Nyhedsbrev

Danske højttalere med kraft og komplikationer

Libratone er en god iværksætterhistorie om tre danskere, der i 2009 går sammen om at lave transportable, trådløse højttalere med dansk design. Libratones højttalerdesign med den efterhånden klassiske lynlås bliver opdaget af Apple, hvilket sætter gang i væksten, da Apple-butikker verden over har de danske højttalere stående på hylderne. I dag har virksomheden kontorer i København, San Fransisco, Beijing… og Skive. Visionen for Libratone er transportable højttalere med hi-fi-kvalitet og dansk design, som også tiltrækker kvinder. Således beskrives den jyske producent af den daværende administrerende direktør og serieiværksætter, Tommy Andersen, på Vækstfondens hjemmeside. Libratone Zipp har dog enkelte udfordringer i forhold til visionen. Tag musikken under armen Zipp-højttalerne er klassiske, trådløse højttalere med det fornemmeste formål, at du kan tage dem med overalt – om det er i hjemmet eller ude i verden. Kører du wireless hotspot eller Wi-Fi, kan du tilslutte op til seks højttalere til samme enhed, hvilket giver dig multirumslyd, der er meget fremme i tiden. Du kan desuden gemme op til fem internetradiostationer på Zipp. Trykker du på højttalerens multiknap, kan du nemt skifte fra musik på din Apple-enhed til radiostationen. Når jeg vil skrue ned for lyden, bruger jeg blot multiknappen på den ene højttaler, og lydstyrken reguleres på begge – om end det ikke er altid, at de to enheder kommunikerer sammen. Zipp lyder bedst, når du parrer to højttalere med din iPhone eller iPad via Wi-Fi. Du kan også forbinde den enkelte højttaler via Bluetooth, men så kan du ikke køre et stereo …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Libratones to nye højttalere kommer med Alexa-understøttelse

ZIPP 2 og ZIPP MINI 2 er de første Libratone-højttalere, der er udstyret med stemmestyringsassistenten Alexa fra Amazon. Amazons Alexa gør det muligt for dig og dine højttalere at kommunikere sammen og derigennem styre alt lige fra din musik, smart home-produkter, tjekke vejret og meget mere. Højttalerne er også udstyret med Libratones 360 FullRoom lyd, et intelligent akustisk design, der sikrer, at du får en fyldig og rig lyd i alle retninger, uanset hvor du befinder dig i forhold til højttaleren. Hvis du ønsker en større og mere gennemtrængende lyd, kan du uden videre koble op til 10 højttalere sammen i et eller flere rum med AirPlay 2 eller SoundSpace Link. ZIPP 2 og ZIPP MINI 2 er med deres tidløse danske design nemme at flytte rundt og kan blive brugt inde og ude. Med forskellige tilpasningsfunktioner kan du tilføre personlighed til højttalerne. De kommer i flere forskellige farver, der passer til ethvert interiør og du kan gemme op til fem afspilningslister eller radiostationer, som let kan afspilles med en enkelt berøring på højttaleren. ZIPP 2 og ZIPP MINI 2 er tilgængelige i oktober og kommer til at koste hhv. 2.399 og 1.899 kroner.