Nyheder fra gl. site

Live video fra LinkedIn – LinkedIn Live – snart klar

Mere end 600 millioner brugere kan det sociale netværk for professionelle bryste sig af. Og de oplever samme tendens som de fleste andre sociale netværk, nemlig at video vokser enormt meget – det og så originale artikler, altså ikke folk der kopierer og deler tekst ud til højre og venstre. Så derfor er det næppe heller nogen overraskelse lige har lanceret deres live video-tjeneste, LinkedIn Live. Tjenesten gør lige det den lover – du kan sende live video til udvalgte grupper eller alle på LinkedIn. I første omgang er det en beta-version der lanceres i USA, og du skal have en invitation til at kunne deltage i betatesten. Endnu er det ikke offentliggjort hvornår tjenesten lanceres, ej heller om det er en tjeneste der bliver gjort tilgængelig for alle. Rygterne siger at det første indhold vi kommer til at se via LinkedIn Live er konferencedækning, produktlanceringer, indhold af influencers og mentorer og mere. Det forlyder videre at der allerede er en del tredjepart-udviklere der skal udvikle indhold til LinkedIn Live, herunder Wirecast, Switcher Studio, Wowza Media Systems, Socialive og Brandlive. Endnu en lille sjov detalje – LinkedIn er ejet af Microsoft, og derfor er det nok ikke så underligt at Microsoft med deres Azure Media Services, bliver teknisk partner på projektet. Med video får LinkedIn en ny platform til at skabe engagement og ikke mindst en ny platform til at tjene penge på, og det bliver spændende at følge LinkedIn Live når den på sigt kommer til Europa.
Nyheder fra gl. site

Apple og Google beskyldes for at fremme kønsadskillelse

Det er INSIDER der kører historien om, at såvel Apple som Google har en app, Absher, på deres platforme, henholdsvis Google Play og App Store. Absher er en web-tjenste fra den saudiske regering, som gør det muligt for mænd at specificere hvor og hvornår kvinder kan krydse den saudiske grænse. Samtidig sender Absher også en sms til kvindernes mænd i real tid med oplysninger om, hvornår kvinderne rejser. Det er ikke det eneste som Absher kan – den kan også betale parkeringsbøder. Men lige præcist funktionen med at spore kvinder, og i praksis forhindre dem i at forlade landet uden deres mænds tilladelse, er af aktivister og flygtningen blevet identificeret som problematisk. Netop den funktion er, ifølge INSIDER, med til at fastholde den store forskel mellem kvinder og mænd, og i at forhindre kvinder i at forlade Saudi Arabien. Siden INSIDER har kørt med historien, har Human Rights Watch og Amnesty International udtrykt bekymring over Google og Apples rolle i at give plads til den app, en app der forresten er hentet og installeret over en million gange. Til INSIDER har en talsperson fra Amnesty International sagt at sms-notifikationer er ”endnu et eksempel på, hvordan den saudiske regering har udviklet værktøjer, der begrænser kvinders frihed.” App’ens effektivitet skyldes blandt andet, at mænd opretter kvinder i app’en med blandt pasnummer og hvilke rejser de må foretage. Når kvinder forsøger at rejse udenfor de tidspunkter, bliver der rejst en advarsel i systemet, og kvinden kan hurtigt fanges og sendes tilbage – eller …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så er JBL også klar med helt trådløse headsets

