Bærbar til den krævende forbruger

Den nye HP Spectre x360 14 er en ny laptop fra HP. Den er rettet mod den forbruger, der ønsker ydeevne, design og mobilitet

HP Spectre x360 14 er udviklet med mobilitet, performance, bæredygtighed og design for øje. Den nye enhed er udstyret med en 90,33 % screen-to-body ratio, der sikrer meget skærm i forhold til enhedens størrelse. Hertil er HP Spectre x360 14 udstyret med en lang række intelligente nye funktioner og den nyeste 11. generation af Intel Core-processorer, der, ifølge HP, leverer en effektivitetsforbedring på 34 % og forbedring i ydeevne på 79 % i forhold til sidste års Spectre x360 13.

Spectre x360 14 skulle også være den første bærbare computer, hvis tastatur delvist er fremstillet af naturligt, vedvarende materiale.

Den nye Spectre x360 14 kommer i samme diamantskårede design som det kendes fra de andre Spectre modeller – Spectre x360 14 vil samtidig være tilgængelig i de samme farver som det kendes fra de øvrige Spectre enheder; Nightfall sort, Poseidon blå og naturlig sølv.

HP fortæller, at de øvrige design funktioner inkluderer:

  • OLED-skærm: HP Spectre x360 14 kommer med muligheden for at tilvælge en OLED-skærm med et kontrastforhold på 1.000.000:1 og en 100 % DCI-P3 farveskala, der sikrer lysere og rigere farver på skærmen.
  • Bekæmper blåt lys: Med henblik på at bekæmpe eksponeringen af det skadelige blå lys, skiftes skærmspektret for at reducere det blå lys på OLED-skærmen, der både er TUV- og Eyesafe-certificereret.
  • Bæredygtigt design: HP Spectre x360 14 er sine forgængere tro, hvad angår dets bæredygtige design. Denne nye laptop er både Energy Star og EPEAT Gold certificeret. HP’s innovative brug af naturlige, vedvarende materialer i enhedens tastatur sparer omkring 600 kilo kul fra at blive afbrændt i løbet af produktets levetid. Derudover er emballagen blevet erstattet af biologisk nedbrydelige støbte fibre frem for plastskum.

Spectre x360 14 kommer med en række intelligente funktioner designet til problemfrit at tilpasse sig brugeren baseret på de aktiviteter og apps, der bruges på et givet tidspunkt. Disse funktioner inkluderer:

  • AI Noise Removal: HP Spectre x360 14 er udstyret med en støjdæmpende funktion, der gennem Intel GNA 2.0 automatisk dæmper baggrundsstøj på tværs af kommunikationsapps som Microsoft Teams og Zooms,  samt lydudgange og -indgange som højttalere, hovedtelefoner og mikrofonen.
  • Smart Sense: Med Smart Sense, der kan tilgås i HP Command Center, bliver HP Spectre x360 13’s ydeevne, akustik og temperatur automatisk optimeret og tilpasset baseret på den anvendte applikation og placeringen af den bærbare computer.
  • Auto Color: Auto Color er en ny indstilling i HP Display Control, der automatisk skifter til det mest optimale farverum baseret på det indhold, der vises. Det betyder, at enheden skifter fra DCI-P3-farverummet, når man ser en film, til sRGB ved surfing på Internettet og til Adobe RGB, når der udskrives.

HP Spectre x360 14 forventes at være tilgængelig i oktober til en pris fra 10.499 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3756 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?