Nyheder

iPhone 16e, har lynhurtig chip og lang batterilevetid

iPhone 16e er udstyret med den nye A18-chip, samt det nye modem, Apple C1, der er udviklet specielt til iPhone. Den nye mobil er også bygget specielt til Apple Intelligence – som dog stadig ikke virker i lille Danmark – så den del må vi afvente lidt endnu. Men når den kommer, er der angiveligt en del at se frem til. Herudover er iPhone 16e udstyret med et 48MP Fusion-kamera, der har en integreret 2x tele-funktion hvilket, ifølge Apple, skulle være som at have to kameraer i et. Apple har designet deres nyeste smartphone til at overholde IP68, hvilket gør den stænk-, vand- og støvafvisende. Den har en forside i Ceramic Shield, der skulle gøre glasset utrolig stærkt. Skærmen er en 6,1″ Super Retina XDR-skærm med OLED-teknologi, og naturligvis er skærmen kant-til-kant. Apple selv oplyser at batterilevetiden er op til seks timer længere end iPhone 11, og 12 timere længere end alle generationer af iPhone SE. A18-chippen skulle sikre en god og stabil ydeevne og være med til at gøre iPhone 16e ekstra energieffektiv. Cpu’en er en 6-kernet processor med op til 80x så meget kraft som A13 Bionic-chippen vi kender fra iPhone 11. Det nye modem, C1, lover en hurtig og stabil 5G-mobilforbindelse og er samtidig meget energiefefktiv. Hvis vi lige vender blikket tilbage mod kameraet, så optager det videoer i 4K med Dolby Vision op til 60 billeder i sekundet. Mobilen optager video med rumlig lyd, hvilket specielt vil kunne mærkes, og høres, i AirPods, Vision Pro eller …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Polestar introducerer digitale bilnøgler i Apple Wallet

Pressemeddelelse fra Polestar Takket være en over-the-air (OTA)-opdatering kan Polestar 3-ejere nu nyde bekvemmeligheden og de ekstra fordele ved at have deres bilnøgler i Apple Wallet. Førere kan automatisk låse op, låse og starte bilen uden at tage deres iPhone op af lommen eller ved blot at have deres Apple Watch på håndleddet. Derudover kan Polestar-kunder nu også dele deres bilnøgler i Apple Wallet med op til fem andre personer via Messages, Mail, AirDrop, WhatsApp og flere andre platforme. Ejeren kan selv bestemme, om de ekstra brugere skal have adgang til bilen, og om de får adgang til at kunne køre den. Power Reserve gør det desuden muligt at bruge bilnøglen i Apple Wallet til at låse op og starte bilen, selv hvis iPhonen eller Apple Watch er løbet tør for strøm og skal oplades. Hos Polestar er vi dedikerede til at levere en premiumoplevelse – og det handler i høj grad også om vores relation til kunderne. De efterspurgte muligheden for digitale bilnøgler i Apple Wallet, og det har vi givet dem. Bekvemmeligheden ved at kunne låse op, starte bilen og dele adgang med andre direkte fra din iPhone eller Apple Watch er en funktion, hverken vi eller kunderne undervurderer. Opdateringen er en del af vores intensive satsning på over-the-air-softwareopdateringer, som vi har kørt, siden vi leverede de første Polestar 2-biler i 2020. Vores fantastiske Polestar 3-model bliver ved med at udvikle sig, og vi vil sikre os, at vi fortsat kan tilføre værdi til vores kunder gennem fremtidige …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Lavprismobil er ikke billig nok

Motorola er altså et sjovt firma. Deres mobiler svinger vildt meget i kvalitet. Mange af de mobiler jeg har testet fra dem er både rigtig gode og pænt billige, men fra tid til anden dukker der en smartphone op fra dem der bare falder totalt igennem – hvilket er tilfældet med Motorola Edge 50 Neo. På designsiden er mobilen ellers rigtig fed. Motorola har fat i den rigtige ende her. Dels er mobilen både rimelig lille, smal og elegant, Motorola har også forsynet bagsiden med en gummiagtig beklædning, der gør at den ikke er glat, og ligger godt i hånden. Samtidig har de gjort overgangen mellem bagsiden og kameraets objektiver blød. Den krumning kan jeg godt lide. Udover at det faktisk ser godt ud, så gør det også at kameraet ikke virker så voldsomt, og at de ikke hænger i alle steder. Skærmen er heller ikke helt så ringe endda. Det er en 6,4″ pOLED-skærm med en 1,5k Super HD-opløsning og en adaptiv opdateringshastighed på op til 120 Hz. Det er da også en rigtig god følelse at bruge og kigge på skærmen, billeder står flot og klart på skærmen og det er en fornøjelse at se film på den. Langsom på alle områder Desværre så skuffer mobilen ret hurtigt efter den er taget i brug. Allerede inden jeg installerede mine benchmarkprogrammer på den, var det tydeligt at den var langsom. Der var en mærkbar forsinkelse fra jeg klikkede på en app til den startede, og det irriterede mig ret …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Xiaomi lancerer nu Redmi Note 14-serien

