Tekno-tanker

Dine personlige data bliver brugt i markedsføring

Om du er ny eller gammel bruger af Garmin-connect, så bliver du berørt at deres nye politik omkring brugen af dine personlige data. Fair skal være fair – Garmin oplyser i en mail til alle brugere, at de opdaterer deres politik. Problemet er blot at du skal læse en meget lang tekst hvor den nye politik er beskrevet. Da den mail dukkede op, satte jeg mig til at læse den, for jeg havde hørt rygter om, at Garmin ønskede at bruge personlige data i markedsføringen. I min og Kasper Nesager-Hansens første podcast, snakkede vi netop om den mulighed, og nu er den så en realitet. Men det er altså ikke let at komme igennem teksten, og den vigtigste del har de, snedigt nok, gemt til sidst i teksten. Tidligt i brugerbetingelserne under afsnittet ”Når du opretter en Garmin-konto” skriver de: ”I overensstemmelse med gældende love og de valgmuligheder, du har som beskrevet nedenfor under Dine valgmuligheder mht. marketingkorrespondance, kan Garmin også bruge oplysningerne til at sende dig oplysninger om Garmins produkter eller apps, der kan være af særlig interesse for dig.” Det afsnit dukker op flere gange i teksten, og derfor gik jeg på lagt efter hvad der egentlig stod om ”Dine valgmuligheder mht. marketingkorrespondance.” Følgende er hvad der står i det afsnit: Vi og andre medlemmer af Garmin-gruppen af virksomheder kan bruge dine personlige oplysninger til at sende dig marketingrelateret korrespondance (herunder e-mail) i forbindelse med Garmin-produkter eller -apps i overensstemmelse med dine e-mailpræferencer i myGarmin Præference Center. Vi …. (læs mere her)
No Picture
Nyhedsbrev

TT002: Virksomhederne ved ikke, hvad de skal bruge dine data til

Virksomheder, multinationale som mindre danske, indsamler data om dig i et hidtil uhørt omfang. Årsagerne er både relative uskyldige, da man gerne vil forbedre produktet og skræddersy det til dine behov, og krænkende, fordi du afgiver informationer, som kan bruges til at manipulere dig til at købe mere. Samtidig ved virksomhederne i virkeligheden slet ikke, hvad de skal bruge alle de date til. Virksomheders indsamling af data og oplysninger om dig er kommet for at blive, og det er et wild west, hvor lovløshed og manglende etik hersker. Senest er det kommet frem, at Facebook, Instagram og 9Gag muligvis aflytter dig gennem din smartphone, hvor algoritmer identificerer bestemte ord i dine samtaler i hjemmet og over telefonen til at finde annoncer, som relaterer sig til det, du har snakket med dine venner eller familie om. Tech-Talk har talt med Jeffrey Saunders, CEO og partner i Institut for Fremtidsforskning, der fortæller, at vi skal vænne os til denne udvikling, da vi vil se mere af den i fremtiden. Vi har også talt med David Guldager, tech-journalist hos TV2 Tech, om hvorvidt tech-journalister bærer et medansvar for at lade dataindsamlingsudviklingen løbe løbsk, fordi vi ikke informerer vores publikum tilstrækkeligt om den. For ved vi forbrugere nok om værdien af vores data, og hvordan de bliver indsamlet? Vi håber, at du efter have lyttet til vores podcast spørger dig selv, hvornår er det nok?
No Picture
Tech Talk

TT001: Sælger du dine personfølsomme oplysninger for en kvart pose popcorn

Teknologi gør vores hverdag lettere. Vi kommer hinanden ved på sociale medier som aldrig før. Vores gadgets hjælper på alt fra vores helbred til forevigelse af de bedste øjeblikke. Men vi taler sjældent om de konsekvenserne, som teknologien har for os – og vores samfund. Tech-Talk er en podcast, hvor to garvede tech-journalister, Lars Bennetzen og Kasper Nesager-Hansen, taler om den teknologiske udvikling ud fra et bredt perspektiv. Tech-Talk berører alt fra de seneste gadgets, trends og hvad det vil sige at være borger i et teknologisk samfund. Vi ser på faldgrupper såvel som muligheder. Endelig kommer vi med tips og tricks til, hvordan du bedre kan begå dig i dette nye samfund, hvor det kan være svært at følge med udviklingen – endsige beskytte dig bedre. Vores podcasts vil have spændende gæster i studiet, ligesom Tech-Talk også tager på tur ud i den teknologiske vidunderland, hvor vi bringer rapportager fra vigtige konferencer, messer og udstillinger, som former din fremtid. Du kan lytte med herunder, og du kan abonnere på vores podcasts på både iTunes, Android og RSS-feed. Bare klik på knappen “subscribe” herunder og så bliver du guidet videre. Vi inviterer dig til at synes godt om vores Facebookside, og vi gerne hører dine kommentarer her på siden såvel som på Facebook. Show notes: Tech-Talk episode 1: Sælger du dine personfølsomme oplysninger for en kvart pose popcorn? Du er vant til at betale med dine personlige oplysninger, når du bruger gratis tjenester som Facebook og Google, men hvad sker der, …. (læs mere her)