Ingen billede
Guides

Guide: Seperate netværk sikrer hjemmet

Internet of Things (IoT) er efterhånden blevet et globalt fænomen, der vokser sig større og større. IoT er alle enheder der kan kobles til internettet, som ikke er traditionelle computere, men som bl.a. indeholder software, sensorer og internetforbindelse. Det kan være alt fra køleskabe til køretøjer.     Antallet af IoT-enheder vil eksplodere i løbet af den nærmeste fremtid. Både hos virksomheder, men også i høj grad hos privatpersoner. – Internetforbundne pærer, smart-tv og køleskabe der kan bestille nye varer hjem er kommet for at blive, men det betyder også, at vi skal være på vagt overfor hackere, der vil forsøge at tage kontrollen over IoT-enhederne. Og indtil videre har det ikke været en særlig kompliceret opgave for hackerne, lyder det fra it-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365.     Hackerangreb mod hjemme-netværk øges i takt med at IoT-enheder bliver mere og mere populære blandt privatpersoner. Netop derfor anbefaler FBI at benytte sig af separate netværk i hjemmet, så smarte ure, lamper, termostater og fjernstyret legetøj får et netværk for sig selv.       Får hackeren adgang til en fjernstyret robot, kan han via den bane vej til din router og dermed få adgang til hele dit hjemme-netværk, hvor computere, tablets og smartphones er koblet til. Dvs. private dokumenter, passwords og fotoalbum som man troede var private, er pludselig tilgængelige for ubudne gæster.  Noget af det der kan øge risikoen for hackerangreb er hvis IoT-enhederne er modtagelige overfor malware og manglende kryptering af enhederne. Det kan også være manglende opdateringer af software.  – …. (læs mere her)
Business

Intelligente kameraer inde i bilen kan redde tusindvis af liv

Det, der sker inde i et køretøj, kan have vidtrækkende konsekvenser. En ubenyttet sikkerhedssele, mikrosøvn eller anden kortvarig uopmærksomhed kan hurtigt føre til kritiske køresituationer og ulykker. For at afværge det har Bosch udviklet et nyt, kamerabaseret overvågningssystem, så biler i fremtiden ikke blot bruger deres sensorer til at overvåge vejen, men også holder øje med chaufføren og de øvrige passagerer. 25.000 liv kan reddes I 2022 vil EU gøre sikkerhedsteknologi, der advarer føreren af bilen om fx døsighed og distraktion, til standard i nye køretøjer. EU-Kommissionen forventer, at det nye sikkerhedskrav inden 2038 vil redde mere end 25.000 liv og hjælpe med at forhindre mindst 140.000 alvorlige kvæstelser. Hvis du falder kortvarigt i søvn eller bare kigger på din smartphone i tre sekunder, vil bilen ved 50 km/t uovervåget køre 42 meter. Mange mennesker undervurderer den risiko, og internationale undersøgelser viser, at næsten hver tiende ulykke sker pga. uopmærksomhed og/eller træthed. Derfor har Bosch udviklet overvågningssystemet, der registrerer, advarer og hjælper chaufføren. Kan vurdere, hvor træt du er Et kamera, der er integreret i rattet, registrerer, hvis chaufførens øjenlåg bliver tunge, eller han/hun fx drejer hovedet mod andre passager. Ved hjælp af kunstig intelligens har Bosch-ingeniører lært systemet at forstå betydningen af, hvad personen i førersædet gør, så systemet kan drage de rigtige konklusioner. Optagelser af virkelige kørselssituationer og af øjenlågenes stilling og blinkehastighed har fx lært systemet at vurdere, hvor træt føreren er – så det kan agere præcist i situationen: advare uopmærksomme chauffører, anbefale en pause, når …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sikkerhedsproblemer i smarte låse

