TEST: PowerShot V10 er et fedt kamera til den mobile vlogger
Vi skaber efterhånden alle indhold, om det er til privaten derhjemme, til vores vlog eller YouTube-kanal, eller om det er til andre formål, skal jeg lade være usagt. Men der er ingen tvivl om, at vi stadig skaber mere og mere video-indhold. Mange bruger deres smartphone til den opgave, og de er da også efterhånden blevet ret gode til den del. Men der er altså noget særligt ved et ‘rigtigt’ kamera, og PowerShot 10 er netop sådan en fætter – et ‘ægte’ kamera – og så et der er skabt til vloggeren, eller indholdsskaberen, og jeg har testet det. PowerShot V10 har en spændende form faktor. Det minder lidt i designet om en smartphone, men hvor din smartphone skylder højformat videoer når du holder den ‘almindeligt’ og bredformat når du lægger den ned, ja så skylder PowerShot V10 bredformat videoer når du holder den almindeligt, takket være det indbyggede 19mm vidvinkelobjektiv – der forresten kan optage i 4K UHD-format. Designet på kameraet gør, at du kan have det med overalt, det kan nemlig let ligge i lommen (med et enkelt lille forbehold, som jeg kommer nærmere ind på lidt senere). Derudover har PowerShot V10 en lille flipskærm, der enten kan bruges som en slags objektiv, hvor du bruger kameraet mere traditionelt og står bag det når du filmer, eller den kan vippes op, så du kan se skærmen mens du selv står foran linsen. Det gør det let at sikre at du selv er i billedet når du filmer dig …. (læs mere her)