Tech-Tester i gang med overvågningsudstyr

Tech-Tests nyeste tester, Michael, har fået sine overvågningsprodukter til test og er nu kommet igang. Men helt uden sværslag har den første uge ikke været

For Michael Juul–Mortensen var det et ønske scenarie at få lov til at teste de nye hjemmeovervågningsprodukter fra D-Link. Han har tidligere været udsat for indbrud, og har allerede et enkelt overvågningsprodukt i huset. Han har glædet sig til at udvide med endnu flere kameraer i huset, og det var en af grundene til at han deltog i konkurrencen om at blive vores nye tester.

“Jeg vil bruge mit Smart Home til sikkerhed primært. Og jeg har endda allerede et D-Link produkt, så de nye og gamle enheder kan tale sammen på samme app. Jeg er lidt nysgerrig på det intelligente hjem. Jeg har Sonos og har også haft gang i nogle Wi-Fi-forstærkere. Jeg går ikke amok i gadgets, men nogen gange så dækker det jo et reelt behov,” fortæller Michael Juul-Mortensen.

Den første uge er nu gået og her kan du læse Michaels første oplevelser med D-Links produkter:

Michael fortæller:

Jeg har nu haft mine produkter fra D-link i en uges tid, og jeg var rigtig spændt på at se hvad jeg kunne få ud af dem.

Opsætningen af produkterne gik ikke helt problemfrit, og jeg havde mine vanskeligheder med at få kameraet til at spille sammen med mit netværk.

Jeg havde hentet app’en på min iPhone, men desværre ville den ikke finde kameraet, og der gik meget tid med at ændre og justere i netværket. Faktisk måtte jeg nulstille kameraet før at det lykkes at få forbindelse.

Så kom jeg til bevægelsessensoren som jeg har sat op i vores entre. Her havde jeg også mine udfordringer. Den ville heller ikke finde sensoren i app’en under opsætnings guiden, her måtte jeg også nulstille den før det endelig virkede.

Stikkontakten som kan styrer en lampe var det eneste af de 3 produkter som virkede med det sammen. Den blev indstillet til at tænde kl. 19 og slukke kl. 23. Så var vi klar til kamp.

Kameraet er sat til at overvåge stuen og det fungere rigtig godt. Der er en super billedkvalitet og mulighed for at zoome ind når man er i appen. Bevægelses sensoren i kameraet fungere også godt. specielt smart er det, at man kan indstille forskellige zoner i synsfeltet, hvor man gerne vil se om der sker noget. Så har man f.eks. noget i billedet man ved kan udløse sensoren kan man blot fravælge det område, og f.eks. kun få kameraet til at kigge på stuedøren.

Jeg glæder mig til at se hvilke udfordringer og muligheder der er ved D-link’s overvågningssystem de næste uger.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?