En gruppe konsulenter fra cybersikkerhedsudbyderen F-Secure har opdaget en designfejl i en smart lås, som angribere kan bruge til let at låse enheden op. Låsens manglende evne til at modtage firmwareopdateringer betyder, at fejlen ikke kan rettes helt, hvilket blot understreger de vanskeligheder, som producenter og forbrugere står overfor i forhold til at sikre de nye IoT-enheder, der rammer markedet. KeyWe Smart Lock, en fjernstyret indgangsenhed, der primært bruges i private boliger, giver brugerne mulighed for at åbne og lukke døre med en app på deres mobiltelefon. F-Secure Consulting fandt, at de var i stand til at udnytte mangelfuldt designede kommunikationsprotokoller og dermed aflytte den hemmelige adgangsbesked, der kontrollerer låsen, mens den udveksles mellem den fysiske enhed på døren og mobil-appen. ”Låsen har flere beskyttelsesmekanismer, men desværre gør låsens design det temmelig let for angribere at omgå disse mekanismer for at aflytte meddelelser, der udveksles mellem låsen og appen – dette betyder, at låsen og dermed ejerens hjem er åbent over for et relativt simpelt angreb. Der er ingen måde at undgå dette på, så at komme ind i et hjem, der er beskyttet af denne lås, er et sikkert valg for indbrudstyve, der er i stand til at udføre dette hack”, siger F-Secure Consulting’s Krzysztof Marciniak, en af de cybersikkerhedskonsulenter, der hjalp med at udvikle hacket. “Alt en angriber har brug for, er en lille smule know-how, en enhed til at hjælpe dem med at opfange trafikken mellem de nævnte devices – dette kan købes i utallige butikker med …. (læs mere her)
Business

IT-chefen tror mere på skyen end lokal hardware

Overgangen til offentlige cloud-tjenester som fx Microsoft Azure accelererer fortsat. Ifølge Gartner kan markedet vokse med hele 17 pct. inden for bare det næste år tilsvarende en global omsætning på 266 mia. dollars. It-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks har derfor undersøgt, hvordan det forholder sig med brugernes tiltro til tjenesternes it-sikkerhed. Undersøgelsen, der er foretaget blandt flere end 850 it-sikkerhedsmedarbejdere fra hele verden, viser bl.a., at hver femte (21 pct.) har større tillid til offentlige cloud-tjenesters sikkerhed end til lokale on-prem-løsninger. 44 pct. vurderer, at de to løsninger er lige sikre. Dog findes der en vis skepsis ifm. med håndtering af følsomme oplysninger, som fx finansielle informationer og kundedata, i skyen. Markedet modnes Ifølge Barracudas nordiske chef Peter Gustafsson kan denne holdning bl.a. forklares med, at udbydere af cloud-tjenester normalt har ressourcerne til at bruge en mere moderne og sikker infrastruktur, end mange virksomheder selv kan: “Når man sammenligner med tidligere undersøgelser, er det tydeligt, at markedet er modnet, og at tilliden til cloud-tjenesters sikkerhed er større i dag end hidtil. For flere virksomheder kan det skyldes, at de store offentlige cloud-tjenester udnytter den nyeste teknologi, som opfylder høje sikkerhedskrav,” siger Peter Gustafsson, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden. Han påpeger samtidig, at virksomheder ikke nødvendigvis kan outsource alt deres sikkerhed til de store offentlige cloud-tjenester. “Selvom de store cloud-udbydere investerer tungt i bl.a. sikkerhed, så er det vigtigt, at virksomheder indser, at skyen er et delt ansvar. Derfor bør alle overveje, om de har behov for en tredjepartsudbyder, så man kombinerer …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

10 tips til en sikker julehandel på nettet

Rekordmange danskere klarer årets julegaveindkøb på nettet, og i år bliver ingen undtagelse. Flere foretrækker at sidde hjemme bag skærmen og bestille årets julegaver for at undgå julestress og lange køer. Og dét går ikke forbi næsen på de it-kriminelle, der er klar til at snyde danskerne med falske net-butikker og andre fup-numre. It-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365 kommer her med en række råd til, hvordan du kommer sikkert gennem årets julehandel på nettet.  1. Tjek virksomhedens kontaktoplysninger Vær opmærksom på falske net-butikker, der hverken oplyser adresse, CVR- eller telefonnummer. Finder du ingen af disse kontaktoplysninger, er det ofte et tegn på fup. Viser det sig at en net-butik, der har et CVR-nummer alligevel ser mistænkelig ud, kan du kontrollere nummeret på cvr.dk for at være sikker på, at det ikke er svindlere, der står bag siden.    2. Vær opmærksom på stavefejl og skæve priser Du spotter en falsk net-butik, hvis siden er fyldt med stavefejl, dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl. Især udenlandske svindlere har tendens til at oversætte teksten til dansk ved hjælp af automatiske oversætningstjenester. En anden ting der også er kendetegnet ved falske net-butikker er skæve priser som 168,78 eller 42,66.   3. Kig efter hængelås-ikonet For at være sikker på, at det ikke er svindlere, der står bag net-butikken, så tjek om hængelås-ikonet findes i venstre side af browseren. Tjek også om internetadressen starter med https – s´et står for secure – for at være sikker på, at siden er sikker at besøge. 4. Led …. (læs mere her)