Nyheder fra gl. site

Pas på de åbne netværk

Uanset hvor du befinder dig, så kan du finde adgang til et åbent og gratis netværk. Virksomheder bruger dem i stigende grad som konkurrenceparameter, og selv steder som træningscentre, indkøbscentre og offentlig transport tilbyder et netværk til brugerne. Vi bruger da også disse netværk i stadig stigende grad, ikke mindst fordi vi ofte kan få langt bedre forbindelse end med vores smartphone. Men når noget er gratis, så har det ofte en anden pris. De åbne offentlige netværk er langt fra kun af det gode. De kan nemlig både udnyttes af cyberkriminelle, og så kan de spore alt, du foretager dig, når du er koblet til netværket, og ikke kun det, du laver på computeren. Det er muligt at se, hvad du rent fysisk laver. Hvis du f.eks. er koblet til et offentligt WiFi i et storcenter, så kan der nemlig bruges GPS-tracking til at holde øje med dig. Leif Jensen, sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Det betyder, ifølge Leif Jensen, at indkøbscentret kan følge, hvilke butikker du besøger, hvor du stopper for at vinduesshoppe, og hvor du går forbi i hast. På den måde kan de lære dit handlingsmønster at kende, og levere personlige annoncer til dig, og ramme meget præcist. Ifølge Leif Jensen er det da også påfaldende, at der i mange storcentre er en meget dårlig mobildækning, men et rigtig godt WiFi. Herudover er der den cyberrisiko et åbnet netværk udgør, hvor de kriminelle let kan overtage forbindelsen og følge med i trafikken på din computer, og smutte …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Era 100 fra Sonos er en spændende lille højttaler

Da Sonos for nyligt lancerede deres Era 300, læs testen her, fik den også en lillebror, Era 100, og den har jeg lige haft til test, ja faktisk har jeg haft to til test, hvilket jeg kommer tilbage til om lidt. Era 100 er en lillebror på mange måder, både når det kommer til pris, størrelse og – ja kvalitet. Hvor Era 300 havde et nyt og virkelig spændende design, der på mange måder var helt nyt og spændende, så er det samme ikke tilfældet for Era 100. Højttaleren er en høj cylinder uden de store dikkedarer. Den har ganske få porte og betjeningsmuligheder på selve højttaleren, men den er rimelig diskret og let at placere i stuen – hvis du altså har en stikkontakt i nærheden, for det kræver den. Som alle Sonos-højttalere så er den primært en WiFi-højttaler, så du sender musik og anden lyd til den via WiFi – eventuelt via AirDrop. Men du kan godt købe en adapter til Era 100, så du får en line-in-port. Jeg fik hurtigt sat Era 100 op. Så snart den er tændt dukker den op i Sonos app, og herefter går alt automatisk, det gælder også justering med TruePlay. Men nu havde jeg jo fået to højttalere til test, så jeg sluttede den anden til strøm, og så snart den dukkede op i app’en, fik jeg mulighed for at sætte de to højttalere sammen som stereohøjttalere. Det gik let, men TruePlay kan så ikke køre automatisk her. Der måtte jeg …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye smartkameraer til hjemmet fra TP-Link

Det går stærkt i øjeblikket for netværksspecialisten, TP-Link. De har lige sendt en række nye produkter på gaden, og Tapo C325WB er et af dem. Det er et udendørs sikkerhedskamera, der understøtter WiFi, har et stort objektiv med høj blænde og en stor sensor, der, ifølge TP-Link, optager billeder i naturlige farver med levende detaljer – uanset lysforhold. Der er også indbygget en algoritmechip der forsyner kameraet med AI-detektionsfunktioner, og det har en IP66-klassifikation der sikrer at kameraet er vandtæt. TP-Link har også lanceret deres batteridrevne 2K QHD-sikkerhedskamera, Tapo C425, der også understøtter WiFi. Batteriet er på 10.000 mAh, og det sættes op via magneter. Et muligt tilkøb er solpanelerne A200, så kameraet konstant er opladet via solens energi. Endelig har TP-Link lanceret udendørskameraet Tapo C420S2, også et 2K QHD-kamera, der lover skarpe videoer – også om natten – via Starlight-sensor og Full-Color Night Vision. Her er der et genopladeligt og aftageligt batteri, og det har indbygget en række AI-funktioner, der gør at kameraet kan identificere mennesker, kæledyr og biler. Ukendte ansigter vil kunne udløse en notifikation, og det har en lys- og lydalarm når der registreres bevægelse. Endelig er der indbygget mikrofon og højttaler, så tovejskommunikation er mulig. Priser og lanceringsdato i Danmark er endnu ikke offentliggjort.
Nyheder fra gl. site

