Ingen billede
Nyhedsbrev

TT002: Virksomhederne ved ikke, hvad de skal bruge dine data til

Virksomheder, multinationale som mindre danske, indsamler data om dig i et hidtil uhørt omfang. Årsagerne er både relative uskyldige, da man gerne vil forbedre produktet og skræddersy det til dine behov, og krænkende, fordi du afgiver informationer, som kan bruges til at manipulere dig til at købe mere. Samtidig ved virksomhederne i virkeligheden slet ikke, hvad de skal bruge alle de date til. Virksomheders indsamling af data og oplysninger om dig er kommet for at blive, og det er et wild west, hvor lovløshed og manglende etik hersker. Senest er det kommet frem, at Facebook, Instagram og 9Gag muligvis aflytter dig gennem din smartphone, hvor algoritmer identificerer bestemte ord i dine samtaler i hjemmet og over telefonen til at finde annoncer, som relaterer sig til det, du har snakket med dine venner eller familie om. Tech-Talk har talt med Jeffrey Saunders, CEO og partner i Institut for Fremtidsforskning, der fortæller, at vi skal vænne os til denne udvikling, da vi vil se mere af den i fremtiden. Vi har også talt med David Guldager, tech-journalist hos TV2 Tech, om hvorvidt tech-journalister bærer et medansvar for at lade dataindsamlingsudviklingen løbe løbsk, fordi vi ikke informerer vores publikum tilstrækkeligt om den. For ved vi forbrugere nok om værdien af vores data, og hvordan de bliver indsamlet? Vi håber, at du efter have lyttet til vores podcast spørger dig selv, hvornår er det nok?
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Smartphonekameraet har overtaget kameraets rolle

Engang var man mobilsmart, hvis man ringede eller sms’ede i nærheden af andre. I dag er det normalt at snappe billeder over morgenmaden, på gaden eller sågar på jobbet. Mobiltelefonen er blevet meget mere end en telefon, og det skyldes ikke mindst udviklingen af smartphonekameraet, der gør det muligt at fange et hvert øjeblik, vi ønsker at huske. 29% af de 18-35-årige danskere tager dagligt billeder med deres smartphonekamera, og hele 71% af de unge fotograferer ugentligt med deres smartphone. På ferien, til fester, i byen, i hverdagen. Når minder skal foreviges foregår det i højere og højere grad på vores smartphones. Det skyldes dels, at det er nemt og lige til, dels er det et udtryk for, at billedkvaliteten på smartphones har taget kvantespring de senere år. Fra bittesmå pixelerede billeder Det var omkring 2001, da det stadig ikke var muligt at optage video med sin telefon. Betegnelsen kameratelefon blev hurtigt etableret, men det holdt ikke længe, for snart havde alle mobiltelefoner et indbygget kamera. I 2003 blev der solgt flere kameratelefoner på verdensplan end digitalkameraer og i 2006 havde halvdelen af verdens mobiltelefoner et indbygget kamera (Alasdair 2003). Som teknologien udviklede sig, blev kameraet en integreret del af moderne menneskers hverdag. Men også ved større begivenheder. ”Vores undersøgelse viser, at det ikke længere kun er i de små hverdagssituationer, vi tager smartphonekameraet i brug. På ferier bruger 32% af danskerne udelukkende deres smartphones og selv til store begivenheder som fødselsdage og bryllupper er der hele 31%, som mener, …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