Pressemeddelelse fra Xiaomi Xiaomi har lige præsenteret den globale lancering af Redmi Note 14-serien. Fire nye modeller lanceres på det nordiske marked: Redmi Note 14 Pro+ 5G, Redmi Note 14 Pro 5G, Redmi Note 14 5G og Redmi Note 14. Alle fire telefoner får salgsstart den 27. januar. Med et AI-kamerasystem med høj opløsning og forbedret brugeroplevelse gør Redmi Note 14-serien funktioner i topklasse tilgængelige for et bredere publikum. Kamera Kamerasystemet i hjertet af Redmi Note 14-serien er skabt til fotografering i topklasse, og der venter en fantastisk fotooplevelse forude i alle prisklasser. Pro-varianterne leveres med et kraftfuldt 200 MP pro-grade AI-system med optisk billedstabilisering (OIS), og avancerede zoommuligheder giver exceptionel alsidighed. Opfang de mindste detaljer med 2 x og 4 x zoom uden tab af billedkvalitet, eller nå fjerntliggende motiver med op til 30 x digital zoom på Redmi Note 14 Pro+ 5G og Redmi Note 14 Pro 5G. Redmi Note 14 og Redmi Note 14 5G er udstyret med et 108MP AI-kamerasystem, der leverer livagtige farver og skarpe detaljer. Redmi Note 14-seriens frontkameraer er blevet opgraderet til 20 MP. Ud over exceptionel hardware introduceres der flere kreative funktioner, f.eks. Dynamic shots, der giver hvert billede liv med subtil bevægelse og Dual-video på mange af modellerne, hvilket gør det muligt for brugerne at optage samtidig fra både front- og bagkameraerne for at opfange flere perspektiver. I Redmi Note 14-serien er der heller ikke sparet på krudtet, når det kommer til efterbehandling af billeder. I pro-segmentet er der avancerede AI-funktioner …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Europa sidder på en guldgrube af brugte smartphones. Hvor mange har du selv liggende?

Pressemeddelelse fra Swappie Swappie, som er Europas førende inden for opkøb og salg af istandsatte iPhones, estimerer at ubrugte mobiltelefoner for svimlende 1 billion danske kroner sygner hen i europæiske husholdninger. De udgør ikke alene muligheden for at spare penge. Det er også en mere bæredygtig løsning at genbruge dem.   Data fra Europa Kommissionen fremhæver at flere end 700 million mobiltelefoner i øjeblikket er ubrugte på tværs af EU. Med en estimeret gennemsnitlig værdi på €200 (eller 1.500 kroner) per enhed repræsenterer det passive lager en uudnyttet værdi på €140 billion svarende til ca. 1000 milliarder eller 1 billion danske kroner. Hvert år købes der millioner af nye smartphones i forbindelse med jule- og højtidsgaver, hvilket betyder en markant stigning i enheder, der bliver til overs rundt omkring i de europæiske husholdninger. Den årlige stigning bidrager til et i forvejen mættet teknikmarked og understreger blot det akutte behov for at reintegrere disse enheder i den cirkulære økonomi. Vi vil gerne opfordre til, at alle de her ubrugte enheder bliver genbrugt. Når de kommer på markedet igen, frigiver vi ikke blot væsentlig økonomisk værdi, men bidrager samtidig til at reducere elektronisk affald, hvilket er bedre for miljøet. Emma Lehikoinen, Chief Operating Officer hos Swappie En KANTAR-undersøgelse foretaget for Swappie indikerer at 62% af danske forbrugere beholder deres forhenværende smartphones. Udover den økonomiske værdi de repræsenterer, indeholder brugte mobiltelefoner værdifulde materialer, herunder kritiske råmaterialer, som har stor betydning for ny teknologi. Europa Kommissionen fastslår at indsamlingssatsen for mobiltelefoner er under 5%, med estimerede …. (læs mere her)