Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Nord N10 5G – en skuffende oplevelse

Jeg er generelt ret glad for det smartphone som kinesiske OnePlus sender på gaden. Masser af teknologi og normalt af meget høj kvalitet. Men hvor OnePlus Nord N10 5G (ja – det pokkers langt navn) umiddelbart ser godt ud, og på papiret lover en del, så skriver den også checks ud som den ikke kan indfri. Lad mig starte med designet. Vi har her en smartphone på 6,49″, eller reelt er den kun på 6,25″, for de rundede hjørner snyder en del. Det skal dog være til OnePlus fordel, at det oplyser de pænt om på hjemmesiden. Skærmen har også en opløsning der lyder god. 1.080 x 2.400 FHD+, men man fornemmer ikke en god skærmkvalitet når man kigger på den – om det er film, billeder eller spil. Det virker lidt støvet. Byggekvaliteten er heller ikke noget at råbe hurra for. Den virker bare billig – det er som at få en smartphone til 1.000 kroner i hånden, og ikke en mobil til næsten 2.500 kroner. Og så mangler den bare den knap som jeg er vild med hos OnePlus – den lille skydeknap på siden, hvor du kan sætte mobilen på lydløs, vibrer eller ring. Hvad blev der lige af den? Mangler hestekræfter OnePlus har udstyret N10 5G med en Qualcomm Snapdragon 690 processor, og den er bare alt for langsom. Det mærker du hele tiden når du arbejder med mobilen. Om det er at starte et spil, hvilket jeg kunne undskylde, eller kamera-app’en, hvilket jeg ikke kan …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: HyperX SoloCast – fin mikrofon til begynderen

Jeg er storforbruger af mikrofoner, om jeg laver video, podcast eller snakker med kunder eller kontakter over nettet, så kræver det en mikrofon, og ikke alle mikrofoner er lige. Og alt andet lige, så er god lyd vigtig, også vigtigere end et billede. Jeg har haft fat i den lille usb-streamermikrofon, SoloCast fra HyperX, en nydelig lille sag, der er let at installere og med kun en enkelt betjening; mute. Så langt så godt. Du er lynhurtigt i gang, og den er ganske pæn. Den kommer med en stand der er dæmpet, så du ikke alene har en mikrofon der kan stå og justeres til flere positioner, du skal heller ikke spekulere på et hav af forskellige indstillinger. Så langt så godt. Men der er udfordringer ved denne lille mikrofon, og det er lyden. Du kan blandt andet ikke indstille gain på den, og det manglede jeg ofte under testen. På samme måde så savnede jeg muligheden for at sætte et monitor-headset på mikrofonen, noget jeg ofte bruger når jeg laver podcast. Men indrømmet – hvis du ‘bare’ streamer så er det næppe et monitor-headset du bruger. Derudover så er det en mikrofon til stemmer der ligger lige midt i stemmelejet. Ikke nøje ikke lave stemmer, den håndterer ikke yderpunkterne særlig godt. Så hvis du f.eks. ønsker at synge, så glem det – det kan du absolut ikke bruge denne mikrofon til. Det er dog heller ikke et område HyperX retter mikrofonen mod, men jeg kunne godt ønske mig et …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Transportabel gasgrill kommer med overalt

I disse Corona-pandemi-tider er det oplagt at holde næste ferie i Danmark, måske endda hjemme på terrassen. Og hvad er mere dansk en at grille? Personligt er jeg vild med min grill – som jeg dog ikke kan tage med mig nogle steder. Og indtil videre så er de transportable grill jeg har set, alt for små. Men den nye Weber Traveler er en ret stor gasgrill, som er udviklet til hjemmeferien, kolonihavehuset, eller måske bare en grilltur med vennerne i nærområdet. Faktisk så er grillen så lille, at den kan være i en ladcykel, og stadig stor nok til at have masser af plads til mad. Hele grillområdet er nemlig på 2.65 kvadratcentimeter, og så har den et temperaturområde der rækker lige fra lav til høj, så om du skal lave pandekager eller bøffer – så kan du klare det på grillen. Den kan klappes sammen så du let kan tage den med dig – i bilen eller på ladcyklen, og Weber lover, at den er let at slå op, selv med en hånd, den har en solid ramme, og den har et stort sidebord med redskabskroge. Weber kommer på markedet her til marts, og den får en pris på 3.499 kroner.
Business

Disse 10 tendenser vil komme til at præge opladningsfaciliteter for el-biler

Vores mål er at værdimaksimere, samtidig med, at vi giver kunderne den bedste oplevelse, og skaber muligheder for sund og hurtig udvikling af den ladestanderinfrastruktur, der skal til for at understøtte de elektriske biler. Hariram Subramanian, CTO for Huawei Digital Power Europe Ved konferencen Solar & Storage Live Virtual Exhibition, der løb af stablen i december, udpegede han de ti tendenser, der vil komme til at præge ladestanderinfrastrukturen mest, og dermed også elbilsmarkedet i det hele taget. Tendens 1: Ladetiden vil blive reduceret markant I de kommende år vil ladestanderne blive opgraderet, så man vil kunne lade sin bil op på kun 10-15 minutter i stedet for en time, som det er i dag. Med en opladningstid på kun 10-15 minutter, svarer det til, hvor hurtigt man kan tanke en benzindreven personbil i dag. Tendens 2: Nemmere adgang til ladestationer Der kommer til at komme flere og flere ladestationer, og kvaliteten kommer også til at blive højere, fordi de skal kunne klare sig i alt slags vejr; fra ekstrem kulde til høj varme, og fra høj luftfugtighed til tør luft. Tendens 3: Flere elbiler, større strømforbrug, men behov for grønne løsninger I 2025 vil der være 40 millioner elektriske biler globalt, der vil have et samlet strømforbrug på bruge 330 mia. kWh om året. Det vil til gengæld sætte skub i behovet for nye typer af ladestationer, så som solcelledrevne ladestationer, og stationer, der kan oplagre energi, vil vinde frem. Tendens 4: Øget standardisering I dag kan forskellige ladestandermodeller ikke …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ingen nyhedsdeling på Facebook i Australien

Mark Zuckerberg og ledelsen hos Facebook er blevet godt knotne på folket ‘down under’. Et nyt lovforslag fra den australske regering retter sig nemlig mod, at reklamegiganter, som Facebook og Google, fremover skal betale nyhedsmedier direkte, for at få adgang til at dele deres indhold. En af de overvejelser der angiveligt har været hos Facebook er, at de ville trække sig helt ud af Australien, men det ville have kostet SoMe-giganten for meget, så de har indtil videre valgt at forhindre brugere i Australien i at dele nyheder online.