Nyheder fra gl. site

Bærbar til den krævende forbruger

HP Spectre x360 14 er udviklet med mobilitet, performance, bæredygtighed og design for øje. Den nye enhed er udstyret med en 90,33 % screen-to-body ratio, der sikrer meget skærm i forhold til enhedens størrelse. Hertil er HP Spectre x360 14 udstyret med en lang række intelligente nye funktioner og den nyeste 11. generation af Intel Core-processorer, der, ifølge HP, leverer en effektivitetsforbedring på 34 % og forbedring i ydeevne på 79 % i forhold til sidste års Spectre x360 13. Spectre x360 14 skulle også være den første bærbare computer, hvis tastatur delvist er fremstillet af naturligt, vedvarende materiale. Den nye Spectre x360 14 kommer i samme diamantskårede design som det kendes fra de andre Spectre modeller – Spectre x360 14 vil samtidig være tilgængelig i de samme farver som det kendes fra de øvrige Spectre enheder; Nightfall sort, Poseidon blå og naturlig sølv. HP fortæller, at de øvrige design funktioner inkluderer: OLED-skærm: HP Spectre x360 14 kommer med muligheden for at tilvælge en OLED-skærm med et kontrastforhold på 1.000.000:1 og en 100 % DCI-P3 farveskala, der sikrer lysere og rigere farver på skærmen. Bekæmper blåt lys: Med henblik på at bekæmpe eksponeringen af det skadelige blå lys, skiftes skærmspektret for at reducere det blå lys på OLED-skærmen, der både er TUV- og Eyesafe-certificereret. Bæredygtigt design: HP Spectre x360 14 er sine forgængere tro, hvad angår dets bæredygtige design. Denne nye laptop er både Energy Star og EPEAT Gold certificeret. HP’s innovative brug af naturlige, vedvarende materialer i enhedens tastatur …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Yeti-mikrofon i World of Warcraft-version

Blue har lige lanceret den nye professionelle USB-mikrofon Yeti X World of Warcraft Edition. Yeti X World of Warcraft Edition er udviklet i samarbejde med Blizzard Entertainment og giver spillere mulighed for at ændre deres stemmer til at lyde som indbyggerne i Azeroth ved hjælp af den helt nye stemmemodulationseffekt i Blue VO!CE softwaren. Gamere kan fejre deres sejre, kommunikere med deres raid-gruppe og underholde deres stream-publikum ved hjælp af hundredvis af HD-lyde fra Blizzards kommende World of Warcraft: Shadowlands-udvidelse og Warcraft-universet generelt. Ved hjælp af et brugerdefineret Warcraft-design i den nye mikrofon kan spillere nu skabe en dynamisk lyd, der tager streams og gameplay til nye niveauer. Lyd som en ork eller demon Den originale Yeti X er skræddersyet til at levere den bedste lyd i udsendelseskvalitet til professionel gaming, Twitch streaming, podcasting og YouTube-produktioner. Yeti X World of Warcraft Edition er baseret på en forbedret Blue VO!CE teknologi, som gør det nemmere end nogensinde for såkaldte content creators at gøre brug af professionelle vokaleffekter og brugerdefinerede forudindstillinger ved et tryk på en enkelt knap. Dette inkluderer også avancerede stemmemodulationseffekter med Warcraft-forudindstillinger, der gør det muligt for spillere at få deres stemmer til at lyde som indbyggere i World of Warcraft-verdenen. Brug ikoniske Warcraft-lyde mens du spiller Spillere kan også vælge imellem ikoniske Warcraft-lyde i et enormt lydbibliotek og gemme dem som såkaldte key bindings, som de kan fyre af under streaming. Blue VO!CE er udelukkende tilgængelig via Logitechs gratis, brugervenlige G HUB-platform, der gør det muligt at administrere …. (læs mere her)
Business

Tech-Test News uge 40

Så ligger ugens tech-nyheder klar til dig. Denne udsendelse indeholder nogle spændende produktlanceringer, to spændende test og en meget interessant snak med Leif Jensen, nordisk salgs- og marketingsdirektør for ESET. Vi snakker om, hvorfor det tager så længe fra en sårbarhed i et program bliver opdaget, til offentligheden bliver informeret om den. Herunder er der link til snakken med Leif Jensen, hvis du vil gense den, og links til de to test jeg bringer i denne udsendelse. Interview med Leif Jensen. Nest Audio test. Lenovo IdeaPad Creator 5 test. Rigtig god weekend
Ingen billede
Business

Berygtet malware stjæler informationer fra personer og virksomheder

Analytikere hos Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget flere nye varianter af den berygtede Valak-malware. Det viser deres seneste Global Threat Index for september, som netop er blevet offentliggjort. Valak-malwaren er en sofistikeret malware-loader, der første gang så dagens lys i slutningen af 2019. Gennem de seneste måneder har Check Point opdaget, at nye varianter af malwaren giver hackere mulighed for at stjæle informationer fra både personer og virksomheder. I september blev Valak-malwaren spredt via malspam-kampagner i så høj grad, at malwaren landede på en niende plads over de største globale cybertrusler. Check Points Global Threat Index viser desuden, at næsten 10% af danske virksomheder er blevet ramt af Emotet-botnettet i september. Det betyder, at Agent Tesla-malwaren ikke længere er den største cybertrussel mod danske virksomheder, som den ellers har været i hele tre måneder i træk. Efter sommeren har vi oplevet, at Danmark i stigende grad bliver ramt af Emotet-botnettet, hvilket betyder, at den nu er den største cybertrussel mod virksomhederne. Vi har før set, at netop Emotet-botnettet forsvinder fra radaren for en periode, blot for at returnere med fuld kraft. Derfor er det også vigtigt, at alle virksomheder er opmærksomme på de aktuelle cybertrusler. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark Emotet-botnettet har siden juli været den største globale cybertrussel, og den indtager forsat førstepladsen på listen i september, hvor den har ramt hele 14% af virksomhederne verden over.
Nyheder fra gl. site

Super eksklusivt, og dyrt, OLED tv fra LG

Denne historie skal dog kun handle om deres nye OLED tv, selvom LG lige har præsenteret en række produkter i deres Signature-serie. Køleskab og vinkælder venter vi med til en anden god gang. Men det nye LG Signature Oled ZX 8K Gallery Design TV er noget helt specielt, ikke mindst noget helt specielt dyrt – jeg tvivler på at det vil komme til at stå i ret mange private hjem. Tv’et kan slukke enkelte pixels helt og uafhængigt, hvilket blandt andet gør det muligt at få så tæt på ægte sort på skærmen som er muligt med den nuværende teknologi. Kontrasten lover LG er næsten uendelig, og der er over en milliard rige farver. Tv’et er udstyret med LGs AI-funktion som både lover at hjælpe med betjeningen af tv’et, og ikke mindst at finde de optimale indstillinger af det store apparat. Naturligvis indeholder det også HDMI 2.1, hvilket gør det klar til næste generation af spillekonsoller – omend jeg har svært ved at se det blive købt som en ekstra skærm til juniors lan-party, og blive brugt til en gang Mario Kart. Det nye 8K OLED-tv kommer i en 77″-version til ca. 150.000 kroner, og i en 88″-version til små 250.000 kroner. Så hvis du har lyst til at hænge et tv op på væggen der koster det samme som en mellemklasse bil, jamen så er det bare at hive mulvarpeskinnet frem, du kan godt købe det nye tv allerede nu.