5 trin til en fredfyldt juleshopping på nettet

1) Tjek byttereglerne Før du trykker køb, bør du tjekke webshoppens bytteregler. Som forbruger har du på de fleste varer altid mindst 14 dage til at fortryde et køb, når du handler på nettet. Men hvis gaven skal kunne byttes efter jul, er det sjældent nok. ”Rigtig mange webshops tilbyder udvidet bytteservice helt ind i januar, men det er ikke et krav. Derfor skal du tjekke, hvad webshoppen skriver om julegavebytning,” anbefaler Camilla Engel Post, chefjurist hos e-mærket. 2) Undersøg reklamation og fortrydelse Over halvdelen af danskerne læser aldrig eller sjældent handelsbetingelserne, når de handler på nettet. Det betyder, at der kan gemme sig nogle kedelige overraskelser under træet. Derfor bør du altid læse, hvad du siger ja til, inden du klikker køb. ”Vi ved godt, at det ikke er det mest spændende at bruge tid på, men ligesom man med en kontrakt altid skal læse det med småt, skal man også altid læse handelsbetingelserne, hvis man vil være på den sikre side,” forklarer Camilla Engel Post. Hun tilføjer dog, at vil man skyde genvej, anbefaler hun, at man som minimum læser afsnittene om fortrydelse, reklamation og eventuelle særlige vilkår. Det er nemlig her, du oftest finder afvigelser fra de mere eller mindre standardiserede betingelser mange webshops benytter.” 3) Kig efter e-mærket Langt de fleste handler på nettet foregår uden problemer, men vil du gerne være på den sikre side og shoppe med julesindet i ro, skal du kigge efter e-mærket. e-mærket er din sikkerhed for, at webshoppen lever op …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Ny teknologi forebygger musearm og muskelsmerter

Alle bliver ømme og får en stiv nakke og skulder i ny og næ. For mange forsvinder ømheden ikke, og dette fører til smerter og spændingshovedpine. På samme måde kan det være hårdt for de små muskler i underarmen at taste på tastaturet og styre computermusen, og musearm er en af de mest udbredte muskelsmerter i Danmark. Aktuelle behandlinger fjerner ikke årsagen, men adresserer kun symptomerne. EXPAIN Change Neck & Shoulders samt EXPAIN Change Arm er to revolutionerende nye produkter baseret på biofeedback, der giver brugeren mulighed for at fjerne årsagen til smerterne og forhindre smerten i at komme tilbage. Flere års udvikling bag Begge produkter består af en lille sensor, der placeres diskret på enten skulderen eller armen. Ved hjælp af biofeedback måles muskelaktiviteten og sensoren giver besked med vibration, så snart det er tid til at skifte stilling, lave øvelser eller slappe af. Samtidig kan begge produkter forbindes til en smartphone via Bluetooth, og via EXPAIN’s app kan man se sin muskelaktivitet i realtime samt muskeldata og historik. Disse data er yderst værdifulde for ens læge eller fysioterapeut i en behandling af muskelsmerter. EXPAIN har brugt flere år på at udvikle produkterne i samarbejde med eksperter inden for muskelaktivitet, fysioterapi, teknologi og lægevidenskab. At få signaler fra kroppen, som du normalt ikke ville føle, kaldes biofeedback, og forskning viser, at netop biofeedback er det bedste værktøj til ændring af vaner, når det handler om muskelaktivitet. Måleteknologien, som analyserer og sender muskeldata til din smartphone, er udviklet i samarbejde …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Hver tredje dansker vil ikke gå glip af snakken om film og serier

Vi vil ikke gå glip af muligheden for at snakke med i kantinen eller skolegården, når vores venner eller kollegaer diskuterer det nyeste afsnit af Transparent, Mr. Robot eller South Park. Det viser en ny undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Viaplay. Her svarer hver tredje dansker (32%), at de har set en film eller serie for at kunne tale med, når kollegaer eller venner taler om den. Og næsten halvdelen af danskerne mellem 18-29 år (47%) har prøvet at kaste sig over en ny film eller serie, så de kunne være med i snakken. “Undersøgelsen viser, at vi ikke kun streamer film og serier for vores egen underholdnings skyld, men også lidt for andres, så vi kan tale med. På mange arbejdspladser er tv-indhold et stort emne til frokosten, og det gælder lige fra The Walking Dead til Champions League. For ikke at tale om, når vi er sammen med vores venner og skal diskutere det seneste afsnit af en fælles yndlingsserie,” siger Christina Haugaard, kommunikationschef i Viaplay Danmark. Ekspert: Positivt, når tv driver kommunikation At tv-indhold kan være med til at sætte en dagsorden og skabe kommunikation blandt danskerne, er meget positivt, lyder det fra Rasmus Helles. Han er lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet og mener, at det altid har været tv-mediets rolle i populærkulturen: “Tv-mediet har altid drevet kommunikation både foran og bagved skærmen. Det giver os en fælles referenceramme og kan være med til at etablere, styrke og udvikle forskellige sociale relationer og fællesskaber,” …. (læs mere her)