Nyheder fra gl. site

Ny tablet fra Samsung får større skærm

Samsung har lige lanceret deres nyeste tablet, Galaxy Tab A8, og den får en skærm på 10,5″ og et billedformat på 16:10, hvilket burde gør det til en fornøjelse at se film på den nye tablet. Samtidig har Samsung udstyret den med fire Dolby Atmos-højttalere, hvilket lover godt for lydoplevelsen uanset om du hører musik, eller streamer film. Samsung fortæller, at de har smidt lidt flere hestekræfter ned i den nye tablet, og at den derfor skulle kunne yde 10% bedre en forgængeren. Den kommer med lagringsløsninger der starter ved 32GB, og så kan den udbygges med op til 1TB via microSD-kort, og når det kommer til arbejdshukommelse, så fås A8 i versioner med 3 eller 4GB. Batteriet er på 7.040 mAh og understøtter hurtigopladning på 15W. Om det så er nok til en hel arbejdsdag må komme an på en prøve. Samsung har smidt et par andre funktioner ned i A8, nemlig deres Kids-funktion, som lover interaktivt og pædagogisk indhold med forældrekontrol til små børn. Herudover så understøtter Tab A8 at der kører to apps samtidig side om side, og det er blevet muligt at tilføje et pop-up-vindue med et andet program gennem Multi-Active Windows. Det betyder f.eks. at du kan chatte med en kammerat i et vindue, tage noter og se en præsentation på samme tid. Prisen starter, ifølge Samsung, på 2.000 krone – alt efter modellen – og den kommer i tre forskellige farver, Grey, silver og Pink Gold, når den rammer markedet til januar.
Gadgets

TEST: Imponerende foldbar smartphone

Jeg har virkelig haft svært ved ikke at forelske mig i den nye foldbare smartphone fra Samsung, Galaxy Fold3 5G. Men det er primært de mange spændende muligheder som den fede skærm giver der gør mobilen interessant – for på mange andre områder er den absolut ikke helt oppe på det niveau jeg gerne så. Så lad mig starte med en disclaimer – jeg har ikke kørt benchmarks på denne mobil, jeg har konstateret om de apps der giver mening at køre på den, bliver afviklet fornuftigt og ikke tager en krig at loade. Min test har koncentreret sig om de muligheder skærmen giver, og så har jeg også lige luret lidt på, hvad kameraet kan. Skærm med masser af muligheder Det er naturligvis på skærmen at det største fokus helt naturligt ligger i denne test, for når det kommer til andre elementer som fx kamera, så er det ikke her den skiller sig ud fra flokken. Men det en helt anden sang vi skal synge når det kommer til skærmen, for den er godt nok fed – og her snakker jeg om den foldbare skærm. Skærmen på forsiden kommer jeg til om lidt. Galaxy Fold3 5G åbner op til en skærm på 7,6″, hvilket er tæt på at være sammen størrelse som mange af de mindre tablets er. Det vil sige at du effektivt set har både en tablet og en smartphone i lommen. Det er svært ikke at blive ret begejstret over det. For ikke alene kan jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Stor lyd i lille headset

Det er ikke første gang Samsung sender et helt trådløst in-ear-headset på markedet. Deres Buds Pro var et vildt fedt headset, og det har fået rigtig gode anmeldelser over hele linjen. Jeg var derfor også ret spændt da jeg pakkede det nye Buds2 ud. Dette headset er ikke en afløser til Buds Pro, men en billigere udgave af sammen, men hvor en del af de teknologier der var i Buds Pro, er migreret ned i dette lille headset. Design og brug Det første jeg kiggede på var designet, som jeg rigtig godt kan lide. Headsettet er blevet markant mindre en forgængerne, og designet er også langt mere elegant. Etuiet er ligeledes blevet ret lille, og det har et rigtig flot udseende. Det følges op af materiale der ligeledes understreger det elegante udseende, og alt i alt er jeg rigtig glad for det design Samsung har givet Buds2. Men design og materialevalg giver faktisk også et problem, for overfladen er glat, etuiet lille og det samme gælder ørepropperne, og det samlede resultat er at jeg har ret svært ved at tage ørepropperne ud af etuiet. Det er frustrerende, for selvom jeg måske ikke har verdens mindste fingre, så er de heller ikke så store, at det bør være så svært at tage dem ud og få dem på plads i øret. Samtidig gør den glatte overfalde, og den ringe størrelse, det også en anelse sværere for mig at placere headsettet korrekt i øret. Det bringer mig direkte til komforten, der faktisk …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Superavanceret smartwatch tjekker dit helbred

De smarte ure, eller smartwatches som de også kaldes, hænger snart på armen af os alle. Vi bruger dem til langt mere end blot at se hvad klokken er – vi læser vores beskeder, vi betaler i forretningen med dem, vi tjekker vores aktivitet, vores søvn og meget mere. Det smarte ur er blevet en fast ledsager i vores hverdag, og det nye Galaxy Smartwatch4 Classic fra Samsung kan alt det, og meget mere. Jeg har brugt uret i en periode, og er blevet ret begejstret for uret af flere årsager, ikke mindst på grund af en helt ny funktion, der faktisk tjekker din kropssammensætning – noget som jeg ellers skal betale for i min fitness center, hvis jeg ønsker den information. Der er dog et par småting ved uret jeg ikke er så begejstret for, men dem kommer jeg til senere i denne anmeldelse. Klassisk ur Jeg starter lige ved designet af uret, for det en af de ting jeg altid har været glad for ved Samsungs ure. De har nemlig et klassisk ‘ur’-design, og det gælder i høj grad ved Classic-versionen af Watch4, der virkelig ligner et klassisk og traditionelt ur, ikke mindst fordi det har en ramme, en bezel, du kan dreje. Det har ikke-Classic-versionen ikke, men det er så også eneste forskel. Den bezel bruger du også når du betjener uret, og den mekaniske følelse er super fed. Kombinerer du det med en urskive der faktisk ligner et rigtigt ur, så er du hjemme – bortset …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Superfed foldbar smartphone

Jeg har altid været vild med klapmobiler. Jeg husker min første Razr-mobil, tynd og elegant, let at have i lommen, let at åbne og lukke – jeg har savnet den lige siden. Den nyeste version af Samsungs foldbare klaptelefon, Flip3, har dog rigtig mange af netop de egenskaber jeg var så vild med, og samtidig har Samsung formået at smide en lang række fede funktioner ned i mobilen, der netop udnytter klapfunktionen. Jeg starter lige med klapfunktionen, som jeg er vild med. Når jeg klapper Flip3 op tager jeg automatisk et opkald, og når jeg klapper den samme, så afslutter jeg opkaldet. Fed funktion. En lille detalje dog – hvor de oprindelige klapmobiler kunne åbnes og lukkes med en hånd, så er det ikke muligt med Flip3. Jeg har store hænder, men det kræver stadig to hænder at åbne og lukke den – lidt surt. Men jeg er stadig vild med, at mobilen er så lille når den er klappet sammen, at den uden problemer kan ligge i lommen, og at den forvandler sig til en fuld størrelse smartphone på 6,7″ når du folder den ud. En flot skærm – og så … Skærmen på Flip3 har faktisk en ret fed AMOLED-skærm med en opløsning på 2.640 x 1.080 på den store skærm. Den lille på forsiden er noget mindre, 1,9″ og med en opløsning på 260 x 512. Den lille skærm er faktisk ret fed, du kan bruge den til forskellige widgets, hvor du kan se tiden, temperaturen, beskeder …. (læs mere her)