Nyheder fra gl. site

Nye AirPods med integreret Siri og trådløs opladning

De nye AirPods er udstyret med den nye H1-chip fra Apple. Den skulle give en bedre lyd, hurtigere forbindelser, længere taletid og den giver også muligheden for at bruge Siri. Ifølge Apple giver H1-chippen op til 50% mere taletid, og det skulle gå endnu hurtigere når du skifter mellem iPad, iPhone eller Apple Watch. Specielt spændende er det, at AirPods nu kommer med muligheden for at købe en trådløs opladningsæske i stedet for den almindelige (den virker for resten også til tidligere versioner af AirPods). Den trådløse opladningsæske giver op til 24 timers levetid på AirPods, og der er nu kommet et led på forsiden af æske, der viser hvor meget strøm der er tilbage, uden du behøver åbne æsken. AirPods med standardæske har en pris på 1.379 kroner. Med trådløs opladningsæske bliver prisen på 1.749 kroner. Hvis du bare vil have den nye opladningsæske, kan du få den for 679 kroner. Og hvis du ikke gider rende ud og købe dem i en butik, kan du finde dem på apple.dk.
Editors choice

TEST: Spark Digital, suveræn mikrofon til musik og podcast

Blue laver nogle fantastiske produkter, dyre men også fantastiske. Jeg har testet deres nyeste lille mikrofon, Spark Digital, og lad mig bare sige det med det samme – den er suveræn. Ikke alene har den et meget elegant og flot design, den har også nogle fede funktioner der gør dine optagelser endnu bedre. Det er en kondensatormikrofon beregnet til at blive brugt i et studie. Men hvem siger lige at studiet skal være i vante omgivelser. Jeg har brugt Spark Digital såvel hjemme i studiet, som på farten. Og når jeg laver interviews i et lokale, blot med min iPhone og min Spark Digital, så får jeg et langt bedre resultat end med mine vanlige transportable mikrofoner. Spark Digital. Foto: Blue Lille og elegant Som jeg skrev, så er Spark Digital en lille mikrofon, og ligger umiddelbart godt i hånden. Men med i pakken er der også en lille holder med fjederophæng og gummifødder, som din mikrofon kan monteres i. På den måde kan du få en affjedring der gør at bump på bordet, rystelser og så videre ikke forplanter sig op i mikrofonen. Selve mikrofonen har kun to egentlige knapper, og det er primært den ene du kommer til at bruge. Control Knob har tre funktioner, mute, volumen til headset og følsomhed. Et kort klik på den og mikrofonen er på mute, et tryk på over tre sekunder og du skifter mellem volumen til headset og følsomhed. Og ved at dreje højre eller venstre om, så øger og sænker …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Netværksmagi med startvanskeligheder

devolo Magic 2 WiFi Multiroom Kit er et netværkssæt der via de såkaldte PLC/PLA-enheder (Power Line Connector/Power Line Adapter), forlænger dit netværk via elnettet i dit hus. Jeg er vild med teknologien, og har testet og brugt teknologien gennem i de sidste 15 år, og gradvist er teknologien blevet fantastisk god – mens den i starten virkelig var meget tvivlende. Traditionelt har disse enheder forlænget dit netværk, men primært som et trådet netværk. Det vil sige, at du koblede en adapter til din router, og der hvor du ønskede en netværksforbindelse, koblede du så en anden adapter til lysnettet, og så kunne du slutte din computer til den via et ethernet-kabel, og netforbindelsen var skabt. Men tiderne har ændret sig, og Magic 2 WiFi Multiroom Kit fra devolo giver dig mulighed for begge dele. Både at have et trådet netværk, men også at forlænge dit trådløse netværk via elnettet og mesh-teknologien. Dårlig vejledning Så jeg pakkede systemet, der består af en LAN-adapter og to WiFi-adaptere, ud og gik i gang med opsætningen. Her begik jeg så en fejl – jeg forsøgte at følge den lille trykte vejledning som fulgte med. Udover at den er mere forvirrende end de gamle Ikea-vejledninger, så kunne jeg heller ikke få den til at virke. Når jeg fulgte vejledningen, endte jeg med et system, hvor de to WiFi-adaptere så ud til at have forbundet sig til hinanden, mens Lan-adapteren ikke så ud til at være forbundet med noget som helst. Når jeg så forsøgte at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Googles nye spilplatform mangler … spil

Siden Google for nyligt annoncerede at de ville skabe deres egen spilplatform i Netflix-stil, altså streaming, har der været stort fokus på det potentiale platformen har, og ikke mindst på den specielle kontroller du skal bruge for at kunne spille de nye spil. Google kalder deres nye spiltjeneste for Stadia, og mener selv at det er en ny generation af spilplatform de har introduceret. Det kan der næppe heller være nogen tvivl om at det er. Og planen er helt sikkert ambitiøs. Man kan dog sige at de er oppe mod en ret stor modspiller, nemlig Steam, der længe har solgt spil via deres onlineplatform, og endda har en streaming-mulighed. Nok er Googles Stadia baseret på 100% streaming, men stadig – Steam har godt fat i gamingfolket. Det leder op til det største problem som Googles Stadia har i øjeblikket; indhold på platformen. Da Nintendo lancerede deres meget populære Switch, lancerede de samtidig spillet ”The Legend of Zelda: Breath of the Wild”. Spillet var en forlængelse af den meget populære Zelda-serie, og spillet kunne kun spilles på Nintendo Switch. Resultatet var, at Switch-konsollerne blev revet ned fra hylderne, bare så folk kunne spille det nyeste Zelda-spil. Det fulgte Nintendo så op med ”Mario Kart 8 Deluxe”, og igen var er en ekstra grund til at købe denne konsol. Og mon ikke det er den primære grund til at folk køber ind i en platform som Switch? At deres favoritspil er der? Det bringer os tilbage til Googles Stadia-platform. Indtil videre …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Millioner af brugerdata gemt i klartekst af … Facebook

Man skulle tro at de store virksomheder har lært at tidligere tider, men det lader til at det ikke er tilfældet. I januar viste et internt sikkerhedstjek, at de mange data lå på Facebooks servere, helt uden nogen form for kryptering. Data var godt nok ikke tilgængelige for folk der sad uden for Facebook, men senere kunne sikkerhedsjournalisten Brian Krebs fortælle, at omkring 2.000 ingeniører og udviklere havde haft adgang til logfilerne. Krebs kunne samtidig fortælle, at den sikkerhedsbrist havde eksisteret siden 2012. Facebook har udtalt til Techcrunch, at data ikke har været misbrugt hverken internt eller eksternt – men hvem ville ikke sige det – men samtidig siger de, at de vil notificere de brugere de mener er påvirkede. Til Techcrunch fortæller Krebs, at han mener at op mod 600 millioner brugere kan være påvirkede af bristen, hvilket er omkring en femtedel af Facebooks 2,7 milliarder brugere. Hvordan fejlen opstod, eller hvorfor Facebook har været så længe om at reagere på fejlen forlyder der ikke noget om.