TEST: Dyson OnTrac har fin lyd og comfort, men det imponerer ikke

Støvsugerproducenten Dyson har store ambitioner for deres første headset, men desværre lever det ikke helt op til dem...

Dyson OnTrac. Foto: Dyson

Indrømmet, da Dyson annoncerede at de ville sende et high-end headset på gaden blev jeg ret overrasket. Dyson laver nogle fortrinlige produkter til hjemmet som f.eks. støvsugere og luftfriskere, og fælles for dem er, at de har noget med luft at gøre. Og selvom et headset flytter luft for at levere bas, så er der enorm forskel på at lave en støvsuger og et headset.

Ikke desto mindre, så har Dyson lanceret deres OnTrac, et stort over-ear-headset, der lover at lever hifi-lyd og exceptionel støjreduktion.

Jeg har testet OnTrac gennem den sidste måneds tid, og selvom der er rigtig mange punkter, hvor headsettet er fedt og lækkert, så må jeg indrømme at der hvor det virkelig betyder noget, altså lydsiden, der går det ikke helt efter forventningerne.

Allerede når vi kigger på prisen, der ligger nord for 3.500 kroner, så signalerer OnTrac at det er et headset i high-end-klassen. På designsiden nærmest skriger OnTrac da også hign-end headset. Det er stort der er masser af metal på ørekopperne, og selve ørepuderne har flotte og klare farver – som kan skiftes ud efter humør (hvis du har købt flere altså).

Hovedbøjlen har også et design der ikke er helt traditionel, det har tre separate puder og den samlede effekt er et headset med masser af personlighed, og som virkelig signalerer personlighed og eksklusivitet.

Dyson OnTrac. Foto: Dyson

OK komfort og ditto lyd

Men det går ikke helt så godt når det kommer til komforten. På den positive side, så kunne jeg godt holde ud at have headsettet på selvom jeg havde briller på, men selvom ørekopperne var store, så var det som om de konstant rørte ved mine ører og det var ikke specielt behageligt i længden.

Jeg kunne godt have headsettet på i en time eller to, men så stoppe det også der.

På musiksiden var det heller ikke en ubetinget succes. For selvom lyden absolut ikke er dårlig i OnTrac, så er det heller ikke en high-end lyd OnTrac leverer. Headsettet har tre indstillinger i Dysons app, standardindstillingen, der er Dysons version af forbedret lyd, et bass boost og en neutral, som skulle levere lyden uden at gøre noget ved den.

Problemet er at den neutrale er meget tyndbenet, og at den forbedrede kun er marginalt bedre. Bassen er i alle tilfælde meget ulden og uden klarhed, og jeg får ikke en tilfredsstillende bund i musikken. Jeg var faktisk ret forvirret over bassen.

Mellemtoner og diskant er fine og ok, men ligger ikke på det niveau hvor jeg ville kaldet det for high-end lyd.

Jeg er nødt til lige at vende app’en. For det er underligt at skulle bruge samme app som styrer min støvsuger og luftrenser til at justere mit headset med også. Jeg er også nødt til at kommentere, at hvis jeg bruger app’en til at skifte mellem støjreduktion og transparent lyd, så kommer der et højt og irriterende beep i øret på mig. Hvorfor det sker ved jeg ikke, men irriterende er det.

Hvis du har slukket headsettet når du tager det på, så vil du også opleve de samme høje toner når du tænder det, og igen er det uforståeligt og irriterende. Det burde ikke være nødvendigt.

Støjreduktionen er fin og effektiv, og batterilevetiden på omkring 55 timer, er ligeledes god.

Bedømmelse

Samlet vurdering 75%

Der er mange spændende og fede ting ved headsettet, designet er skønt og tankerne bag er virkelig gode. Men jeg vil stadig mene at Dyson har lidt arbejde med at få deres high-end-headset op på samme niveau som andre headsets i samme prisniveau.

Ikke mindst så vil jeg anbefale at de får styr på bassen og på de høje toner der kommer i headsettet, for det er bare irriterende. Og så skulle de lige kigge en ekstra gang på, hvordan det kan være at de store ørepuder rører ved ørerne, det bør ikke være nødvendigt.

Jeg ser frem til OnTrac version 2, for hvis Dyson for styr på deres problemområder, så er der virkelig et god base for et fedt headset.

Du kan læse mere om OnTrac her.

Det koster Dyson OnTrac lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.