Nyheder

Læserne bruger bogstreaming som aldrig før

55 % af de mere end 13.000 deltagere i Saxos læseundersøgelse i 2022 svarede, at de brugte en bogstreamingtjeneste, og det er en stigning på 33 procentpoint siden 2017, viser Saxos nye rapport om danskernes læsevaner. Men det er ikke bare bogstreamerne, der er blevet flere – den enkelte bogstreamer er også blevet mere ivrig med læsningen. En bogstreamer læste eller lyttede nemlig i gennemsnit hele tre bøger pr. måned i 2022, og det er næsten en fordobling siden 2019.   I et år uden corona-restriktioner og med mange ting på to-do-listerne har flere læsere end tidligere altså fået øjne og ører op for streamingens helt store forcer: at kunne have bogen med sig på farten, og at kunne lave andre ting, mens man læser.  Derudover afdækker rapporten bl.a. følgende tendenser: