Guides

15 smarte apps, der hjælper dig med at holde styr på forretningen

Værktøjer til at forbedre team kommunikation: Tipi – er et forholdsvist nyt værktøj til at kommunikere som team. Det understøtter en såkaldt asynkron kommunikationsmodel, fordi der her er mindre behov for at man svarer hinanden med det samme. Det øger effektiviteten, fordi alle ved, hvad der foregår og sikrer, at holde udnytter tiden og ressourcerne optimalt. Nogle af de vigtigste features er en chat-funktion, private og offentlige foldere og nem integration med e-mail. Denne app har også en god feedback funktion, der hjælper med at fyre op under holdets motivation. Den findes til Android, iOS, Windows, Mac OS, Linux og i en online version. Den findes både som gratis app og som månedligt abonnement til ca. 32 kr. (4.99 dollars) pr medarbejder. Slack – er et meget udbredt værktøj til kommunikation i teams. Det giver mulighed for øjeblikkelig kommunikation i teams. Samtidig kan man via app’en sikre højt humør på holdet med den integrerede Giphy (GIF’er i massevis). Der er dog også nogle brugere, der mener, at app’en er lidt vanedannende, så man kommer til at bruge for meget tid på hyggesnak og katte-GIF’er i stedet for arbejde. Så brug den med omtanke. Slack findes i en gratis version og to abonnementer til ca. 50 kr. Og 90 kr. pr måned alt efter behov. Den findes til Android, iOS, Windows, Mac OS og i en web-version. Join.Me – er en brugervenlig løsning til brugere, der vil holde online møder enten med lyd eller vieo. Skype er stadigvæk et godt værktøj, men hvis man …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Adobe opdaterer Spark

Det behøver ikke at være tids- og ressourcekrævende at skabe engagerende indhold til de sociale medier. Det viste Adobe for alvor, da de for lidt over et år siden lancerede gratis-appen Adobe Spark, der gør det muligt for alle at lave visuelt indhold til de sociale medier, selv uden at være designer. Nu er Adobe ås klar med en ny Premium-udgave, der med tre simple trin kan skabe indhold, som afspejler virksomhedens unikke visuelle identitet. Hvordan fungerer det? Ved at uploade logo, identificere farver og vælge font til web-appen kan Adobe Spark fremstille skræddersyet indhold til diverse kanaler. Virksomheder, der gør brug af Premium-udgaven får: 20 specialfremstillede Spark Post-skabeloner, man selv kan skræddersy yderligere. De kan bruges til alt fra posts og grafik til sociale medier, til web-historier og visitkort. 6 matchende temaer i Spark Page og Spark Video. En lang række Spark-overflader, hvor det er muligt at anvende eget logo og call-to-action. Disse indebærer bl.a. overskrift og sidefod, post- videomærker og video-outro. Når man først har oprettet sit brand på nettet, fungerer Sparks brand manager som en hub, der tilpasser hvert tema, skabelon og overflade. Herefter synkroniserer web-appen det hele med iOS-apperne Spark Post, Spark Page og Spark Video, så man kan lave skræddersyet indhold, uanset hvor man er. Pris og tilgængelighed Spark Premium er inkluderet som del af et Adobe Creative Cloud-medlemskab og kan derudover købes som stand-alone-produkt for 9,99 USD/md.