Markedet af smartphones er domineret af mærker som Apple, Samsung og Huawei. Men der findes en lang række andre fortrinlige mobiler på markedet som ofte drukner i mængden. Motorolas brand, Moto, er et af de mere spændende og med Moto Z2 Force og Moto Z2 Play har de øjnene rettet mod både high-end og entry-markedet. Force er næsten dobbelt så dyr som Play, men har også ting som splinterfrit glas og dobbelt kamera som berettiger en stor del af forskellen. Moto Mods Nok den ting der er alle mest spændende ved Moto Z2-mobilerne er at de understøtter Moto Mods, tilbehør der enten forvandler mobilerne til noget helt andet, giver dem nye egenskaber eller som forbedrer de egenskaber som mobilerne allerede har. Til denne test har jeg brugt tre forskellige Moto Mods, et der udstyrer mobilerne med et 360-graders kamera, et der forvandler mobilen til en højttaler og endelig en der ændrer mobilen til en spillekonsol. Så inden jeg kommer til testen af mobilerne, så lad mig lige dvæle lidt ved Moto Mods. På mange måder er det virkelig genialt. Du har en mobil du nyder, og hvis du gerne vil have et bedre kamera, bedre lyd eller noget helt femte, så behøver du ikke købe en ny mobil, du kan købe et nyt Moto Mod, og derved få den egenskab du gerne vil have. Moto Mods er let at bruge, de klikker automatisk på mobilen, og hvis det er første gang du benytter et Moto Mod, så bliver du bedt
…. (læs mere her)