Nyheder fra gl. site

Fra Apple til Android – 3 afsnit. Ur og tablet

Det er ikke helt uden udfordringer at flytte over fra mit Apple Watch til Samsung Active 2, men trods alt gik det, og jeg er ved at vænne mig til det nye, og flotte ur. Helt så smertefrit er det ikke gået at flytte fra iPad til Galaxy Tab S6. Men det er faktisk primært på grund af de cover der er til min nye tablet. Men tjek min nyeste video – den er kun på 5 minutter. Her kan du se og høre mere om mine erfaringer med mine nye gadgets.
Business

Ny hårdfør tablet fra Dell

Dell har lige lanceret den nye Latitude 7220 Rugged Extreme-tablet, som er designet til at blive brugt i alle arbejdsmiljøer – lige fra fabriksgulvet og i ambulancer eller under ekstreme forhold i ørkenen. Den lette og robuste 12” tablet er kraftfuld og designet til at sikre brugene mobilitet og forbindelse, så de kan forblive produktive. Blandt de nye funktioner finder man f.eks. en forbedret 1000 NIT FHD-skærm med anti-reflekterende belægning, der giver brugerne mulighed for at se og fremvise deres arbejde, selv når de er ude i direkte sollys. Skærmens touch-funktion virker også med handsker på, og det er også muligt at benytte multi-touch. En sikker og pålidelig kommunikationsforbindelse er høj prioritet for nødbehandlere, offentlige sikkerhedsorganisationer og servicevirksomheder, der har brug for at fungere, når alt andet er nede. Derfor tilbyder Latitude 7220 Rugged Extreme en bred vifte af forbindelsesmuligheder. Høj ydeevne og processorkraft – Latitude 7220 Rugged Extreme-tablet kan konfigureres til individuelle behov med f.eks. 8. generation Intel Core-processorer og op til 2TB PCIe SSD, der sikrer høj og pålidelig ydeevne. Pålidelig og sikker i ekstreme arbejdsmiljøer – Den nye Latitude 7220-tablet har bestået MIL-STD-810G/H-test, er IP65-klassificeret til beskyttelse mod støv, snavs og vandindtrængning, og samtidig har den Harzardous Locations Class 1 Div 2-certifikationer. Den nye tablet er testet modstandsdygtig i alt fra -28 til +62 grader[iv], og er dermed bygget til at hjælpe brugere, uanset hvilket arbejdsmiljø de befinder sig i. Uafbrudt strøm – Der er mulighed for dual hot-swap batteri-konfiguration og et on-the-go opladningssystem, så arbejdet ikke …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Næste tablet fra Huawei vil ligne iPad Pro

Det forlyder at Huawei er på vej med en ny tablet, og de lækkede billeder der flyver rundt på nettet, kommer en til at ligne en iPad Pro. Det viser lækkede renderinger fra 91Mobiles. Der er dog en forskel, nemlig kameraet. Meget tyder på at Huaweis nye tablet får en dobbelt-linse på bagsiden, og et såkaldt punch hole display på forsiden. En anden ting er, at den nye tablet måske også får tilnavnet ’Pro’, lige som deres Mate Book også fik efternavnet ’Pro’ i den nyeste udgave. Hvad mere ved vi så? Det lyder til at der kommer et magnetisk tastaturcover, lidt som Apples Smart Keyboard Folio, men rygterne siger intet om, hvorvidt det vil være med i boksen. De lækkede billeder tyder også på, at der kunne være en stylus med, der måske er fastgjort til tabletten med magneter – meget som Apple Pencil på iPad Pro. Det kunne også tyde på, at der ikke kommer en fingeraftryksscanner, og så styr spørgsmålet tilbage – kommer der måske en ansigtsgenkendelsesteknologi i tablettet? Det er også et godt spørgsmål om, hvilket OS der kommer på tabletten. Umiddelbart så vil der nok komme HarmonyOS, med mindre Huawei finder et smuthul, så de kan putte klassisk Android på den. 91Mobiles forventer også at der kommer den nyeste Kirin 990 SoC-processor i tabletten, at der kommer op til 8GB RAM og op til 256GB lager. Vanen tro kommer der nok også et stort batteri, om end vi ikke aner noget om størrelsen.
Nyheder fra gl. site

Den nye iPad har fået mere skærmplads og bedre kamera

Den nye iPad er designet til at være så bærbar som muligt. Den har en skærm på 10,2” med næsten 3,5 millioner pixels, men er designet så den udnytter så meget af fronten som muligt til skærm, hvorfor den stadig er relativ lille. Den er udstyret med A10 Fusion-chippen, hvilket skulle gøre den til en effektiv tablet til multitasking. Vægten er kommet helt ned på omkring et halvt kg, og så er den fået et kabinet der er lavet af 100% genanvendeligt aluminium, men som holder samme styrke og holdbarhed på alle andre Apple-produkter. Den er, naturligvis, også udstyret med det nyeste iPadOS, hvilket giver den en nydesignet Hjemmeskærm der viser flere apps på begge sider. Den understøtter også den nye Split View, og der kan nu skiftes mellem flere apps ved hjælp af Slide Over. Den nyeste iPad understøtter naturligvis også Apple Pencil, hvilket gør det ekstra let at være kreativ på den. Den nye 7. generations iPad kommer i sølv, space grey og guld i konfigurationer på 32 GB og 128 GB. iPad fås til en startpris på 2.999 kroner for Wi-Fi-modellen og 4.099 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen på apple.com, i Apple Store-appen og Apple Stores, og den fås desuden via autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere.
Nyheder fra gl. site

Samsung klar med ny tablet

Samsung Galaxy Tab S6 retter sig mod brugere der vil være kreative med deres tablet, den har fået en forbedret S Pen, og så er den, som den første tablet fra Samsung, baseret på en 7nm processor. Derudover har den fået en fingeraftryksscanner i skærmen, dobbelt hovedkamera og bevægelsessensor. S Pen til Galaxy Tab S6 har nu fjernkontrol og trådløs opladning. Den indbyggede BLE (Bluetooth low energy) fjernkontrol inkluderer funktioner til blandt andet at kontrollere bevægelser af S Pen gennem S Pen Air actions. Fjernbetjeningen betyder også at du kan tage selfies eller optage video langt fra og kontroller eller skab multimedia-indhold selv når Tab S6 ikke er ved hånden. Den trådløse opladning giver S Pen op til 10 timers batteritid efter kun ti minutters opladning. Daily Board er blevet udviklet yderligere, til at blive familiens opslagstavle og fælles notesblok. Udover fotoalbum, dagens vejr og aktuelt klokkeslag kan brugerne håndtere noter, styre musikken og holde styr på kalenderen. Med hjælp fra Pogostand kan brugerne have Galaxy Tab S6 stående som en del af deres designede hjem – altid opladt og altid på. Galaxy Tab S6 kommer med nye forbedringer i kameraet, blandt andet gennem Samsungs første dobbelte hovedkamera med ultravidvinkellinser til tablets. Ultravidvinkellinsen gør det muligt for brugerne at fange motivet præcis som de selv ser det gennem 123 graders synsfelt. Galaxy Tab S6 har et kompakt design på 5,7 mm som gør den både lettere og mere bærbar. Galaxy Tab S6 er Samsungs første tablet med indbygget fingeraftrykslæser i …. (læs mere her)