HP lancerer verdens mindste All-in-One printer

HP Inc. har netop lanceret sin næste generation af DeskJet All-in-One-printere – den ideelle printer for forbrugeren, der ønsker effektiv print, men som gerne vil spare pladsen

HP DeskJet 3720 er kun halvt så stor som andre inkjet-all-in-one-printere i sin kategori, men kombinerer stærke udskrivnings-, scannings- og kopieringsegenskaber med let mobilkonfiguration og brugervenlige funktioner.

Den optimerer ikke kun pladsen, men gør den også ekstra farverig med en række levende farver, herunder Electric Blue og Sea Grass Green samt muligheden for at vælge Polished Stone. Der forventes yderligere farver i farvepaletten inden jul.

Udskriv fra Facebook, Instagram og Flickr – eller via HP Social Media Snapshots

– Læs også: Bærbar printer til iPad og iPhone

Den gratis app giver brugerne mulighed for at benytte nøglefunktioner såsom trådløs udskrivning, kopiering og scanning fra de fleste smartphones og tablets, herunder Apple™-, Android™- og Windows®-enheder. Når brugerne anvender Wi-Fi Direct,  kan de udskrive fra deres mobilenheder med det samme og få adgang til deres printer uden at være på et netværk.

Forbrugerne kan udskrive, dele og designe tilpassede fotos fra Facebook, Instagram og Flickr eller direkte fra telefonens filmrulle via. den gratis app HP Social Media Snapshots.

HP har også fremstillet sjovt 4×5 klæbende fotopapir udelukkende til appen Social Media Snapshots, da det er perfekt til udsmykning af et værelse eller skab eller til at dele med familie og venner.

Ved hjælp af HP Printbot kan Facebook Messenger-brugere uden problemer udskrive indhold fra en Facebook Messenger-samtale. Udover at det er let at udskrive fotos og dokumenter, giver boten også brugerne mulighed for at tilføje printere, udskrive fra printerens oversigt samt bestille nye forbrugsvarer.

DeskJet 3720 er på markedet nu og har en pris på 599 kroner.

Læs også:

Udskriv på (næsten) alt Printeren med det fængende navn, Direct to Object Inkjetprinteren, har Xerox udviklet en printer som du kan bruge til at personalisere stort set alt –...
Printeren bestiller selv blæk og du sparer penge Der er mange spændende ordninger indenfor it-verdenen. Men den nye HP Instant Ink er absolut en af de mest spændende. HP har udviklet et nyt koncept, ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1865 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?