Nye smartkameraer til hjemmet fra TP-Link

Det nyeste smarte kamera til hjemembrug fra TP-Link, kommer med høj blænde og stor sensor

Det går stærkt i øjeblikket for netværksspecialisten, TP-Link. De har lige sendt en række nye produkter på gaden, og Tapo C325WB er et af dem. Det er et udendørs sikkerhedskamera, der understøtter WiFi, har et stort objektiv med høj blænde og en stor sensor, der, ifølge TP-Link, optager billeder i naturlige farver med levende detaljer – uanset lysforhold.

Der er også indbygget en algoritmechip der forsyner kameraet med AI-detektionsfunktioner, og det har en IP66-klassifikation der sikrer at kameraet er vandtæt.

TP-Link har også lanceret deres batteridrevne 2K QHD-sikkerhedskamera, Tapo C425, der også understøtter WiFi. Batteriet er på 10.000 mAh, og det sættes op via magneter. Et muligt tilkøb er solpanelerne A200, så kameraet konstant er opladet via solens energi.

Endelig har TP-Link lanceret udendørskameraet Tapo C420S2, også et 2K QHD-kamera, der lover skarpe videoer – også om natten – via Starlight-sensor og Full-Color Night Vision. Her er der et genopladeligt og aftageligt batteri, og det har indbygget en række AI-funktioner, der gør at kameraet kan identificere mennesker, kæledyr og biler. Ukendte ansigter vil kunne udløse en notifikation, og det har en lys- og lydalarm når der registreres bevægelse. Endelig er der indbygget mikrofon og højttaler, så tovejskommunikation er mulig.

Priser og lanceringsdato i Danmark er endnu ikke offentliggjort.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.