Nyhedsbrev

TEST: Samsung Galaxy S21 FE 5G – lover mere end den holder

Samsungs S-mobiler plejer at være relativ dyre og high-end smartphones, men Galaxy S21 FE 5G placerer sig nærmere i mellemklassen. Den har en pris på omkring 4.500 kroner – alt efter konfiguration – hvilket placerer den pænt i feltet af mellemklassemobiler. Selve mobilen er en 6,4″ smartphone, har et dejlig fladt design – skærmen er ikke kørt rundt om kanten, og det design kan jeg rigtig godt lide. Selfiekameraet er et punch hole kamera, og der er næsten ingen kant om skærmen. På forsiden er der tre objektiver til kameraet, placeret lodret i et let hævet afsnit, hvilket giver mobilen et fint elegant udseende. Men når jeg tager S21 FE i hånden, forsvinder følelsen af elegance. Det er tydeligt at Samsung her har skåret et par hjørne for at spare på fremstillingsudgifterne, for mobilen virker billig og alt andet end robust. Det undrer mig, for normalt så er Samsungs S-mobiler af langt bedre byggekvalitet, men det er så ikke tilfældet her. Samsung skal dog have ros for at holde vægten og tykkelsen nede, det sætter jeg stor pris på. Jeg skal også rose dem for skærmen, for dels så har den en opløsning på 2.340 x 1.080 og er en såkaldt Dynamic AMOLED med en variable opdateringsfrekvens på op til 120Hz. Skærmbilleder står super godt og skarpt og med en rigtig fin dybde, hvis du ser film eller billeder eller måske gamer på den. Processoren er også ganske potent, med en Snapdragon 888 5G er der rimelig mange kræfter i …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Ny Samsung Galaxy S22-serie

Af Philip Pedersen Samsung Galaxy S22-serien er en af de mest ventede smartphone-serier længere. Derfor er det selvfølgelig væsentligt at se nærmere på, hvad vi skal forvente af de modeller i serien, som endnu ikke har en eksakt lanceringsdag endnu. Noget af det, vi ved, er, at Galaxy S22 vil være en telefon, der har bedre skærm og hurtigere ydelse end Galaxy S21. Derudover bliver det forventet, at Samsung Galaxy S22 priser vil matche S21-serien. Derfor vil Galaxy S22 først og fremmest være den billigste af de tre modeller og ligge til en cirkapris på 6.599 kr. Her får du blandt andet bedre kamera, da hovedkameraet vil være en 50 megapixel-sensor fra Samsung. Oven i det får du også et ægte telefotokamera med intet mindre end 3 x optisk zoom og et ultravidvinkelkamera. For et bedre overblik kan du forvente tekniske specs og features i Galaxy S22 som: Processor: Exynos 2200 120 Hz AMOLED-Display på 6,1 8 GB RAM Hukommelse: 128/256/512 GB Batteri: 3.800 mAh Vægt: 167 g Dimensioner: 146 x 70 x 7,6 Quad-kamera-setup: 4 bagkameraer 50 MP + 12 MP + 10 MP 3 x optisk zoom Understøttet af S-Pen Farver: Sort, hvid, rosaguld og grøn Gorilla Glass Victus+ Samsung Galaxy S22+ Samsung Galaxy S22+ vil minde meget om Galaxy S22. Forskellen ligger blot i, at du med plusmodellen får en større telefon – herunder en større skærm og bedre og større batteri, men kameratypen og de øvrige tekniske specs vil være de samme. Dog kan du forvente …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Ny støvsuger fra Samsung fjerner støv og allergener

