Nyheder fra gl. site
USA-sanktioner bremser AI og IoT
Ved et branchearrangement torsdag, arrangeret af Huawei, gennemgik Carla Arend, chefanalytiker hos IDC, de seneste tendenser for cloud-lagring, høj-effektiv flash-lagring og fælles, verificerede standarder for dataudveksling. Standardiseringen (converged og hyperconverged) er især vigtig, fordi den bidrager til at udnytte både hard- og software optimalt. IDC og Carla Arend forudser vækstrater på 300 procent på for eksempel cloud-lagring, 250 procent på flash-lagring og en mere end tredobling i omsætningen på hyperconverged-infrastruktur fra 400 millioner USD i 2016 til 1,3 milliarder USD i 2022. Alle disse komponenter skal ifølge IDC drive den digitale transformation og er selve grundlaget for videre udvikling og brug af eksempelvis kunstig intelligens og Internet of Things, der alle kræver effektiv og hurtig udveksling af standardiserede data. USA-forbud mod Huawei Den 15. maj valgte præsident Trump at føje Huawei til en liste over ’foreign adversaries’ – altså udenlandske firmaer med hvem amerikanske virksomheder ikke må udveksle dele og komponenter – herunder også software. Forbuddet handler formentlig om at bremse Huaweis mulighed for at deltage i udbygningen af 5G-netværk, men forbuddet vil også have andre vidtrækkende konsekvenser. De aspekter belyser IDC i et whitepaper. Analysevirksomheden har endnu ikke ønsket at korrigere deres forudsigelser for markedet, men når en så stor spiller trues med at blive sat ud af spillet, har det betydning for både leverandører og aftagere – og dem er der mange af i Huaweis tilfælde. IDC mener, at unilaterale amerikanske handlinger kun vil styrke Huaweis strategi i forhold til at blive uafhængige af USA-baserede komponenter og teknologier …. (læs mere her)