20 år med Google: Danskerne vil have skræddersyede svar her og nu

Danskerne bliver stadig mere nysgerrige, krævende - sågar utålmodige - når de søger på internettet. Støder vi på et problem eller spørgsmål i hverdagen, vil vi have svar og gode råd her og nu. Og helst tilpasset til den specifikke situation, vi står i. Det er nogle af tendenserne i danskernes brug af Googles søgemaskine, som blev lanceret i dag for 20 år siden.

Således er søgninger efter ideer – a la “hvad skal jeg ønske mig i julegave? – steget med 78 procent alene de seneste to år. Tilsvarende er ordene “bedste” og “best” i markant fremgang. Et tegn på, at danskerne bruger nettet til at finde den mest optimale løsning lige fra køb af tandbørster og ostehøvle til rejser og hoteller. Derudover viser den seneste statistik, at vi i stigende grad ønsker svar og løsninger omgående. Ord som ‘nu’, ‘i aften’, ‘tæt på’, ‘åben’ eller ‘fly i dag’ er mere end fordoblet de seneste par år.

Det skyldes i vidt omfang, at danskerne ligesom alle andre nationaliteter søger mere og mere på mobilen og dermed ud fra den konkrete position, de befinder sig i. Søger vi på “Hvordan bliver vejret?”, forventer de fleste automatisk, at svaret gives ud fra den nuværende lokation.

“Det er tydeligt, at danskerne stiller højere og højere krav til de svar, søgemaskinen giver. Og så er det jo vores opgave at skræddersy svarene bedst muligt til den enkelte. Det stiller enorme krav til teknikken bag, og derfor bliver søgealgoritmen også dagligt finjusteret for at give de mest korrekte og relevante – kort sagt bedste – resultater”, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Målet er fortsat at organisere verdens information

Siden Googles begyndelse i en garage i Menlo Park, Californien for 20 år siden har den erklærede mission været at organisere verdens information og gøre den tilgængelig og brugbar for alle. Det er stadig rettesnoren. Men målet er langt fra nået, for der er stadig store dele af verden, hvor information er nærmest utilgængelig.

“Google er kommet langt på 20 år. Men at lave en søgemaskine er aldrig blevet set som en opgave, der kan sættes flueben ved. Tværtimod. Den kan – og skal – hele tiden blive bedre og nå ud til flere og flere mennesker”, siger Jesper Vangkilde.

I løbet af sommeren oversteg danske Googlesøgninger via mobilen for første gang søgninger fra computere, og tendensen ser ud til at blive forstærket de kommende år. En anden markant udvikling er, at folk i stigende grad søger via stemmen.

Herhjemme blev Google’s stemmestyrede tjeneste “Google Assistent” lanceret for to uger siden, og senere på efteråret følger den såkaldte Google Home – en såkaldt smart højtaler i hjemmet, som udfører alt lige fra Googlesøgninger til tænd/sluk af lys, fjernsyn og termostat på opfordring fra brugeren.

I løbet af de 20 år har logoet på Google.com tusindvis af gange skiftet udseende for en dag (en såkaldt Doodle) for at markere en bestemt begivenhed eller person. I dansk sammenhæng skete det seneste i foråret, hvor internetbrugere over hele verden kunne se en hyldest til P.L.S Sørensen, som opfandt pH-skalaen.

Fakta om Googles søgemaskine

  • Der laves flere end 100 milliarder Google-søgninger hver måned på verdensplan.
  • 15% af alle søgninger hver dag er nye.
  • Mere end halvdelen af alle søgninger sker fra mobiltelefoner og tablets.
  • Det forventes desuden, at over halvdelen af alle søgninger (i USA) i 2020 vil være talesøgninger.
  • I 2017 blev der lavet ca. 2.400 forbedringer af algoritmerne under søgemaskinen.
  • “At google” blev et dansk verbum i 2002.
  • Google Search er tilgængelig på over 150 sprog.
  • Den gennemsnitlige responstid på Google er et kvart sekund. Et gennemsnitligt blink med øjnene er en tiendedel af et sekund

5 overordnede trends i danskernes Google-søgninger

  • Vi er blevet mere nysgerrige
  • Vi er blevet mere undersøgelsesorienterede, idet vi har fri adgang til information. Forbrugerne undersøger produkter, aktiviteter og funktioner fra inderst til yderst – lige fra tandbørster til rejser.
  • I Danmark er søgninger på idéforslag vokset med over 78% i løbet af de seneste to år (eks. ‘hvad skal jeg ønske mig til jul’, ‘hvilken gave skal jeg give min kæreste’ osv.)

Vi er blevet mere krævende

  • Vi ønsker det personlige præg – med beskeder, der er skræddersyet til os – ikke kun som person, men som individ i en bestemt situation.
  • Folk forventer, at teknologien forstår den konkrete kontekst, uden at de selv skal forklare det. Eksempelvis kan forbrugerne spørge “hvordan bliver vejret i morgen?” uden selv at angive deres placering.
  • I Danmark er søgninger efter “bedste X” fordoblet i løbet af de seneste par år. Og “best X” er steget med 169%. “Bedste” er typisk mad eller opskrifter, mens “best” er mere tilbøjelige til at henvise til produkter eller film/serier.

Vi er blevet mere utålmodige

  • Mobilsøgninger efter sætninger som “open now” eller “near me” er vokset med over 200% i løbet af de seneste to år, hvilket signalerer en efterspørgsel på steder inden for rækkevidde. I Danmark er søgningen efter “åbent nu” steget mere end 400% på fem år.
  • I løbet af de seneste to år er rejserelaterede søgninger efter ‘tonight’ og ‘today’ vokset med 150% på mobilen (f.eks. ‘flights today’, ‘hotels tonight’).

Vi søger langt mere fra mobil – og med stemmen

  • I Danmark har spørgsmål fra mobilen for første gang nogensinde overgået søgninger fra stationære computere. Antallet af mobilsøgninger fortsætter med at stige dramatisk og viser stigningen ingen tegn på at sætte farten ned.
  • Med talesøgning forbindes det talte sprog med folks søgninger på en mere naturlig og bekvem måde, som tekstsøgning aldrig har kunnet tilbyde. Ifølge comScore anslås det, at 50% af alle søgninger i USA vil være stemmedrevet inden år 2020.

Større brug af machine learning

  • Mere intelligente auto-genererede søgeforslag:
    • – Auto-genererede søgeforslag reducerer i gennemsnit indtastning med 25 %.
    • – I talesøgning bliver Google hjulpet af AI (kunstig intelligens) til at forstå brugerens hensigt og kontekst, baseret på tidligere søgninger.
Kommentar til artiklen?