Gadgets

TEST: Jabra Evolve 65t fokuserer på fri bevægelighed og kommunikation

Jabra har udviklet en god skabelon i 65t, som hovedtelefonsproducenten har brugt til at producere 100 % trådløse øretelefoner til sportsudøvere, musikentusiaster on-the-go og nu, erhvervslivet. Design og teknologi går essentielt set igen i alle 65t, Active 65t og Evolve 65t, men med visse modifikationer. Evolve 65t er Skype-for-Business- og UC-certificeret, hvilket betyder, at headsettet skal leve op til en række kvalitetsstandarder. Jabra ønsker nemlig at henvende sig til erhvervsfolk, der kommunikerer med omverdenen på kontoret såvel som på farten. Du kan have headsettet forbundet til computeren som telefonen, så du kan modtage Skype-opkald og telefonopkald, hvilket gør det nemt for dig at være forbundet med omverdenen. Samtidig kan du bevæge dig rundt i afdelingen med telefonen i lommen, hvis du sætte dig og arbejde i mødelokalet eller gå uden for og nyde foråret – dette er en af fordelene ved Evolve 65t kontra et traditionelt kontorheadset med kabel. Støjreduktion i et vist omfang Sidder du i et åbent kontormiljø og ringer rundt til folk, er du afhængig af, at dit headset blokerer baggrundsstøjen, så du kan høre, hvad der bliver sagt, ligesom den anden side af telefonsamtalen skal kunne høre, hvad du siger – uden alverdens larm fra kollegaer, trykken på tastaturer og støjende apparater. Kort sagt, samtalen skal være behagelig for begge parter. Jabra slår et slag for professionel kommunikation med Evolve 65t ifølge deres hjemmeside, ligesom producenten ønsker, at du kan lukke verden ude. Ørepropperne sættes i ørerne, og du blokerer for baggrundsstøjen – mere eller mindre. …. (læs mere her)
Nyheder

Logitech BRIO – ikke legetøj men webcam

Logitech har lige sendt deres mest sofistikerede webkamera til dags dato, Logitech BRIO, på det danske marked. Logitech lover i en pressemeddelelse, at ’BRIO leverer video i professionel kvalitet og er designet til arbejdspladsen, hjemmekontoret, streamers, YouTubers, vloggers og alle andre, der er på udkig efter et webkamera udover det sædvanlige’. Flotte ord, som bakkes op af funktioner som RightLight 3 med HDR, Ultra 4K HD, baggrundsudskiftning, 5x digital zoom, Windows Hallo understøttelse og infrarød ansigtsgenkendelsessoftware. Lige her får vi lidt følelsen af, at Logitech har dykket dybt ned i de tekniske betegnelser, har taget en spandfuld og smidt dem i tilfældig orden ind i teksten. Vi kan naturligvis godt tætte at RightLight 3 handler om at få det rigtige lys, og at Ultra 4K HD betyder at opløsningen er høj. Men søde kære venner hos Logitech – 5x digital zoom er ikke noget at prale med, for digital zoom er som regel ikke noget der kan bruges til noget som helst. Hvad de m ener med baggrundsudskiftning aner jeg ikke, og understøttelse af Windows Hallo er efterhånden et par år gammen, så det virker heller ikke specielt nyt. Når det er sagt – så er der da nogle spændende funktioner ved Logitech BRIO. Kameraet har et synsfelt på enten 650, 780 eller 900, og det er faktisk fedt for et konferencesystem, for så kan mange komme med i fokus på billedet. De 4K UHD kan fås ved 30 fps, og hvis du har brug for en endnu højere hastighed, …. (læs mere her)