Hardware

Nåååh ja, og så kan de afspille lyd!

Vi lever i lyse tider. I dag kan vi ikke komme udenom RGB-belysning i gaming-mus, spiltastaturer – sågar headsets er spækket med lys. Det er som om, alle de store gaming-hardwareproducenter har set lyset. Men hvad er der revolutionerende ved vekslende lys i en mus? Hvorfor er det et unikt selling-point, at et tastatur kan have forskelligt farvet lys i forskellige taster på én gang? Flot er det, men en revolution? Nej. Forbedrer RGB-belysning dine egenskaber, når du spiller? Ikke synderligt. Logitech har taget et andet approach med deres G560 PC-højttalere, som er designet til gaming. Højttalernes intelligente belysningssystem… ja, jeg ved det, stort set alle producenter bruger begrebet, ”intelligent belysning”, men Logitech har faktisk fat i noget her. RGB-belysning set i et andet lys For G560 har ikke blot vekslende RGB-belysning bagtil og i siden, som vores Facebook-video vidner om – lys og kulør kan tilpasses hændelser i dit spil takket være Audio Visualizer. Befinder din spilkarakter sig i et dystert, men roligt miljø, er der kolde, mørke farver, højttalerne bruger i længere intervaller.  Bryder helvede løs med finder fra alle sider, er det lyse og kraftige farver som rød, gul og orange i intervaller, som matcher lydeffekterne i spillet. Taber du eksempelvis et slag i Total War: Warhammer II, lyser en kraftig rød farve i begge højttalere, hvilket har lidt samme effekt, som den overfyldte saltbøsse over det åbne sår. Ikke desto mindre er det Logitechs brug af RGB-belysningen en fed feature, der tilfører dine spil ekstra stemning. …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Nyt SteelSeries-tastatur er far out, man!

Gaming-hardware har i de seneste år ikke udviklet sig synderligt. Mus, headsets og tastaturer minder om hinanden, uanset hvilken producent de stammer fra. Springet fra kabel til trådløs har været den største ”revolution” indenfor de sidste 4-5 år. Nu har flere producenter set lyset, heriblandt SteelSeries, som er hoppet på det syrede RGB-trip. Fed, men distraherende gimmick Apex M750 understøtter en ny lysteknologi, som SteelSeries kalder for Prism. Navnet dækker over, at spiltastaturet kan lyse op i alle tænkelige farver på måder, der leder tankerne over på en hippie på syretrip i 70erne. Henter du SteelSeries Engine-driveren, kan du ændre lysopsætningen på 12 forskellige måder – fra rolige blink til outreret lysshow, hvor hver enkelt tasts LED-lampe blinker fuldkomment uhæmmet. Prism-funktionen leverer et fantastisk lysshow, der oven i købet kan tilpasses bestemte spil. Apex M750 lyser bestemte farver på en bestemt måde, hvis du eksempelvis er ved at løbe tør for ammunition eller er døden nær. Prism sørger også for, at tasten jeg trykker på skifter farve i forhold til de øvrige taster, og der sendes en bølge af variabelt lys igennem rækken af taster, når jeg eksempelvis trykker på W. Ydermere kan baggrundsbelysningen i Apex M750 samarbejde med lyset i andre SteelSeries-enheder, som understøtter Prism. Jeg må ærligt indrømme, at min initiale skepsis overfor Prism er sendt i skammekrogen, fordi funktionen giver spiltastaturet en æstetisk dimension, som jeg ikke har set i andre lignende tastaturer. Prism er en smuk gimmick. Og der er tale om en gimmick, eftersom Prism ikke …. (læs mere her)