Feature

Jeg vandt over hackerne…!

Af Henrik Malmgreen Som mennesker lærer vi forhåbentlig af de fejl, vi begår. Men hvis man også kan være medvirkende til, at andre ikke begår de samme fejl, er endnu mere vundet. Derfor denne artikel. Jeg har arbejdet med IT i en menneskealder, og i en tid, hvor de cyberkriminelle konstant banker på både hos virksomheder og private, har jeg udviklet en mere end almindelig sund skepsis i forhold til, hvilke links man skal klikke på, og især hvilke links, man bestemt ikke skal klikke på. Som journalist har jeg beskæftiget mig med IT-sikkerhed i en række sammenhænge, og jeg betragter mig selv om en person, der vidensmæssigt er  på forkant med det aktuelle trusselsbillede. Alligevel lykkedes det en mørk oktoberdag for banditterne at trænge gennem mine forsvarsværker – både det fysiske forsvarsværk i form af sikkerhedssoftware og det mentale forsvarsværk, der har udviklet sig til en nærmest paranoid skepsis. Baggrunden for hele misæren Som så mange andre er jeg naturligvis på Facebook, et medie jeg både benytter til aktivitet i mit personlige netværk og i forbindelse med min virksomhed, lige som jeg er aktiv i foreningssammenhæng, hvor Facebook spiller en stor rolle i forbindelse med foreningens marketingaktiviteter. Kort sagt, jeg er som så mange andre dybt afhængig af, at der så at sige er hul igennem til omverdenen. På min Facebook konto driver jeg blandt andet en side, der tjener som markedsføringskanal for en podcast, jeg producerer. Den handler om forhold i min hjemby Helsingør, og på et tidspunkt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle udnytter julehandlen til at ramme danske forbrugere

Antallet af falske webshops, der udgiver sig for at være legale online butikker, er steget med hele 178 pct. i forhold til 2021. Det viser en ny undersøgelse fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies. Faktisk er det ugentlige antal af falske webshops steget til 5300, hvilket er det højeste antal siden oktober. Undersøgelsen kommer lige op til den travle julehandel, der, gennem de senere år, i stigende grad er flyttet fra gågaden til internettet. Hvert år op til jul kan vi se en stigning i falske hjemmesider, der går direkte efter tilbudsjægerne. I år er antallet eksploderet og steget med hele 178 procent i forhold til 2021. Det til trods for, at der er færre restriktioner i år og dermed flere fysiske handelsmuligheder. De cyberkriminelle ved nemlig, at der nu er langt flere forbrugere, der handler på nettet, hvorfor de forsøger at lokke intetanende forbrugere ind på falske hjemmesider for at svindle dem. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark Udgiver sig for at være kendte brands Ifølge Check Point Software Technologies undersøgelse bliver en stor del af forbrugerne lokket i de cyberkriminelles fælder ved at sende dem phishing e-mails, der lokker med store tilbud på f.eks. designervarer. Vi ser, at et stort antal af de falske hjemmesider får besøgende via phising e-mails, der indeholder slagtilbud med besparelser på helt op til 80 eller 85 pct. på produkter, der normalt er meget dyre. Når en forbruger …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle bruger COVID-19 vacciner som lokkemad

COVID-19 vacciner er i høj kurs i hele verden, og det ved de cyberkriminelle. I perioden oktober 2020 til januar 2021 fandt Barracuda Networks’ forskere, at cyberkriminelle i høj grad brugte vaccinerelaterede emails i deres spear phishing-angreb. Efter pharma-selskaber som Pfizer og Moderna annoncerede deres vacciner tilbage i november 2020, steg mængden af vaccinerelaterede phishingangreb med 12 pct. I slutningen af januar 2021 var mængden af vaccinerelateret phishing steget til 26 pct. siden oktober. Cyberkriminelle udnytter det store fokus på corona-vaccinerne til at igangsætte store spear phishing-angreb. De spiller i høj grad på at skabe frygt og usikkerhed og skaber hermed et tidspres kombineret med social engineering og andre standardteknikker, som tilsammen virker effektivt til at lokke deres ofre. Peter Gustafsson, nordisk ansvarlig i Barracuda Networks Udgiver sig for at være sundhedspersonale Barracudas forskere identificerede specielt to teknikker, der blev anvendt, når vacciner agerede lokkemad: brand impersonation og business email compromise. Velkendte brands eller organisationer blev typisk brugt i kombination af links til tidlig adgang til vacciner, køb af vacciner og i nogle tilfælde lod de cyberkriminelle som om, de var sundhedspersonale, der bad om modtagerens personlige oplysninger for at tjekke om vedkommende opfylder krav til kommende vacciner. Ifølge Peter Gustafsson kan man beskytte sig selv og sine ansatte ved at følge disse fem råd: Hav en sund skepsis overfor alle vaccinerelaterede e-mails Invester i AI-værktøjer, der kan frasortere phishing-mails Beskyt mailkonti fra at blive overtaget med tyveribeskyttelse Træn medarbejdere i at spotte og rapportere angreb Nedsæt konkrete interne politikker …. (læs mere her)