Gadgets

TEST: Elegant smartwatch er ikke et ægte smartwatch

Det er ikke noget nyt for Huawei at have et smartwatch, eller hvad de kalder et smartwatch. De har i mange år haft deres Watch-linje, og de har alle haft samme ambition om at være et smartwatch der både er elegant og med masser af sundhedsfunktioner. Det samme gælder for det næste, Watch GT 3 SE, en nedbarberet udgave af Watch GT 3. Selvom uret først rammer markedet til januar næste år, har jeg haft mulighed for at teste. Desværre lider det under præcist samme problem som Sense 2 fra Fitbit , som jeg for nyligt har testet. Det vil så gerne være et smartwatch, men det er i virkeligheden en glorificeret fitness tracker. Hvorfor siger jeg så det? Well – det er fordi der ingen mulighed er for at installere apps på Watch GT 3 SE. Fra app’en Huawei Health kan du installere en masse urskiver, der udover at vise tiden, også kan vise aktivitet, plus og meget mere. Men det vi kender fra f.eks. Apple Watch eller ure baseret på WearOS, hvor der findes apps der spiller tæt sammen med de apps du har på din smartphone, det er ikke muligt på Watch GT 3 SE. Men hvis jeg glemmer alt om den del, så kan jeg rigtig godt lide designet af uret, det har en meget stor skive, der – med den rigtige urskive – virkelig ligner et sportsur. Jeg kan også rigtig godt lide, at du kan udskifte den medfølgende urrem med en standard-urrem. Ikke mindst …. (læs mere her)