Samsung har lige lanceret deres Bespoke Jet støvsuger, en ledningsfri en af slagsen. Samsung fortæller at den har et højtydende HEPA-filtersystem med fem lag, der skulle fjerne 99,999% af alle støvpartikler og allergener – hvilket er ikke så lidt. Med til støvsugeren kommer en Clean Station, en dock, hvor støvsugeren både bliver opladt og hvor den automatisk tømmer støvbeholderren. Samsung selv fortæller, at den har fået en forbedret digital invertermotor, hvilket skulle give en endnu bedre rengøring end forgængeren kunne tilbyde. Omkring Clean Station fortæller Samsung, at der ikke siver nogle fine støvpartikler ud, når støvsugeren bliver tømt, fordi den er udstyret med en teknologi Samsung kalder Air Pulse, der skulle sikre at alle partikler bliver i støvsuger og dock. Støvsugeren skulle også levere den maksimale sugeevne, uanset om den bliver brugt på gulv eller tæpper. Det skulle skyldes at den er udstyret med en højeffektiv multi-cyklonstruktur der producerer en Jet Cyclone, der reducerer luftmodstanden og minimerer sugetabet. Selve støvsugeren vejer kun 1,44kg, så du bliver ikke specielt træt i armen af at bruge den – så den undskyldning kan ikke længere bruges. På støvsugeren er der en lille lcd-skærm, der giver dig informationer om sugeniveauindstillinger og resterende batterilevetid. Det er også her du får besked om tilstopning, genstande, der sidder fast i børsten eller mangel på filter. Skærmen skulle også guide dig til at løse problemet. Omkring batteriet så fortæller Samsung, at det holder i op til en time ad gangen, og hvis du investerer i et ekstra batteri, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

App til autister, ADHD og ADD patienter vinder Samsungkonkurrence

Samsung Electronics Nordics afsluttede i torsdags sin første omgang af Solve for Tomorrow – et initiativ, hvor unge mellem 16 og 25 år lærer om tech, innovation og bæredygtighed. I løbet af efteråret har 14 unge fra hele Norden fået muligheden for at skabe positive samfundsforandringer. Gennem unik interaktiv læring, designet af Hyper Island, har de unge fået mulighed for at omdanne tanker og ideer til løsninger med afsæt i samfundsmæssige udfordringer. Vinderen modtog en pris på 5.000 euro og mulighed for fortsat coaching.  Årets vinder er Lovisa Warg, 18 år fra Sverige. Hendes idé var at udvikle en app for personer med autisme, ADHD og ADD. Formålet med appen er at skabe en tryg platform og et miljø, der danner grundlag for fællesskab og hvor brugerne kan få hjælp til hverdagens udfordringer. Dette er, hvad Lovisa Warg selv siger om sin rejse med Solve for Tomorrow: Den her rejse har været utrolig. Jeg er så taknemmelig, og jeg glæder mig til at udleve mine drømme.  Lovisa Warg Solve for Tomorrow handler om at skabe positive samfundsforandringer med hjælp fra teknologi og innovation. I modsætning til traditionel uddannelse er fokus i stedet på design-thinking. Det vil sige en praktisk og iterativ metode for at kunne skabe innovative løsninger på problemer, der tager udgangspunkt i menneskers behov i samspil med omverden. Det nordiske programm udvikles i tæt samarbejde med partneren Hyper Island. Det føles fantastisk at kunne se tilbage på den første runde af Solve for Tomorrow i Norden. Ungdommen, vores nye …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

De unge ønsker sig elektronik til jul

Hvis det står til de unge, så skal der ligge elektronik under juletræet i år. Næsten halvdelen (41%) af de adspurgte danskere fra 18-30 år håber på, at de får elektronik til jul. Skal der både være en blød og en hård pakke, så kunne mode være et oplagt valg, da det er den eneste kategori, der overhaler elektronik i undersøgelsen. Ifølge undersøgelsen, viser det sig, at interessen for elektronik bliver mindre jo ældre, man bliver. Ønsket for elektronik halveres, når man spørger respondenter i aldersgruppen 46-60 år (18%). Tallene fortæller os, at vi skal fortsætte vores arbejde med at være innovative i vores udvikling af produkter. Vi vil blive ved med at udvikle produkter til en hver smag uanset om man ønsker sig elektronik, som kan være ens forlængede arm til det sociale liv eller produkter, som kan optimere hjemmearbejdet. Vi vil gerne kunne imødekomme alle behov – uanset alder. Claus Holm, Landechef for Samsung i Danmark Forvent ikke elektronik af dine bedsteforældre Ser man på hvem, der planlægger at give elektronik i gave, så fordeler svarene sig ligeligt blandt nogle af aldersgrupperne. Både de 18-30-årige og de 46-60-årige planlægger at give elektronik i julegave. Håber du at få elektronik fra dine bedste- eller oldeforældre, så skal du måske dæmpe forventningerne, da interessen for at give elektronik i gave falder drastisk, når man ser på respondenterne i aldersgruppen 61+. Her planlægger kun 9% at give hårde pakker i form af elektronik. Undersøgelsen er lavet af Norstat på vegne af Samsung …. (læs mere her)