Et mekka for smartphones
På Mobile World Congress i Barcelona sker der en masse ting indenfor den mobile verden. Som vi allerede har skrevet lidt om, så bliver der lanceret nye mobile produkter, så som den nye Huawei P10, Samsungs nye Galaxy Tab S3, G8 fra LG og der har været et par lanceringer mere hernede (og nej, vi har ikke dækket dem alle, men de har altså været der). Men hvad der virkelig har været spændende i dag har været at kunne konstatere, at vi lever i en meget isoleret verden i Danmark (og måske også i Skandinavien og hele Nordeuropa). For mens vi stort set udelukkende ser smartphones fra Apple, Samsung, Huawei og i få tilfælde også HTC, LG, Moto og Google, så er det langt fra hele sandheden. Her på MWC har vi set en lang række smartphones som vi ikke ser i danske butikker, og ikke fordi de ikke må sælges der. Næ de fleste vil rigtig gerne sælge i Danmark, men som de fortæller til Tech-Test, så har de problemer med at komme ind på markedet. Det er rigtig ærgerligt, for nogle af de mobiler vi har set i dag, er både mægtig flotte og rent hardwaremæssigt og prismæssigt nogle produkter der nok ville kunne give kamp til stregen hos mange af de kendte og etablerede mærker. Så vi håber på at se nogle af disse spændende mobiler i Danmark snart, og indtil videre vil vi nøjes med at beundre dem her på MWC.