TEST: HyperX SoloCast – fin mikrofon til begynderen

Om du er YouTuber eller måske streamer videoer på Twitch, så skal du bruge en mikrofon. HyperX SoloCast er en god begyndermikrofon, men den har også sine begrænsninger

HyperX SoloCast. Foto: HyperX

Jeg er storforbruger af mikrofoner, om jeg laver video, podcast eller snakker med kunder eller kontakter over nettet, så kræver det en mikrofon, og ikke alle mikrofoner er lige. Og alt andet lige, så er god lyd vigtig, også vigtigere end et billede.

Jeg har haft fat i den lille usb-streamermikrofon, SoloCast fra HyperX, en nydelig lille sag, der er let at installere og med kun en enkelt betjening; mute.

Så langt så godt. Du er lynhurtigt i gang, og den er ganske pæn. Den kommer med en stand der er dæmpet, så du ikke alene har en mikrofon der kan stå og justeres til flere positioner, du skal heller ikke spekulere på et hav af forskellige indstillinger.

Så langt så godt.

Men der er udfordringer ved denne lille mikrofon, og det er lyden. Du kan blandt andet ikke indstille gain på den, og det manglede jeg ofte under testen. På samme måde så savnede jeg muligheden for at sætte et monitor-headset på mikrofonen, noget jeg ofte bruger når jeg laver podcast. Men indrømmet – hvis du ‘bare’ streamer så er det næppe et monitor-headset du bruger.

Derudover så er det en mikrofon til stemmer der ligger lige midt i stemmelejet. Ikke nøje ikke lave stemmer, den håndterer ikke yderpunkterne særlig godt. Så hvis du f.eks. ønsker at synge, så glem det – det kan du absolut ikke bruge denne mikrofon til.

Det er dog heller ikke et område HyperX retter mikrofonen mod, men jeg kunne godt ønske mig et bedre dynamikområde. Den ligger meget i midten, og der er ikke plads til udsving i tonelejet.

Men du skal stadig ud og bruge små 550 kroner på mikrofonen, så lyden kunne godt være en anelse bedre.

Bedømmelse

Samlet vurdering 65%

Jeg kan godt lide HyperX-produkter generelt, men her rammer de altså lidt ved siden af. Selvom 500 kroner måske ikke virker som meget, så er det stadig meget, hvis du ikke få en bedre kvalitet end tilfældet er.

Den er fin, hvis du ikke er for kræsen med kvaliteten, og ikke ønsker at ofre ret mange penge. Men smid et par hundrede kroner mere, og du kan få mikrofoner der er langt bedre end denne.

Du kan læse mere om HyperX SoloCast her.

De bedste priser lige nu

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3073 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart