Gadgets

Sandberg lancerer prisvenligt trådløst dobbelt mikrofonsæt til mobilen

Sandberg sender i øjeblikket et nyt mikrofonsæt ud i handlen, som henvender sig til indholdsskabere, der har brug for at optage lyd fra to personer samtidigt. Sættet består af to trådløse revers-mikrofoner samt en USB-C-modtager, der tilsluttes den mobiltelefon, som bruges til selve videooptagelsen. Mikrofonerne opbevares i et medfølgende etui og har en rækkevidde på op til 25 meter fra modtageren. Den trådløse løsning er designet til at sikre et ensartet lydniveau, uafhængigt af hvor telefonen er placeret, eller hvem der betjener kameraet under optagelsen. Det gør systemet særligt anvendeligt til interview-situationer eller videoer med meget bevægelse. Den vejledende udsalgspris for det nye sæt, som netop nu er på vej ud til butikker og webshops, lyder på 279 kr. Det er en meget enkel løsning, som ikke blot vil gøre det mere tilgængeligt for mange flere at producere indhold af høj kvalitet. Den vil også hæve kvaliteten af vores allesammens feeds, når flere videoer får ordentlig lyd. Jesper Erik Raun, Product Coordinator hos Sandberg A/S Specifikationer: Streamer USB-C Wireless Mic x2
Gold

TEST: Google TV Streamer 4K, kan meget mere end blot streame

Oprindelig havde vi Googles Chrome Cast, en måde at smide indhold fra din smartphone eller computer over på dit tv. Men Google har droppet den teknologi, og er i stedet gået efter samme marked som Apple har siddet på længe med deres Apple TV. Google TV Streamer 4K kan nemlig mere end blot være et mellemled mellem din computer/smartphone/tablet og dit tv. Den er en selvstændig enhed, som kan forvandle et ikke-smart-tv til et smart-tv. Med Google TV Streamer 4K får du apps til streaming tjenester så som Netflix, HBO, Disney+, Youtube og meget mere – præcist som du også får med Apple TV. Jeg kan godt lide ideen, men jeg har præcist samme udfordring med Google TV Streamer 4K, som jeg også har med Apple TV, nemlig hvad skal jeg bruge den til? De fleste tv i dag er ‘smarte’ og indeholder apps og adgang til alle de streaming-tjenester som du så også får via fx. Google TV Streamer 4K. Mere end blot en streaming box Jeg tænker at Google har tænkt det samme, og har givet deres boks lidt flere funktioner end blot streaming fra forskellige tjenester. Faktisk understøtter den nu både Matter-og Thread-standarden, og det betyder at du kan styre enheder der understøtter en af de to standarder, direkte fra hjemmeskærmen i Google TV Streamer 4K. Det er da nok også den del af boksen der er mest spændende. For du kan naturligvis også styre, eller kommunikere med, alle andre enheder du har forbundet til Google Home. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Quantum Stream Studio – en fed mikrofon med masser af spændende funktioner

Vi er stadig flere og flere der skaber indhold hjemme, om vi laver vores egen lille podcast eller streamer når vi gamer, så skal der laves god og klar lyd. Den indbyggede mikrofon i din laptop eller smartphone er sjældent god nok til at levere et godt resultat, og derfor skal der ofte ekstern hjælp til. JBL Quantum Stream Studio et et godt bud, som jeg har været vildt glad for i min test – på nær et enkelt punkt, hvilket jeg kommer til om lidt. Designet af mikrofonen er rigtig godt, den ligner en professionel minimikrofon designet i metal, omend den er lavet i et plastmateriale. Den sættes på mute ved et let klik i toppen af mikrofonen, du skifter mellem optagetilstande, Cardioid, Omnidirectional, Stereo og Bidirectional, via en knap i bunden og på forsiden sidder en drejeknap, som du også kan klikke på, og derved styre gain, volumenkontrol og monitorkontrol. Jeg er vild med at alt kan styres direkte på mikrofonen, og at software ikke er nødvendig. Jeg kan også rigtig godt lide, at mikrofonen kommer på en holder, som du kan skrue af, og montere mikrofonen på en boom-arm, hvis der er behov for det. Mikrofonen sluttes til computeren via et usb-kabel, og her begår JBL samme fejl som jeg har set så mange andre steder efterhånden. For hvor selve mikrofonen nok har et usb-c-kabel, så er stikket der skal ind i din computer et traditionelt usb-kabel. Hvorfor er det så irriterende? Det er det fordi langt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Creative Live! Audio A3 – et nyt audio interface er mixer og lydkort i et

Når indholdet til YouTube, Facebook, SnapChat, Instagram eller en af de mange andre sociale medieplatforme, så skal der god lyd til, og Creative Technologies har lige lanceret deres nye mixer/lydkort, Creative Live! Audio A3 til indholdsskaberen. Med den skulle vi alle kunne skabe og streame som de professionelle i høj opløsning på 24-bit og med masser af muligheder for at tilslutte mikrofoner og andre lydkilder. A3 er udstyret med tilslutningsmuligheder for 3,5mm jackstik fra mobile lydkilder, den har 2 indgange til hovedtelefoner, og til dem er der individuelle knapper til justering af lydstyrken. Herudover er der kombinerede jack– og XLR-tilslutninger med mikrofon-preamp og Hi-Z-kontakt så du let kan skifte mellem mikrofoner, line-optagelse og instrumenter. Creative Technologies oplyser følgende specifikationer om enheden: Hovedpunkter Prisen er på omkring 1.300 kroner alt efter hvor du måtte købe den.
Editors choice

TEST: Mikrofonen Alias er en fed gamermikrofon – til Windowsbrugere

Mikrofonen er en vigtig del af manges hverdag, om du laver podcast, videoer, deltager i onlinemøder eller måske streamer når du gamer. Den gode lyd kan være det der gør forskellen på, om folk gider følge med, og den gode mikrofon kan netop sikre det. Jeg har testet den nye Alias-mikrofon fra SteelSeries, og langt hen ad vejen er det faktisk en rigtig fed mikrofon. Det var let at komme i gang med at bruge mikrofonen. Den leveres som en bordmikrofon, monteret i en dæmpet holder. Den leveres dog også med en ekstra holder, så du kan montere den i en boom-arm, hvis du selv har en sådan. Men da den som udgangspunkt er rettet mod gameren, så tænker jeg at den næsten altid vil stå på bordet foran skærmen. Alt jeg skulle gøre for at komme i gang med at bruge den, var at tilslutte det medfølgende usb-kabel til min computer, og så var det som udgangspunkt nok. Men så ikke helt alligevel, for selvom mikrofonen virker fint uden du behøver gøre noget som helst, så har SteelSeries udviklet et stykke software, Sonar for Streamers, og da jeg læste mere om det, var jeg ikke i tvivl om, at det måtte jeg bare installere også. Her stødte jeg så ind i en lille udfordring, for den software fungerer udelukkende til Windows, og jeg er som udgangspunkt Mac-bruger. Jeg kunne sagtens bruge mikrofonen, og fik faktisk nogle rigtig fede optagelser med mikrofonen uden softwaren – og jeg skal nok komme …. (læs mere her)