TEST: Spark Digital, suveræn mikrofon til musik og podcast

Blues nyeste digitale mikrofon, Spark Digital, er en fantastisk lille mikrofon, der giver fantastiske optagelser, både ved musikoptagelser og podcasts. Jeg har fået en ny favoritmikrofon

Spark Digital. Foto Blue

Blue laver nogle fantastiske produkter, dyre men også fantastiske. Jeg har testet deres nyeste lille mikrofon, Spark Digital, og lad mig bare sige det med det samme – den er suveræn.

Ikke alene har den et meget elegant og flot design, den har også nogle fede funktioner der gør dine optagelser endnu bedre. Det er en kondensatormikrofon beregnet til at blive brugt i et studie.

Men hvem siger lige at studiet skal være i vante omgivelser. Jeg har brugt Spark Digital såvel hjemme i studiet, som på farten. Og når jeg laver interviews i et lokale, blot med min iPhone og min Spark Digital, så får jeg et langt bedre resultat end med mine vanlige transportable mikrofoner.

Spark Digital. Foto: Blue

Spark Digital. Foto: Blue

Lille og elegant

Som jeg skrev, så er Spark Digital en lille mikrofon, og ligger umiddelbart godt i hånden. Men med i pakken er der også en lille holder med fjederophæng og gummifødder, som din mikrofon kan monteres i. På den måde kan du få en affjedring der gør at bump på bordet, rystelser og så videre ikke forplanter sig op i mikrofonen.

Selve mikrofonen har kun to egentlige knapper, og det er primært den ene du kommer til at bruge.

Control Knob har tre funktioner, mute, volumen til headset og følsomhed. Et kort klik på den og mikrofonen er på mute, et tryk på over tre sekunder og du skifter mellem volumen til headset og følsomhed. Og ved at dreje højre eller venstre om, så øger og sænker du enten volumen eller følsomheden.

Der er så også en knap på bagsiden af mikrofonen. Den skifter mellem normal drift eller Focus Control, hvor sidstnævnte giver en mere klar lyd og hvor detaljerne træder mere klart frem.

Det kan måske umiddelbart lyde som om Focus Control bare altid bør være slået til, men jeg synes at det til min stemme og mine podcasts giver et bedre resultat når jeg slår den fra, altså bruger normal drift. Det er klart et spørgsmål om stil, stemme og omgivelser om Focus Control skal slås til. Men funktionen er god, og jeg er glad for at have muligheden.

Uanset hvilken indstilling jeg brugte, så fik jeg et vildt godt resultat med lyden. Jeg brugte Spark Digital både ude og hjemme, og hver gang fik jeg et fantastisk resultat med lyden.

Spark Digital. Foto: Blue

Spark Digital. Foto: Blue

Flere platforme

Udover den suverænt gode kvalitet i optagelserne, så er der en anden ting jeg virkelig er glad for med Spark Digital – dens fleksibilitet.

Spark Digital. Foto: Blue

Spark Digital. Foto: Blue

Den understøtter nemlig lige den platform du måtte ønske at bruge til optagelse. Om det være sig en iPhone, iPad, pc eller Mac, så kan du bruge Spark Digital. Der følger kabler med til alle opkoblinger.

Det betyder at du kan bruge din favorit app, eller program til at optage med, og det er yderligere en fordel.

Personligt sætter jeg pris på, at jeg kan optage i Adobe Audition når jeg sidder hjemme i studiet, mens jeg kan bruge en app som MetaRecorder på min iPhone når jeg er på farten.

Jeg er vildt med Spark Digital, og jeg synes at det er fedt at have en lille mikrofon jeg både kan bruge i studiet og på farten. Som kommer med et fedt mount, og som kan bruges på en pc, Mac, iPad og iPhone. Jeg kan kun give denne mikrofon topkarakter.

Produktinformation

  • Produktnavn: Spark Digital
  • Producent: Blue
  • Type: Kondensatormikrofon
  • Sample hastighed: 44,1 kHz
  • Bitdybde: 16bit
  • Frekvenssvar: 20Hz – 20kHz
  • Max SPL: 128 dB
  • Justerbar følsomhed: 32dB
  • Pris: Set til kr. 1.740 kroner
  • Mere information hos Blue

 

Bedømmelse

Samlet vurdering 100%

Spark Digital er en fantastisk kondensatormikrofon, der leverer et suverænt resultat ved hver eneste optagelse. Den kan bruges på flere forskellige platforme, og den er lille nok til at have med i tasken og bruges til optagelser på farten.

Jeg er vild med Spark Digital, og den bør være standard hos alle der laver podcast eller optager sang og musik. Det er i sandhed en professionel studiemikrofon i en lille, kompakt og meget flot pakke.

 

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?