Bevægelsessensor uden sensor – ja det ER muligt

Nu kommer Signify med en ny WiZ-app, der samtidig introducerer funktion SpaceSense og samtidig smider de også nogle nye WiZ-produkter på gaden. Den nye WiZ-app V2 og SpaceSense-funktionen er tilgængelige fra slutningen af september 2022. Bevægelsessensor uden fysisk sensor For første gang siden lanceringen i 2016 bliver WiZ-appen opgraderet. WiZ-appen er kernen i WiZ-økosystemet og giver adgang til alle funktionerne. I den nye app får man nu adgang til SpaceSense, som er en helt ny funktion baseret på Wi-Fi-sensorteknologi.  SpaceSense tager automatisering til et nyt niveau ved at bruge Wi-Fi-signaler, der allerede er til stede i rummet, til at registrere bevægelse – uden behov for dedikerede sensorer og batterier. Wi-Fi-signaler bliver lidt forstyrret, når folk bevæger sig rundt i et rum, som en krusning i en swimmingpool. Ved at måle de små afvigelser i signalstyrken forårsaget af disse forstyrrelser, kan WiZ-lysene vurdere, om der bevægelse i værelset. Detekteringen er omnidirektionel og skal dermed ikke vinkles på en særlig måde for at opfange bevægelse, til forskel fra en traditionel bevægelsessensor med en begrænset detekteringsvinkel. SpaceSense vil automatisk kunne tænde lyset, når du går ind i rummet og slukker, når der ikke længere registreres bevægelse. Systemets følsomhed kan justeres for at forhindre kæledyr i at tænde og slukke lyset. Eneste krav er at der bliver installeret mindst to lys pr. rum, og så skal de forbindes med WiZ V2-app’en. SpaceSense registrerer bevægelse ved krusningen i Wi-Fi-bølgerne skabt af brugerens bevægelse. Den registrerer ikke folks nøjagtige placering og genkender, naturligvis, heller ikke ansigter. Alle detekteringsdata …. (læs mere her)
Guides

Sikker sommerferie-surf

Vi surfer meget både når vi er hjemme og på ferie. Men det er ikke altid sikkert at koble til trådløse netværk når vi rejser. Fra AnyTech 365 har vi fået en række gode råd til at undgå usikker sommerferie-surf: IT-kriminelle er eksperter i at sætte falske wifi-netværk op i ferieområder med mange mennesker. Det kan være i nærheden af en restaurant eller et pool-område. Det eneste svindleren skal gøre er at være i nærheden. Det kan være i en bil eller en lejlighed lige om hjørnet.     Her sidder svindleren og venter på at feriegæster logger på det falske netværk, så han får mulighed for at dirigere al netværkstrafik gennem sin egen computer og dermed stjæle passwords, private billeder og andre ting, man har liggende på den pågældende smartphone, tablet eller computer, man er logget på netværket med. Et falsk netværk kan have stort set samme navn som hotellets eller restaurantens netværk, men hvor det bare er et enkelt bogstav eller tal, der er blevet tilføjet eller byttet ud. Det er derfor utrolig vigtigt at være ekstra opmærksom, inden man logger på et netværk på ferien. Husk på at selvom du logger på et trådløst netværk, der kræver et password, er det stadig muligt for en hacker at stjæle dine data. Det bliver bare lidt sværere for vedkommende. Så alt hvad der har med netbank og andre følsomme data at gøre, er bedst at tjekke inden eller efter rejsen. IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-virksomheden AnyTech365 IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen …. (læs mere her)