Turtle Beach lancerer chat-headset i Danmark

Med speciale i gaming-udstyr er Turtle Beach nu klar med et lille dedikeret headset til chat. DEsignet til dem der primært skal bruge et headset til chat - Recon Air

Det nye Recon Air er fremstillet så det både skulle være godt til lyd og videokonferencer.  Turtle Beach Recon Air skulle levere indgående og udgående chat af høj kvalitet og være et godt værktøj til at håne dine modspillere i – ifølge Turtle Beach.

Recon Airs mikrofon er indstillet til gaming for at opfange voice chat højt og tydeligt. Headsettet er også støjreducerende for at minimere støj i baggrunden. Et genopladeligt batteri som kan genoplades på 10 timer, giver headsettet strøm hele dagen, mens en vendbar ørekrog og udskiftelige øreprop skulle sikre god komfort.

Xbox Recon Air giver krystalklar chat på Xbox Series X|S og Xbox One, og der findes også en version til PS5 og PS4. Begge modeller er også kompatible med Windows-pc’er, Mac og Bluetooth-aktiverede iOS og Android enheder. Recon Air har en vejledende pris på 329 kroner.

Recon Air har et slankt minimalistisk design, og dens ensrettede støjreducerende gaming-tunede mikrofon opfanger snak højt og tydeligt, mens baggrundsstøjen minimeres. Recon Airs trådløse sender skulle gøre opsætningen på Xbox- eller PlayStation-konsoller nem. Hvis du vil bruge headsettet sammen med Windows, Mac, iOS eller Android, så klares den del med Bluetooth 5.1-forbindelse.

Recon Airs batteri holder i 10 timer og en hurtig opladning på 15 minutter ved hjælp af det medfølgende USB-C-kabel giver tre timers batterilevetid. Derudover giver de integrerede kontrollere spillerne mulighed for at holde øjnene på spillet og nemt justere chat-lydstyrken slå lyden fra, besvare telefonopkald og bruge andre Bluetooth-aktiverede funktioner.

About Lars Bennetzen 3823 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?