt i top. Jeg bruger skærmbriller, og selv når jeg havde dem på, kunne jeg bruge Accentum Plus i timevis, uden at blive irriteret, træt i hovedet eller blive så varm på ørene at jeg måtte have headsettet af. På samme måde er bøjlen der sidder hen over hovedet belagt med et meget komfortabelt materiale, og når man er skaldet som jeg, så er det rigtig rart. Opsætning og app Det var let at komme i gang med headsettet. Sennheisers app, Smart Control, finder let headsettet og guidede mig igennem installationsprocessen. Den app sikrede også at headsettet blev …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Imponerende godt headset fra Bowers & Wilkins

Jeg er stor fan af de små diskrete headsets man kan putte ind i ørerne, du ved in-ear-headsets. Men når jeg skal sidde og virkelig lade mig fordybe i musikken, så er det ikke helt nok længere, og jeg kigger mig om efter et godt over-ear-headset. Jeg har i en periode testet den helt nye topmodel fra lydspecialisten Bowers & Wilkins, Px8, der er en opgradering af sidste års Px7 S2, der allerede den gang totalt slog benene væk under mig. Px8 er – om muligt – blevet endnu bedre, og lad mig bare med det samme sige, at jeg aldrig før har testet et headset der har så fed lyd, og som samtidig er så komfortabelt at have på. Der er ingen tvivl om at det ikke er et headset til folk der ‘bare lige’ skal lytte til lidt musik, eller som vil have lyd med når de træner, går en tur med hunden eller lignende. Px8 kan sagtens bruges på farten – men i min verden er det designet til den audiofile der sidder stille og roligt i lænestolen og nyder musikken. Det fortjener dette headset, og med en pris på omkring 5.000 kroner har det fortjent den gode behandling. Lækker komfort Så snart jeg tog headsettet på kunne jeg mærke at Px8 ligger langt over standarden når det kommer til komfort. De materialer Bowers & Wilkins har brugt er både meget flotte og utrolig komfortable. Ørekopperne smyger sig rundt om ørerne, og selvom det presser nok til …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vildt fedt headset fra Sennheiser

Sennheiser står bag nogle af de fedeste headsets jeg har testet, og derfor var jeg da også ret spændt på at teste det nye over-ear-headset, Momentum 4 Wireless. Noget af det første der slog mig var, at selvom headsettet hører til blandt de større af slagsen, så er det alligevel ikke et ’stort’ headset, eller det virker ikke stort når du bruger det. Det er virkelig flot og elegant og det sidder skønt på hovedet. Naturligvis skal du være klar til at smide lige omkring 2.500 kroner efter det, men et headset af denne kvalitet er prisen værd. Nuvel – lad mig komme tilbage til starten. Sennheiser har helt tydelig haft fokus netop på at sikre, at headsettet signalerer elegance. Det er designet med flotte runde kanter og Sennheiser har brugt materialer der både er flotte og yderst komfortable. Designet fortjener stor ros – headsettet ser virkelig godt ud. Når det så kommer til komforten, så lader Momentum 4 Wireless heller ikke noget tilbage at ønske. Det sidder vildt godt på hovedet, selv jeg har det på i længere tid ad gangen. Komforten hører til blandt noget af det bedste jeg længe har oplevet, og det gælder også selvom jeg har mine skærmbriller på. Jeg oplever ofte, at en brillestang kan være årsag til, at et headset ikke er specielt komfortabelt at have på i længere tid ad gangen. Presset på netop brillestangen giver problemer, for headsettet skal presse relativ hårdt for at sikre at den passive støjreduktion virker optimalt. …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Sonys nyeste headset er lækkert, men vil gerne overvåge dig

WH-1000XM5 er navnet på det nyeste over-ear-headset fra Sony, og på mange områder er jeg virkelig begejstret for det nye headset. Men lad mig lige starte med at kigge nærmere på designet først. Som nævnt er WH-1000XM5 et over-ear-headset, og Sony har gjort rigtig meget for designet. Det har lidt skæve vinkler der giver det et flot udseende, og materialevalget er lækkert. Selvom farverne er relativ afdæmpede, så er det totale resultat flot. Jeg er ret vild med designet, og det fortsætter når vi snakker om komforten. Jeg oplever ofte, at over-ear-headsets kan være ubehagelig at have på, specielt når jeg bruger mine skærmbriller. Men det er ikke tilfældet her. WH-1000XM5 sidder godt nok godt fast på hovedet, hvilket er med til at sikre en god passiv støjdæmpning. Men selvom jeg havde headsettet på i flere timer, så blev det ikke ubehageligt, og det kan jeg kun sætte stor pris på. Rigtig god lyd Som jeg så ofte bemærker i test af headsets, så er og bliver lyden den vigtigste parameter i et headset. Sony har da også sikret det i WH-1000XM5. LIge ud af boksen var der en virkelig god lyd. Bassen var god og fyldig, uden på nogen måde at overdøve resten af musikbilledet. Mellemtone og diskant var også flotte, og jeg var helt generelt meget begejstret over lyden i WH-1000XM5. Den rigtig gode automatiske støjreduktion var med til at gøre musikbilledet godt, og jeg var ret glad for funktionen med, at Sony har placeret fire mikrofoner på …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fantastisk headset fra Bowers & Wilkins

Jeg blev med det samme småforelsket i Px7 S2 da jeg åbnede æsken med det nye headset fra lydspecialisten. Fedt design der bare nærmest skreg kvalitet, og jeg kunne ikke vente med at få det på hovedet. Rent designmæssigt har Bowers & Wilkins vist lige kigget i retning af Sennheiser og deres MB660 som jeg testede for et par år siden. Ørekopperne er ikke overdrevent store, men store nok til at dække ørerne. Ørepuderne er behageligt og ikke overdrevne store, og den diskrete brug af en enkelt farve, sætter en stor fed streg under, at dette headset altså er et du skal tage alvorligt. Når det så kommer til komforten fortsætter den fede oplevelse. Px7 S2 giver dit hoved et kærligt, og fast, kram og slipper ikke igen. Men som med det gode kram, så er det bare fedt og dejligt og uanset hvor længe jeg havde Px7 S2 på, så var det en god oplevelse. Ikke noget med at det bliver varmt eller ubehageligt at have det på. Ikke den følelse af at øret får samme egenskaber som en dårlig fast food burger, du ved – varm og klam på ydersiden og rød og blodig inden i… Det betød heller ikke noget at jeg havde briller på under testen. For selvom headsettet sad relativ fast, så var ørepuderne af et materiale der kunne håndtere det. Mine briller generede ikke, og selv flere timer efter, var det stadig en fed oplevelse at have headsettet på sammen med mine skærmbriller. Overdreven …. (læs mere her)