True Wireless-hovedtelefoner bliver mere og mere populære og ifølge FutureSource kommer denne type hovedtelefoner til at udgøre hele 39 procent af salget af hovedtelefoner inden udgangen af 2022, svarende til omkring $12,3 milliarder. I år tilføje JBL en række nye egenskaber til deres eksisterende True Wireless-serie, så de kan tilbyde dig et headset til alle situationer. For musikelskere, der ønsker in-ear hovedtelefoner helt uden ledninger, er JBL TUNE 120TWS et godt valg. Med JBLs Pure Bass Sound og nem adgang til Voice Assistant kan du komme ubesværet igennem dagen—om det så gælder et opkald til en ven, pendling til arbejde, fordybelse i dit favoritnummer eller at lytte til din yndlingspodcast. JBL TUNE120TWS har 16 timers spilletid på en fuld opladning, og er altid klar takket være hurtigopladningsfunktionen, der giver en hel times spilletid på blot 15 minutters opladning. JBL TUNE 120TWS vil være tilgængelig på JBL.dk i starten af foråret 2019 til en pris på DKK 799,- i hvid, sort og blå. Udvalgte funktioner: JBL PureBass Sound 16 timers spilletid Kompakt transportæske med 12-timers batteri backup Håndfri opkald, opret forbindelse til Google Now eller Siri med et enkelt tryk Ergonomisk pasform og design 15-minutters hurtigopladning, der giver en hel times spilletid JBL Reflect Flow JBL Reflect Flow gør det muligt for brugeren under træning at udtrykke sin helt egen stil og ambitioner godt hjulpet på vej af episk lyd og True-Wireless-fordelene. Med den patenterede FreeBit-ergonomi, hurtig tilslutning til Google Now og Siri, IPX7-vandtæt beskyttelse og over 30 timers spilletid, er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Højkvalitets headsets fra MAS nu på gaden

MAS X5i er et in-ear-headset der har et imponerende højt frekvenssvar på 5Hz til 70KHz, og som har fået Hi-Res Audio Headphone Certification fra Japan Audio Society. Og selvom headsettet er kablet, er det muligt at ændre det til trådløst, ved at tilkoble et MAS XX Bluetooth Cable. Produktfunktioner på MAS X5i Full Range Hybrid Driver MAS Core Array Technology Understøtter MAS Headphone Ecosystem Hi-Res Audio Headphone certificeret MAS X5h er et on-ear-headset der har et flot og elegant design, og et linært svar. Headsettet har et frekvenssvar på 5Hz til 50KHz, og har som det andet headset, fået Hi-Res Audio Headphone Certification af Japan Audio Society. X5h har et design der gør at det kan foldes sammen, og er kompatibelt med tilbehør fra MAS, blandt andet MAS XX Bluetooth Cable. Produktfunktioner på MAS X5h MAS Core Array Technology Understøtter MAS Headphone Ecosystem Hi-Res Audio Headphone certificeret
Nyheder fra gl. site

Fords selvkørende biler taler til dig med et blink

Det undersøger Ford i øjeblikket med en lysbro, der signalerer bilens færden. Lysbroen er monteret øverst på bilen som en del af Fords forskning i selvkørende bilers kommunikation. Målet er, at selvkørende biler integreres i trafikken ved at kommunikere klart, tydeligt og sikkert med omgivelserne. For at undersøgelsen skulle foregå på realistisk og naturlig vis, indførte Ford et ’menneskeligt førersæde’ i en Ford Transit Connect. Sædet er på kreativ vis designet til at ligne et førerløst sæde ved at gemme og kamuflere en fører i det, så forbipasserende trafikanter fik indtrykket af, at bilen var selvkørende. På den måde kunne bilens omgivelser forholde sig til lysbroens kommunikative egenskaber – henholdsvis hvide, lilla og turkise blink – mere effektivt. “Grundlæggende handler det om at få trafikanter til at stole på selvkørende biler gennem visuel kommunikation, som alle kan forstå. Tanken om at forvandle en fører til et ’menneskeligt førersæde’ var en af de idéer, vi diskuterede længe, indtil vi kom frem til, at det var den bedste måde at teste teknologien på,” forklarer Thorsten Warvel, chef for lysteknologi hos Ford Europa. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med Chemnitz’ Tekniske Universitet i Tyskland og understøtter lignende Ford-forskning fra 2017 i USA. I denne omgang blev testprojektet blandt andet udvidet med ny lysplacering på toppen af bilen og to nye blinkfarver ud over den oprindelige hvide. Testen viser, at 60 procent af de 173 adspurgte trafikanter i undersøgelsen fik indtrykket af, at den pågældende Ford Transit Connect var selvkørende. Sammen med observerede reaktioner …. (læs mere her)